Lejring og mobilisering af ptt - NIA 6021
Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Formål
At sikre fælles grundlag for lejring og mobilisering af den voksne neurointensive patient.
At sikre afdelingens patienter får lagt en mobiliseringsplan, samt at denne plan revurderes jævnligt med henblik på at bedst mulig behandlingseffekt opnås.
Målgrupper og anvendelsesområde
Afdeling for intensiv behandling af hjerne og nervesygdomme 6021, Rigshospitalet. 
Udover denne VIP, beskrives i SP specifikke fysioterapeutiske anbefalinger til den pågældende patient. Det anbefales at kopiere dette over i sygeplejenotatet under plan.
Definitioner
Denne VIP skelner mellem begreberne lejring, mobilisering og træning. De tre begreber beskrives herunder. 
Lejring: omhandler optimering af ”recovery” ved at modulere muskel tonus, give relevant sensorisk sensorisk stimuli, øge patientens rum/retnings forståelse, samt minimere risiko for følgende:
- Aspiration
- Sekundære respirationsproblemer.
- Kontrakturer
- Overstrækning af led
- Trykskader (Decubitus)
- Ødem af ekstremiteter
- Smerter
Mobilisering: handling der bringer bevægelighed til stede. Dette indebærer at hjælpe eller opfordre en person til at bevæge sig eller skifte til en ny stilling. Personer som ikke selv kan skifte stilling, assisteres til dette (Haesler 2014).
Mobilisering kan være med passiv eller aktiv deltagelse af patienten. Passiv mobilisering ville være slide eller lift. Aktiv mobilisering kan være med eller uden hjælpemiddel. 
Træning: træning er fysisk aktivitet, der er planlagt, struktureret og gentages, og som har som mål at bedre eller vedligeholde fysisk form - det være sig idrætslig præstationsevne eller sundhedsrelateret form.
Fremgangsmåde
BAGGRUND
Immobilitet
Patienter på intensiv afdeling er i højrisiko for sengelejekomplikationer i relation til immobilitet grundet skader på bevægeapparatet eller centralnervesystemet, samt cirkulatorisk svigt og sedation. Ordet immobilitet kommer fra latin immobilitas og betyder "ubevægelig", og forstås som den manglende evne til at bevæge sig frit. Immobilitet kan inddeles i grader fra total immobilitet ved lammelse eller bevidstløshed, og delvist immobilitet ved sengeleje som følge af sygdom.
Immobilitet ved sengeleje medfører, kort fortalt, risiko for følgende komplikationer:
- Skelet og muskler: Tab af muskelmasse, tyndere ledbrusk, stivere muskler og led samt udvikling af kontrakturer i hofte og knæ smat spidsfod.
- Hjerte og kredsløb: Fald i kondition og plasmavolumen samt øget ortostatisk intolerance, og deraf svimmelhed og hypotension ved mobilisering. Endvidere øget risiko for trombedannelse grundet langsommere blodgennemstrømning. 
- Respiratorisk: Sengeleje reducerer minutvolumen, diaphragma presses op i thoraxhulen og gennemblødning af lungerne ændres. Vejrtrækningen besværes, hostekraften reduceres og der er risiko for atelektase og sekret stagnation.
- Huden: Trykskader - immobile patienter kan ikke reagere på smertestimulus og dermed ude afstand til at beskytte sig mod tryk. 
- Mave-tarm-kanalen: Obstipation grundet manglende mekaniske påvirkning af mave-tarmkanalen der normalt sker ved fysisk aktivitet.
- Urinvejene: Stase og dårlige afløb fra nyrerne i liggende stilling. Øget risiko infektioner og stendannelse (ved langvarig immobilitet). 
- Stofskiftet: Stofskiftet falder ved immobilitet grundet cellernes lavere energiomsætning.
- Psykiske og sociale funktioner: Sansemæssig sløvning og følelse af isolation og kontroltab kan svække hukommelsen og medføre konfusion.
(Larsen B. 2009, Beyer & Poulsen (red) 2016).
Immobilitet under kritisk sygdom
Ud over de ovenstående oplistede komplikationer ved sengeleje og immobilitet, så er ICU acquired weakness (ICUAW) - muskulærsvækkelse relateret til kritisk sygdom - en hyppig komplikation til kritisk sygdom og sengeleje. ICUAW rammer 26-65% af patienter der respiratorbehandles 5-7 dage og er forbundet med forlænget indlæggelse og tid i respirator samt øget intensiv og hospitals mortalitet (Hermans et al 2015). Immobilitet under indlæggelse på intensivafsnit er også fundet at påvirke patienter på længere sigt i form af koncentrationsbesvær, nedsat selvvurderet helbred samt nedsat funktionsniveau og fysisk svækkelse op til et år efter udskrivelse (Herridge et al 2003, van der Schaaf et al 2008 og 2009). 
Det antages at kombinationen af kritisk sygdom og immobilitet kan forværre det inflammatoriske respons (Winkelman 2007). Undersøgelser tyder på, at tidlig mobilisering under kritisk sygdom kan reducere varighed af delirium, indlæggelsestid og dage i respirator (Dubb et al 2016) (Schweickert et al 2009, Morris et al 2008, Needham et al 2010). Desuden har træning med sengecykel under kritisk sygdom har vist en positiv effekt på patienters psykiske og fysiske funktionsniveau (Burtin et al 2009). Dog konkludere et nyligt Cochrane review fra 2018, at der mangler sammenlignelige studier af god kvalitet til at konkludere hvorvidt tidlig mobilisering af patienter på intensiv har en gavnlig effekt på fysisk funktion, muskelstyrke og livskvalitet (Doiron, Hoffman & Beller 2018).
Årsager til manglende mobilisering
Der kan være mange årsager til manglende mobilisering - både patientrelaterede og personalerelaterede. Studier har fundet, at de hyppigste patientrelaterede årsager til manglende mobilisering skyldes respiratorbehandling, lavt bevidsthedsniveau, sedation eller behov for inotropi (Dubb et al 2016, Herrold et al 2015). På NIA 6021 har vi indimellem patienter med ustabile brud, fx vores SCI-patienter, patienter der er non-touch grundet forhøjet ICP, karspasmer eller blødningsrisiko samt patienter med komplicerede frakturer - alle tilstande som udgøre en barriere for mobilisering. 
Udover patientrelaterede årsager findes der også personale relaterede årsager til manglende mobilisering, her kan nævnes personalemangel, sygdom og uerfarent personale (Chiarici et al 2019), hvorimod en koordineret tværfaglig indsats øger mobilisering (Chohan, Ash & Senior 2018). 
Mobilisering af patienter med dræn
Patienter med eksternt ventrikel dræn (EVD) kan mobiliseres, hvis følgende principper overholdes:
1. drænet skal altid af klemmes før mobilisering og åbnes igen når det er indstillet til det nye niveau
2. det aftales før mobilisering hvem der er ansvarlig for at holde drænslangen og sikre der ikke sker træk på drænet
3. ved mistanke om displacering af dræn eller ICP måler under mobilisering skal NK straks kontaktes
Er det sikkert?
Det er muligt og sikkert at mobilisere kritisk syge patienter i respiratorbehandling (Morris et al 2008). Forekomsten af utilsigtede hændelser er mindre end 1%, og er ikke relateret til alder, organsvigt eller endotracheal tube. De hændelser der kan ses i forbindelse med mobilisering, er fald i SAT, knæfald uden skade, seponering af ernæringssonde, ændringer i systolisk blodtryk eller patient-respirator asynkroni. Hvorvidt mobilisering er kontraindiceret, er altid en individuel vurdering, dog bør man udvise forsigtighed ved nedenstående:
- Patienter med forhøjet ICP
- SCI-patienter med spinal og eller neurogent shock
- Ustabile frakturer af fx columna, bækken
- Vasospasmer
Note: Labilt ICP (ICP>20) er en kontraindikation i forhold til mobilisering ud af sengen. TBI-retningslinjer anbefaler max elevation af hovedgærdet til 30 grader i den akutte fase Traumatisk hjerneskade - TBI - NIA 6021 .
Mobiliseringsstandard på NIA
Daglig mobilisering eller træning på højest mulige niveau i forhold til patients tilstand (Figur 1) 
- Fysioterapeuten, stuegangslæge og primære sygeplejersker tager dagligt stilling til om patienten kan mobiliseres. Er mobilisering kontraindiceret skal det fremgå tydeligt af journalen. Alle patienter skal mobiliseres efter evne (maximalt niveau) fra indlæggelse til udskrivelse fra NIA.
- Patienten mobiliseres eller træner som udgangspunkt 2 x dagligt under indlæggelse på NIA. En gang i dagvagt og en gang i aftenvagten.
- Træning og mobilisering skal dokumenteres i SP.
- Specielle lejringer og evt. skinner (ved komplicerede frakturer) kan dokumenteres med billeder i SP.
Forberedelse før mobilisering
Ved al træning skal personalet sikre patienten rigelig tilførsel af ilt og volumen, og patienten bør ikke falde i saturation eller opleve lufthunger. Ofte vil det være nødvendigt at øge i trykstøtte, for at patienten ikke skal bruge unødige kræfter på den øgede respiration under træning. Hvis patienter med endotrakealtube eller trakeostomi mobiliseres væk fra sengen, enten gående eller i kørestol, skal ledsagende fagperson have et transportabelt sug samt ilt, ventilationsmaske- og ballon med sig.
Vær opmærksom at mobilisering kan være en smertefuld procedure og der kan være behov for smertestillende før træning uanset om det er akutte, kroniske eller neurogene smerter. Hæmodynamiske ustabile patienter kan have behov øgning af inotropi og evt. mavebælte.
Utilsigtede hændelser
Følgende indberettes som en utilsigtet hændelse:
- Seponering af endotrakelatube, ernæringssonde, dræn eller arteriekanyle
- Fald (ex. fald ud af stol, fald ud af seng, fald ved gangtræning)
HJÆLPEMIDLER, LEJRING OG MOBILISERING
Tyngdedyner:
Målgruppe: Patienter der er agiteret, udadreagerende, påvirket søvnmønster, angst/uro, delirium.
Beskrivelse: Der skal dynebetræk på tyngdedynen. Når tyngdedynen ikke skal bruges mere, afleveres den til fysioterapeuten i en pose.
Antal: 6
Vægt: 6 og 8 kg.
Ansvar: Udlån via fysioterapeuter. Bestilles gennem hjælpemiddeldepotet.
Lift
Alle stuer har loftlifte. Til stabile patiener benyttes grønne "engangs" liftstykke (følger patienten), hvor patienten liftes i siddende position. 
Planlift/horisontalløft med "Edderkoppen"
Planlift benyttes til patienter som er for ustabile til at sidde i almindelig lift, f.eks. ved cirkulatorisk svigt eller frakturer. Ved planlift af patienter med "edderkoppen" skal hovedstroppen sættes i 2. krog, som vist på billedet - ellers krænger hovedet bagover. 
LEJRINGER
Rygliggende med lejringsmateriale 
- Hovedgærdet eleveret 45 grader – for at undgå aspiration, forbedre respiration, host og synkefunktion. Desuden giver neutral hovedstilling bedre venøst tilbageløb, og er essentielt ved forhøjet ICP.
- Hovedpude – hovedet er placeret i neutralstilling, igen for at undgå aspiration og optimere venøst tilbageløb.
- Hovedpuder x2 under OE. Diagonalformet for at understøtte albuen og håndled for at minimere risiko for drop-hånd, der kan medføre ødem og kontrakturdannelse.
- Sammenfoldet dyne under læggene og sikre frie hæle, for at minimere risiko for kontrakturdannelse, samt tryksår.
- Dyne eller puder i bunden af sengen for at foden placeres i neutral position samt frie hæle.
A-lejring/”rede” 
- A-lejring kan være en metode til at undgå, at patienten glider ned i bunden af sengen ved at ”fastlåse” bagdelen i underlaget.
- Hovedgærdet eleveret 45 grader – for at undgå aspiration, forbedre respiration, host og synkefunktion.
- Hovedpude – hovedet er placeret i neutralstilling, igen for at undgå aspiration.
- Dyne rullet sammen på den lange led placeres under bagdelen og enderne af dynen bruges til at eleverer OE. 
Sideliggende med lejringsmateriale 
- Tilpas hovedpude – hovedet placeret i neutral position samt let flekteret/fremoverbøjet.
- Pude eller dyne – hårdt rullet og smalt placeret i ryggen. Undgå en lang ”pølse” der ikke giver støtte.
- Hofte og skulder er placeret i neutral stilling over hinanden. Øverste hofte er flekteret 45 grader og knæ er flekteret 90 grader. Øverste ben er understøttet af pude eller dyne for at knæ og fod ikke ”dropper”. Nederste ben lejres i strakt stilling. 
Hænder:
Undgå drophånd Placer hånd i neutral stilling
Undgå tallerken-hånd Placer hånd i neutral stilling evt. med sammenrullet håndklæde
Fødder:
Undgå spidsfod Ankel i neutral stilling, samt hælene fri
Undgå spidsfod Understøt hele fodsålen
Skulder:
Undgå påvirkning af skulderleddet Understøt albue og underarm med OE lejret langs kroppen
Hoved:
Undgå ekstenderet nakke Neutral lejring af nakken for at optimere synkefunktion, hostekraft og vejrtrækning
Neglect:
Hvis patienten viser tegn på neglect, bør der hyppigere tænkes lejring på den påvirkede side for at øge stimulering, samtidigt bør al personale og pårørende primært kontakte patienten midt for, samt på den påvirkede side. 
Undgå tvangsdrejning Lejring af hoved i neutralstilling for at fremme normal bevægelse og minimere neglect
Repositionering
Med til lejring hører også repositionering, som er et stillingsskifte med regelmæssige mellemrum hos personen i den siddende eller den liggende stilling. Formålet er at lette eller omfordele trykket og forbedre komforten. En grundlæggende metode til at forhindre tryksår hos immobile patienter er regelmæssig omlejring og repositionering.
Alle patienter bør repositioneres i løbet af en lejring. Det behøver ikke være en fuld omlejring, men blot en regulering af ex. trykket på os sacrum, kipning af stolen, fjerne/tilføje pude, ved at reducere belastningstrykket på vævet. Det gælder både ”No touch” patienter, som kan være ustabile enten pga. cirkulation eller intrakranielt tryk, hvor man bør være særlig forsigtig ved stillingsændring ift. vitale værdier. 
MOBILISERING
Mobilisering til sengekant:
Målgruppe: Benyttes både som en vurdering af patienten samt træning af funktioner fra sengekanten. Kan benyttes når patienten er neurologisk og kardiovaskulær stabil, samt begyndende tegn på opvågning. Kan bruges ved patienter uden tegn på opvågning for at vurdere om dette fremmer arousal.
OBS! SCI-patienter med komplet tetraplegi mobiliseres ikke til sengekant.
Fremgangsmåde: Pt. kommer via sideleje og brug af albueteknik til siddende på kanten. Obs. Slanger, ledninger og respirator, samt løbende observation af vitale værdier.
Ansvar: Sker ofte i samarbejde med terapeuten, kan også varetages af sygeplejerske.
Brug af vippeleje:
Målgruppe: Benyttes til patienter med lavt bevidsthedsniveau – øger arousal, vægtbæring på UE og træning.
Fremgangsmåde: Patienten slides til lejet og fastspændes. Sikre sig at slanger og ledninger er lange nok. Vippelejet eleveres langsomt, så højt som muligt aht. kliniske tilstand. Vitale værdier observeres inden, samt løbende.
Ansvar: Træning der varetages af fysioterapeuten i samarbejde med sygeplejersken.
Mobilisering til komfortstol:
Målgruppe: Alle patienter der er neurologisk og kardiovaskulær stabile og ikke har andre restriktioner.
Fremgangsmåde:
-via lift:
Til de fleste patienter, dog skal der være en form for bevidsthed med begyndende øjenåbning eller fx. begyndende tonus. Sejlet placeres under pt. og liftes, under hensyntagen til vitale værdier, til komfortstol. Obs. på ledninger, slanger og respirator. 
-via høj forflytning:
Til patienter som kan samarbejde og korrigeres. Pt. mobiliseres på sengekanten og finder balancen. Afprøv – i siddende stilling - først om pt. skiftevis kan strække begge ben, samt gå på stedet, for at vurdere funktionen af UE. Støt pt. på siderne og kom til stand. Giv den relevante støtte omkring bækken, axil og OE. OBS! Ingen ”træk” i paretisk ekstremitet, for at undgå traume.
Komfortstolen bør være placeret vinkelret på sengen for at gøre transfer så kort og sikker som muligt. Vær tæt på pt. for at skabe tryghed.
Ansvar: Ved førstegangsmobilisering er fysioterapeuten enten med eller førstegangsmobilisering er blevet gennemgået under ”Fys. morgenrunde”.
Efterfølgende bør basismobilisering varetages af sygeplejerske og portør, men kan også være inkluderet i træning med terapeut.
Siddende i komfortstol
Målgruppe: Alle patienter der er neurologisk og cardiovaskulært stabile og ikke har andre restriktioner.
Fremgangsmåde: Komfortstolen bør være indstillet så hovedet er placeret i neutral position. Der kan placeres en sammenrullet dyne, hvorpå OE hviler, så albuerne er understøttet. Håndklæder er placeret på siderne af knæene for at minimere tryk. Hvis ikke pt. har sko på kan der ligeledes placeres håndklæder under fødderne.
Hvis den lange ”pølle” under armene ikke fungerer, kan to diagonale puder placeres under armene. Obs. At hænderne ikke dykker.
Pude kan placeres mellem knæene især, hvis der er øget tonus i UE eller er svære at placere i neutral position. Ligeledes materiale på siden af knæene for at undgå tryk.
Patient bør have eget fodtøj, skridsikker strømpe/skumsko eller blødt lejringsmateriale under foden. Sørg for at den forreste del af foden er understøttet for at minimere risiko for tryk, samt kontraktion.
Ansvar: Alle faggrupper
Brug af ###NAVN###:
Målgruppe: ###NAVN### er et forflytningsredskab, som benyttes til den vågne og deltagende patient. Patienter med parese kan benytte redskabet, men skal kunne stå på ikke-paretiske side og bruge OE til at holde fast. Derudover kan ###NAVN### ###NAVN### benyttes til at træne standfunktion med patienten.
Fremgangsmåde:
Patient kommer til sengekant, som beskrevet ovenfor (under mobilisering til sengekant). Vurder funktionen af UE: først se om pt. skiftevis kan strække begge ben, samt gå på stedet. Dernæst placeres ###NAVN### så tæt på patient som muligt, så patient kan få fat i barren foran. Patient støttes alt efter behov til stand og ”sidde-pladerne” svinges på plads.
Ansvar: Ved førstegangsmobilisering er fysioterapeuten ofte med, men kan sagtens varetages af alle faggrupper.
Brug af talerstol:
Målgruppe: Benyttes som forflytningsredskab eller til træning af stand- og gangfunktion hos vågne og deltagende patienter, der kan korrigeres.
Fremgangsmåde: Når pt. sidder på sengekanten, bør talerstolen være lavere, og når pt. rejser sig benyttes hydraulikken i takt med, at pt. rejser sig. Sengen bør være let eleveret for ikke at gøre det sværere for pt. Pas på at pt. ikke ”hænger” for meget i OE.
Ansvar: Kan benyttes af alle faggrupper.
Der er ikke et billede af talerstolen i denne VIP.
Brug af Motomed sengecykel:
Målgruppe: Der skal være en vis grad af funktion i ekstremiteterne – (moderat til svær parese), for at undgå ledskader. Sengecykel må ikke benyttes til den SCI-patienter med komplet skade eller minimal aktivitet, grundet risiko for heterotopisk ossifikationer.
Fremgangsmåde: Sengecyklen køres ind fra bunden af sengen og fodenden sænkes lidt. Sengegavlen skal muligvis fjernes. UE fastspændes og der kiles skumklude ind ved ankler og knæ for at minimere tryk og få den korrekte stilling.
En skridsikker strømpe/skumsko eller egen træningssko for at minimere friktion og foden holdes stabil.
Cyklen startes og tilpasses patient. Patienten kan typisk cykle i ca. 20 min. (men tilpasses den enkelte patient) og kan sagtens benyttes i aftenvagten.
Ansvar: Kan bruges af plejen og fysioterapeuter. Igangsættelsen bør foregå i samarbejde med en terapeut mhp. sikkerhed og korrekt lejring af ekstremiteter.
###NAVN### ###NAVN### som stolefunktion:
Målgruppe: Benyttes til patienter med cerebralt og kardiovaskulært instabilitet, multible eller komplicerede frakturer, agiterede eller urolige patienter, hvor det ikke er forsvarligt at komme i komfortstol – øger arousal, vægtbæring på UE.
Fremgangsmåde: Patienten slides til lejet og fastspændes. Sikre sig at slanger og ledninger er lange nok. Vippelejet placeres i stolefunktion og eleveres langsomt, så højt som muligt aht. kliniske tilstand. Vitale værdier observeres inden, samt løbende.
Ansvar: Træning der varetages af fysioterapeuten i samarbejde med sygeplejersken.
###NAVN### ###NAVN### som vippeleje:
Målgruppe: Benyttes til patienter med lavt bevidsthedsniveau – øger arousal, vægtbæring på UE og træning.
Fremgangsmåde: Patienten slides til lejet og fastspændes. Sikre sig at slanger og ledninger er lange nok. Vippelejet eleveres langsomt, så højt som muligt aht. kliniske tilstand. Vitale værdier observeres inden, samt løbende.
Ansvar: Træning der varetages af fysioterapeuten i samarbejde med sygeplejersken.
Wellness Nordic gyngestol
Stolen har gynge- og musikfunktion, der kan bruges til at få ro på urolige patienter, men også til afslapning og afveksling mobilisering til ikke-agiterede patienter. Stolen har ikke fodstøtte eller samme indstilingsmuligheder som en komfortstol, så det er en individuel vurdering, om den konkrete patient kan sidde i stolen. OBS! patienter med åbne EVD kan ikke tilbydes gyngefunktionen grundet de vekslende niveau for hovedet og dermed drænagen.
Stolen har tre programmer: Comfort (siddende position, blid vuggen, ingen musik), Refresh (siddende position, blid vuggen og musik) samt Relax (liggende position og kraftigere vuggen samt musik). Både Refresh og Relax varer i 20 minutter og slukker herefter automatisk, men kan stoppes når som helst eller justeres efter behov. Der hører en ammepude til stolen, som giver tyngde og ro. Alternativt kan en dyne rulles og lægges hen over patienten. På stoles side sidder knap og sensoren til fjernebetjeningen. Det kan være nødvendigt at pege direkte og evt. løfte lagn eller lignende der skygger for signalet.
På billedet ses stolen i Comfort position.
Gyngestolen testes som intervention mod hyperaktivt delirium i RCT-studiet Rocking ICU, som afsluttes sommeren 2022. Resultaterne forventes publiceret i 2023. Projektansvarlig for Rocking ICU er ###NAVN### (4131), og ###NAVN### (6021) er en del af projektgruppen. 
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Beyer N & Poulsen I (red) Inaktivitet og immobilitet - i et tværfagligt perspektiv. Bogkapitel 2-10, 2. udgave, 5. oplag, 2016. Munksgaard, København.
Burtin C, Clerckx B, Robbeets C, Ferdinande P, Langer D, Troosters T, et al. Early exercise in critically ill patients enhances short-term functional recovery. Crit Care Med 2009 Sep;37(9):2499-505.
Chiarici A, Serpilli O, Andreolini M, Tedesco S, Pomponio G, Gallo MM, Martini C, Papa R, Coccia M, Ceravolo MG, Andrenelli E. An Early Tailored Approach Is The Key To Effective Rehabilitation In The Intensive Care Unit. Arch Phys Med Rehabil. 2019 Feb 20
Chohan S, Ash S, Senior L. A team approach to the introduction of safe early mobilisation in an adult critical care unit. BMJ Open Qual. 2018 Nov 10;7(4):e000339
Doiron KA, Hoffmann TC, Beller EM. Early intervention (mobilization or active exercise) for critically ill adults in the intensive care unit. Cochrane Database Syst Rev. 2018 Mar
Dubb R, Nydahl P, Hermes C, Schwabbauer N, Toonstra A, Parker AM, Kaltwasser A, Needham DM. Barriers and Strategies for Early Mobilization of Patients in Intensive Care Units. ###NAVN### Am Thorac Soc. 2016 Feb 1
Harrold ME, Salisbury LG, Webb SA, Allison GT; Australia and Scotland ICU Physiotherapy Collaboration. Early mobilisation in intensive care units in Australia and Scotland: a prospective, observational cohort study examining mobilisation practises and barriers. Crit Care. 2015 Sep 14;19:336.
Hermans G, Van den Berghe G. Clinical review: intensive care unit acquired weakness. Crit Care 2015;19:274.
Herridge MS, Cheung AM, Tansey CM, Matte-Martyn A, Diaz-Granados N, Al-Saidi F, et al. One-year outcomes in survivors of the acute respiratory distress syndrome. N Engl J Med 2003 Feb 20;348(8):683-93.
Haesler, Emely (Ed.) (2014): Prevention and Treatment of Pressure Ulcers: Clinical Practice Guideline. National Pressure Ulcer Advisory Panel, European Pressure Ulcer Advisory Panel and Pan Pacific Pressure Injury Alliance. Cambridge Media: Perth, Australia; 2014.
Morris PE, Goad A, Thompson C, Taylor K, Harry B, Passmore L, et al. Early intensive care unit mobility therapy in the treatment of acute respiratory failure. Crit Care Med 2008 Aug;36(8):2238-43.
Needham DM, Korupolu R, Zanni JM, Pradhan P, Colantuoni E, Palmer JB, et al. Early physical medicine and rehabilitation for patients with acute respiratory failure: a quality improvement project. Arch Phys Med Rehabil 2010 Apr;91(4):536-42.
Pedersen S (red). Sygeplejebogen 1. Bog: Del 2, kapitel 12, 3.udgave 2009, Gads forlag.
Physiopedia. Weblink: https://www.physio-pedia.com/Stroke:_Positioning
Schweickert WD, Pohlman MC, Pohlman AS, Nigos C, Pawlik AJ, Esbrook CL, et al. Early physical and occupational therapy in mechanically ventilated, critically ill patients: a randomised controlled trial. Lancet 2009 May 30;373(9678):1874-82.
van der Schaaf M, Dettling DS, Beelen A, Lucas C, Dongelmans DA, Nollet F. Poor functional status immediately after discharge from an intensive care unit. Disabil Rehabil 2008;30(23):1812-8.
van der Schaaf M, Beelen A, Dongelmans DA, Vroom MB, Nollet F. Poor functional recovery after a critical illness: a longitudinal study. J Rehabil Med 2009 Nov;41(13):1041-8.
Winkelman C. Inactivity and inflammation in the critically ill patient. Crit Care Clin 2007 Jan;23(1):21-34.