Dexdor (Dexmedetomidin). Y13 (BIB) Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde - Instruksen henvender sig til læger og sygeplejersker ansat på Intensiv Terapi Afsnit 13 Rigshospitalet - Glostrup. - Instruksen er gældende for patienter indlagt på afsnit 13. Fremgangsmåde Dexdor (Dexmedetomidin) leveres i ampuller med 2 ml (100 mikorogram/ml) og hætteglas med 4 og 10 ml (100 mikrogram/ml). Infusionsopløsning Dexdor kan blandes i isoton Glukose og isoton NaCl og fortyndes til 4 mikrogram/ml, hvilket svarer til 2 ml koncentrat tilsat 48 ml infusionsvæske, 4 ml koncentrat i 96 ml og 10 ml koncentrat i 240 ml. ###TABEL_1### Holdbarhed Brugsfærdig infusionsvæske er holdbart i køleskab i 24 timer, men bør anvendes umiddelbart og kan infunderes over 24 timer. Forligelighed ved infusion Infusionsvæsken kan via 3-vejshane infunderes sammen med: cisatracurium, mivacurium, rocuronium, dopamin, noradrenalin, dobutamin, midazolam, morfin, fentanyl, remifentanil og sufentanil. Dosering Initial infusionshastighed 0,7 mikrogram/kg/time. Derefter trinvis tilpasning til 0,2-1,4 mikrogram/kg/time, ændringer i infusionshastighed sker med mindst 30 minutters interval og der justeres efter ordineret RASS niveau. Normalt ingen særlige forholdsregler hos ældre, ved nedsat nyrefunktion, men reduceret dosis ved nedsat leverfunktion. Der er ikke rapporteret bivirkninger ved brat seponering, og infusionen seponeres/pauseres efter klinisk behov. Hvis patienten har fået Dexdor for at sove om natten, seponeres infusionen således om morgenen. Doseringstabel Tabellens sorte tal angiver ml/time, der indstilles på sprøjtepumpen. Lodrette blå linie angiver vægten. Øverste vandrette blå linie angiver dosis i mikrogram/kg/time Anbefalet opstarts infusionshastighed (0,7 mikrogram/kg/time), er kolonnen markeret med gult. ###TABEL_2### Monitorering - Patienten overvåges med skop og kontinuerlig SAT måling. - Der måles BT (invasivt eller non-invasivt) hvert 15. minut til ønsket RASS niveau. Herefter BT måling ved dosisændring eller anden klinisk indikation. - Temperatur og blodsukker måles efter sædvanlig klinisk indikation. Definitioner Indikationer Sedation af voksne patienter til RASS 0 til -3, herunder søvnlignende tilstand hos såvel respirator- som ikke respiratorbehandlede patienter og patienter i behandling med NIV, der har behov for sedation. Der er ikke tale om naturlig søvn, men det ”ligner mere” end ved Propofol. Har god effekt ved ”sympaticus hyper reaktivitet”. Kontraindikationer - AV-blok af 2. eller 3. grad, medmindre der anvendes pacemaker. - Ubehandlet hypotension. - Akutte cerebrovaskulære tilstande. Forsigtighedsregler - Dexmedetomidin må ikke anvendes som inducerende stof til intubation. - Forsigtighed ved bradykardi, kronisk hypotension, alvorlig ventrikulær dysfunktion, alvorligt nedsat leverfunktion og til ældre (øget risiko for hypotension). Desuden forsigtighed ved alvorlige neurologiske forstyrrelser (fx ved hovedskader), ved dyb sedation samt ved nedsat perifer autonom aktivitet (fx ved rygmarvsskader). - Bør ikke indgives som bolus- eller støddosis. - Under infusionen kontinuerlig kardiel monitorering hos alle patienter samt monitorering af respiration hos ikke-intuberede patienter. - Særlig tæt monitorering hos patienter med iskæmisk hjertesygdom eller alvorlig cerebrovaskulær sygdom. - Forsigtighed ved spinal eller epidural anæstesi pga. mulig øget risiko for hypotension eller bradykardi. - Virkningen af dexmedetomidin indsætter senere end muskelrelaksantia - risiko for huskeanæstesi. - Restitutionstiden er ca. 1 time. Ved ambulant behandling skal patienten monitoreres tæt i mindst 1 time og bør være under tilsyn i yderligere 1 time. - Patienter ≤ 65 år. Der er set øget mortalitet hos patienter ≤ 65 år ved brug på intensivafdelinger sammenlignet med alternative sedativa. Mekanismen bag er ikke afklaret. - Seponeres ved uforklarlig temperaturstigning. Bør ikke gives samtidig med catapressan (klonidin). Bivirkninger - Meget almindelige: Hypotension, hypertension (direkte kar-effekt ved bolusinfusion), bradycadi - Almindelige: Temperaturstigning, kvalme, mundtørhed, opkastning, myocardieinfarkt, hyperglycæmi, hypoglycæmi, agitation. - Ikke-almindelige: AV-blok, nedsat minutvolumen, dyspnoe, hallucinationer, meteorisme. Farmakokinetik Bifasisk elimination med plasmahalveringstid på ca. 6 minutter initialt og 1-4 timer i slutfasen. Metaboliseres i leveren til inaktive glucoronidderivater, som udskilles gennem nyrerne. Farmakodynamik Dexmedetomidin er en selektiv alfa-2 agonist. Giver præsynaptisk hæmning af noradrenerge synapser. Kliniske effekter: - CNS: sedation/søvn, let analgesi. - Dæmper det sympatiske nervesystem: Mindsker tachycardi og hypertension. Kraftig anti-shivering effekt. - Cardielt: fald i hjertefrekvens. - Arterioler: Glat-muskel-kontraktion, som kan lede til hypertension ved bolus-infusion. Ansvar og organisering Intensivlægen ordinerer Dexdor og ønsket RASS niveau. Intensivsygeplejersken dispenserer, administrerer og dokumenterer Dexdor udfra blande- og doseringstabel. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/6550 Bilag