Aeroneb forstøverapparat (Nebulizer) - NIA 6021 Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde AERONEB-PRO forstøverapparat (Nebulizer) Der henvises til instruktionshåndbogen, som altid skal befinde sig i skuffen i børneskabet. Det er vigtigt, at man inden brug af apparatet gør sig bekendt med vejledningen. Apparatet bør kun bruges til forstøvning af medikamenter administreret til børn i respirator. Indikation for inhalationsbehandling: Skal altid være lægeordineret Beskrivelse: Aeroneb PRO er et apparat, som forstøver medikamentvæsker til inhalation. Apparatet forefindes i børneskabet i depotet. Det består af: Forstøverenhed med filter T-stykke Kontrol-modul Universaladapter Strømstik Forstøverenheden består af et kammer, der kan rumme op til 10 ml. Endvidere er der i enheden aerosol-generatoren, som ved vibration forstøver væsken. T-stykket tilpasses respiratorslangerne vha. connections Kontrolmodulet, som kan fungere med el-tilslutning eller batteri (op til 45 min), har en on/off knap samt en knap til indstilling af varighed af inhalation (15 eller 30 minutter). Endvidere er der følgende lamper: - 15 min. indikator. Lyser grønt ved normal funktion, blinker ved lavt batteriniveau. - 30 min. indikator. Lyser grønt ved normal funktion, blinker ved lavt batteriniveau. - Fault indicator. Lyser brun-gult ved elektrisk fejl. - Batteristatus indikator. Grøn – fuldt ladet, gul-brun – oplader, intet lys – batteri arbejder. On/off knappen fungerer som følger: - Ved tryk på knappen aktiveres 15 minutters forstøvning umiddelbart. - Hvis tryk på knappen opretholdes i tre sekunder eller mere aktiveres 30 minutters forstøvning. - Ved tryk på knappen under forstøvning afbrydes forstøvningen. Samling af apparatur (se vedhæftede billeder): Forstøverenhed og T-stykke skal være rengjort som anført nedenfor. Før samling efterses alle dele for synlige skader. 1. Låget påsættes forstøverenheden. 2. Forstøverenheden sættes i T-stykket(se billede) 3. Kablet fra kontrolenheden sættes på forstøverenhed (se billede). 4. Til sidst tilsluttes kontrolenheden via universaladapteren til stikkontakten. Husk desuden engangsfilter ved ekspirationsventilen Før brug skal der foretages funktionstest: 1. Kom 1-5 ml sterilt vand i forstøverenheden 2. Tilslut kontrolenheden og start 15 min forstøvning. Lampen skal lyse og der skal være synlig forstøvning 3. Sluk enheden og start 30 min forstøvning. Lampen skal lyse og der skal være synlig forstøvning 4. Sluk for el-kontakten og se at batterilampen slukkes og forstøvningen fortsætter 5. Sluk apparaturet og tøm det for resterende væske. Efter funktionstest og tilsætning af medikament sættes T-stykket i inspirationssiden af respirator – cirklen som vist på billede. Påfyldning af medicament i forstøverenhed. Medikamentopløsning tilsættes ved at åbne låget på forstøverenheden, tilsætte den ordinerede medicin og lukke låget igen. NB: Det anbefales at volumen til forstøvning er minimum 1 ml. (Max volumen 10 ml). Vedrørende specifikke medikamenter henvises til medicinvejledning. Se instruktionsbog side 18 for montering af beslag, så kontrolmodulet sættes fast og dermed ikke risikerer at ryge på gulvet!! Rengøring af forstøverenhed og T-stykke:. Daglig rengøring (mellem inhalationer foretaget hos samme patient): - Forstøverenheden tages fra T-stykket - Forstøverenheden skilles ad - Alle delene rengøres med varmt vand og et mildt flydende rensemiddel - Skyl delene med sterielt vand - Delene desinficeres efterfølgende med 70%sprit eller aftørres med deinfektionsklud Rengøring af kontrolmodul, kontrolmodulkabel og universaladapter - Tør af med en fugtig klud - Undersøg om der blotlagte lednigner, beskadigede forbindelsesstik eller andre defekter og skift evt. dele md synlige defekter ud. Efter brug af inhalationsbehandling er det vigtigt at kalibrere respiratoren: Gå ind i: 1: "Sensor/parametre" i højre side af skærmen 2: Tryk på "flow" 3: Tryk "Kalibrer" Slutrengøring (når inhalationsbehandlingen er afsluttet): Delene er engangs. De kan bruges til den samme patient i tre uger. Efter endt brug skal de smides ud. Selve forstøverapparatet aftørres og lægges på plads i børneskabet i depotet. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag billede Aeroneb 1.JPGBillede Aeroneb 2.JPG BilledeAeroneb3.jpgBilledeAeroneb4.jpg