Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet - Non Invasiv Behandling Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Genveje i denne vejledning: - Oplæringsprogrammets opbygning - Uddannelsesperiode - Evalueringsopgaver - Vejleder - Dokumentation af den nyansatte hjælpers kompetencer - NIV kursus på Respirationscenter Øst Formål Denne vejledning har til formål at sikre personalet på Respirationscenter Øst's kendskab til den oplærings metode der anvendes i hjemmet hos patienter i Non Invasiv Behandling. Formålet med "Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet" er, at sikre kvalitet af plejen og behandlingen til hjemme respiratorbrugere tilknyttet Respirationscenter Øst, samt at sikre at alle respiratoriske hjælpere der arbejder på delegation for Respirationscenter Øst modtager den rette instruktion. Formålet er desuden at få et styringsredskab for undervisningen hjælperne imellem, der samtidig konkretisere og systematisere den kliniske uddannelse af hjælperne således, at denne bliver ensartet, dokumenteret og på samme niveau uanset hvor oplæringen foregår. Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppen for denne vejledning er alt personale på Respirationscenter Øst der arbejder med respiratoriske hjælpere. "Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet - Non Invasiv Behandling" anvendes i hjemmet hos alle Non Invsaive patienter tilknyttet Respirationscenter Øst med henblik på at sikre korrekt og effektiv oplæring af alle respiratoriske hjælpere der oplæres i patienternes hjem. Definitioner Non Invasiv patient: Patient i Non Invasiv respiratorisk behandling Vejleder: Erfarne hjælpere på patientens eksisterende hjælperhold Fremgangsmåde Alle respiratoriske hjælpere der ansættes hos Non Invasive patienter i eget hjem skal oplæres efter oplæringsprogrammet "Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet". Oplæringsprogrammet udleveres af hjælperens arbejdsgiver. Oplæringsprogrammets opbygning: Oplæringsprogrammet er bygget op omkring forskellige læringsområder inden for den respiratoriske pleje, behandling og overvågning. Læringsområderne er valgt, fordi de er kernekompetencer i den respiratoriske sygepleje. Alle læringsområder starter med en teoridel, som er en forudsætning for at kunne forstå det enkelte læringsområde. Til hvert område hører evalueringsopgaver. Evalueringsopgaverne varierer og består blandt andet af: multiple choice, fill in the blank, refleksions spørgsmål og praktisk øvelser. Oplæringsprogrammet er inddelt i 4 dele: - Ansvar og Baggrund - Natlig maskebehandling - Respiratoriske hjælpemidler - Bilag Hjælperen skal altid igennem del 1. Hvis der skal oplæres i del 2, er programmet berammet til at kunne gennemføres inden for 1 vagt. Skal hjælperen også igennem del 3 er det vurderet at dette kan gennemføres inden for 2 vagter. Uddannelsesperioden er beregnet til: Del 1 + Del 2 = 1 vagt Del 1 + Del 3 = 1 vagt Del 1 + Del 2 + Del 3 = 2 vagter Under del 4 i oplæringskompendiet findes praktiske informationer omkring eksterne batterier, varebestilling, holdbarhed for respiratoriske udstyr i hjemmet, kontaktoplysninger mm. Denne del skal hjælpern blot orienterer sig i. Kompendiet skal fungere som et opslagsværk og derfor findes mange andre typer af maskiner, end den der er relevant ude hos patient. Det forventes ikke at hjælpern læser om alle typer af maskiner, men at hjælpern blot læser om den maskine som er relevant ude hos patienten. Evalueringsopgaver: Evalueringsopgaverne vil i det nedenstående blive nærmere defineret: ###TABEL_1### Evaluerings opgaverne relateres til konkrete læringsområder og kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med ”bed-side” undervisning hos den pågældende bruger. Vejleder: Vejleder er de erfarne hjælpere på respiratorbrugerens team der varetager oplæringen af den nyansatte hjælper. Efter evalueringsopgaverne som knytter sig til hvert kompetenceområde er der listet hvad det forventes at den nye hjælper kan efter endt oplæring. Denne liste kan fungerer som en tjekliste til både den nye hjælper og til vejlederen som forstår oplæringen i hjemmet. Vejlederne skal sikre, at den ny ansatte hjælper besidder alle kompetencerne på et sikkert og selvstændigt niveau, inden for de læringsområder der er relevante for patienten. Dokumentation af den nyansatte hjælpers kompetenceniveau: Dokumentation for oplæring sker bagerst i kompendiet på oplæringsbeviset. I den første kollonne skal hjælpern selv skrive under på at hjælpern har læst om et kompetenceområder. I anden kollonne skal vejlederen skrive under når vejlederen vurderer at hjælperen selvstændigt kan varetage området. Patienten skal nederst på oplæringsbeviset skrive under på at han/hun føler sig tryg ved den nye hjælpers kompetencer. For at opnå certificering som respiratorisk hjælper skal hjælperen gennemfører NIV kursus på Respirationscenter Øst. NIV kursus på Respirationscenter Øst: Når den nyansatte hjælper har gennemført oplæringsprogrammet i hjemmet, skal hjælperen via arbejdsgiver tilmeldes NIV kursus på Respirationscenter Øst. Her vil den nyansatte hjælper blive certificeret førend hjælperen kan have selvstændige vagter i hjemmet hos respiratorbrugeren. Se vejledningen: NIV kursus på Respirationscenter Øst Ansvar og organisering Afsnitsledelsen på RCØ er ansvarlig for, at instruksen implementeres i afsnittet og at det relevante sundhedsfaglige personale har kendskab til og anvender denne i praksis. Den kliniske sygeplejespecialist med ansvar for hjælperuddannelse er ansvarlig for revidering og opdatering af indholdet af i oplæringsprogrammet i samarbejde med personalet. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil BEK nr 1219 af 11/12/2009: Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Læs mere HER Bilag