Partshøring af respiratoriske hjælpere arbejdende på delegation for RCØ Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Delegationssygeplejersker og læger tilhørende Ekstern funktion, som varetager partshøringsprocessen af hjælpere der er indkommet underretninger om. Underretningerne relaterer til ikke at have fulgt RCØs givne instruktion i relation til den lægeordinerede behandling og overvågning og derved ikke har overholdt de gældende retningslinjer. Definitioner Underretning: Beskrivelse af hændelse hvor respiratorisk hjælper ikke har fulgt de af RCØ givne retningslinjer. Eksklusion: Respiratorisk hjælper udelukket i en 2-årig periode som arbejde på delegation for RCØ. Fremgangsmåde - Underretning modtages fra anmelder af delegationssygeplejerske enten skriftligt eller mundtligt - Indledende suspendering, indhentning af redegørelse(r) og partshøring - Underretning omhandlende sovende hjælper: Hjælper suspenderes prompte af bureau/RCØ (bilag1). - Underretning omhandlende respiratoriske kompetencer i relation til behandling samt andre overvågningsforhold: Delegationssygeplejerske vurderer om hjælperen skal suspenderes. - Skriftlig besked om suspendering og partshøring (bilag 1) sendes til arbejdsgiver. - Bekræftelse på evt. suspendering modtages fra bureau. - Anmodning til arbejdsgiver/-leder om indhentning af skriftlig redegørelse fra anmelder(e) – delegationssygeplejerske vurderer hvorvidt redegørelse skal indhentes fra flere parter. - Arbejdsgiver/-leder fremsender redegørelse til anklagede hjælper mhp på partshøring. RCØ sættes Cc. - Den respiratoriske hjælper har 5 hverdage til at fremsende sin partshøring. Hvis den respiratoriske hjælper ikke responderer, skal arbejdsgiveren kontaktes telefonisk, hvor der kan forekomme en opfølgning på årsagen til at den respiratoriske hjælper ikke har responderet. På baggrund af denne opfølgning, kan der sendes en besked fra RCØ til hjælperens e-Boks (bilag 2), hvor denne anmodes om at svare indenfor 3 hverdage. I samme skrivelse henvises til at hvis hjælperen ikke fremsender sin partshøring, vil afgørelsen blive truffet på det foreliggende. - Afgørelse – Retningslinjer - Der skal være en sygeplejefaglig leder og en delegationssygeplejerske tilstede. Ved fravær er ansvarshavende sygeplejerske substitut for leder. Leder vurderer hvorvidt læge skal involveres i afgørelse. - Afgørelsen træffes på baggrund af redegørelser, evt. Billede og videomateriale og partshøring. - Afgørelsen træffes indenfor 5 hverdage fra modtagelse af nødvendigt data omkring hændelse. - Sovende hjælper: -Er det sandsynliggjort at hjælper har sovet på sin vagt og er vagten mindre end 13 timer i vagtlængde, skal denne ekskluderes. -Er det sandsynliggjort, at hjælper har sovet på sin vagt og vagten er mere end 12 timer i vagtlængde, er det en individuel vurdering, der ligger til grund for afgørelsen. Som udgangspunkt er det en formildende omstændighed, hvis hjælperen har sovet efter den 12. time samt at vagt løber henover nattetimerne. Det skal bemærkes, at hvis hjælperen arbejder i døgnvagt, har denne ret til at sove på sin vagt. - Hjælper som ikke efterlever RCØs øvrige retningslinjer i relation til behandling, samt til overvågning: - Har hjælper opholdt sig udenfor syns- og høreafstand og det ikke er på brugerens anmodning ekskluderes hjælper. -Det er derudover altid en individuel risiko-vurdering som relaterer til hjælperens overholdelse af den af RCØ givne instruktion. -Relaterer hændelsen til en særlig norm, der er på den pågældende ordning kan dette være en formildende omstændighed. - Hjælper der er eller har været ekskluderet og som efter endt eksklusion ønsker at arbejde som respiratorisk hjælper på ny skal sidemandsoplæres og re-certificeres på RCØ. - Hjælper der ekskluderes i 2 omgange -Eksklusionen løber ubegrænset, idet hjælperen skønnes uegnet til at arbejde på delegation på RCØ. 4. Meddelelse til hjælper og bureau om afgørelse - Afgørelse hvor hjælper kan fortsætte som respiratorisk hjælper: -Afgørelse sendes til arbejdsgiver som bedes meddele ophævelse af suspendering til hjælper (bilag 3) - Afgørelse der medfører eksklusion af hjælper: - Bureau anmodes telefonisk om CPR-nummer på hjælper til brug for E-Boks. -Afgørelse (bilag 4) sendes til hjælper via e-Boks. Arbejdsgiver sættes Cc. CPR-nummer må ikke opbevares efter fremsendelse af afgørelse. Ansvar og organisering Afsnitledelse og ansvarlig læge har ansvaret for at personalet har kendskab til denne instruks og på et overordnet niveau kan redegøre for proceduren, samt at den følges. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161411 Bilag Bilag 1.pdf - Indledende suspendering og partshøring Bilag 2 Skabelon - Meddelelse til hjælper der ikke responderer.pdf Bilag 3 Skabelon - Afgørelse hvor hjælper kan fortsætte som respiratorisk hjælper.pdf Bilag 4 Skabelon - Afgørelse der medfører eksklusion af hjælper.pdf