Etablering og ophør af overvågning til den hjemmerespiratorbehandlet patient Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Instruksen henvender sig til al personale på Respirationscenter Øst mhp. at skabe et overblik over processen med etablering af hjælperhold til respiratorisk overvågning, således at personalet på et overordnet plan kan informere patienten om det forventede forløb. Definitioner Overvågning: Patient i respiratorisk behandling som har tilknyttet oplærte hjælpere, der opholder sig indenfor syns-og høreafstand af patienten med mindre andet overvågningsniveau er præciseret. Ordinationsbrev: Et brev til hjemregion indeholdende den lægefaglige ordination på behandling og overvågning til patienten; brevet er en samtidig orienteringsskrivelse til hjemkommunen omkring den forestående behandling og overvågning samt de socialfaglige problematikker der skal løses i forbindelse med behandlingen og pleje af patienten. Derudover gives der skriftlig information om relevant lovgivning og vejledninger der vedrører sektoransvar i forbindelse med hjemmerespiratorbehandling. Faglært hjælperhold: Hjælperhold bestående af faglært personale som enten er oplært på RCØ ud fra kompetencekompendiumet eller Bed side i hjemmet med efterfølgende 1 dags teorikursus afholdt af RCØ. I praksis består de faglærte hold primært af sygeplejersker og social og sundhedsassistenter. Der kan i særlige tilfælde gives dispensation til sygehjælpere. Ufaglært hjælperhold: Hjælperhold bestående af ufaglært personale som enten er oplært på RCØ ud fra kompetencekompendiumet eller Bed side i hjemmet med efterfølgende 1 dags teorikursus afholdt af RCØ. Fremgangsmåde - Lægen ordinerer respiratorisk behandling og overvågning af patienten. - Ordinationen omfattende overvågningsniveau (faglært eller ufaglært hjælperhold), antal overvågningstimer pr. døgn samt oplysninger om at patienten har givet informeret samtykke til behandlingsplanen videregives til socialfaglig leder eller socialfaglig rådgiver af læge (i i form af udfyldt ordinationsskema, samt notat i opus. - Socialfaglig leder eller socialfaglig rådgiver kontakter patient, pårørende eller værge mhp. orientering om proces med etablering af hjælperhold, herunder sikrer sig samtykke til udveksling af oplysninger med hjemregion, hjemkommune og hjælperbureau. Det afklares desuden, om der er nogle problemstillinger af socialfaglig karakter af betydning for behandling og overvågning i hjemmet, som hjemkommune indledningsvis skal involveres i. - Ordinationsbrev til hjemregion og samtidig orienteringsskrivelse til hjemkommune udfærdiges og fremsendes på baggrund af ovenstående. Kopi sendes hvis ønsket til patienten samt lægges i journal. Socialfaglig leder eller socialfaglig rådgiver skriver patientnavn og visitationsdato i behandlingsplan til brug for forløbskoordinator og afdelingssygeplejerskes koordinering af fremtidige indlæggelser mhp. behandlingsstart og oplæring af hjælperhold. - Når hjælperhold er etableret kontaktes afdelingssygeplejerske eller forløbskoordinator af hjælperbureau, alternativt af patient eller hjemregion. - Afdelingssygeplejerske og forløbskoordinator planlægger indlæggelsen snarest herefter (se visitationsinstruks), og kontakter bureau samt patient telefonisk eller pr. brev for eksakt behandlingsstart. - I tilfælde af at patienten enten trækker sit samtykke til behandling og/eller overvågning tilbage eller dør, kontaktes hjemregion samt evt. bureau pr. mail for ophør af hjælperhold. Ansvar og organisering Afsnitsledelsen har ansvaret for, at personalet har kendskab til denne instruks og på et overordnet niveau kan redegøre for proceduren. Socialfaglig leder har ansvaret for at ordinationsbreve udfærdiges og fremsendes, at informere og vejlede patienterne omkring procedure med ansættelse af hjælpere, herunder sikre, at der foreligger samtykke til udveksling af oplysninger. Herudover ansvar for at indhente viden omkring evt. socialfaglige problemstillinger relaterede til behandlingen. Afdelingssygeplejerske og forløbskoordinator har ansvaret for at patienten får en tid til behandling indenfor den ordinerede ramme og at patient og hjælperbureau informeres om indlæggelsesdato. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder DDKM: 2.1.1, 2.1.2, 2.3.3, 2.17.1, 2.17.3 Bilag