ANÆSTESI Steroidparaply perioperativt Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At give vejledende retningslinier for perioperativ steroidbehandling (steroidparaply) til patienter med risiko for adrenal insufficiens på baggrund af immunosuppresiv behandling eller substitutionsbehandling med glucokortikoider. Målgrupper og anvendelsesområde Læger og sygeplejersker i BSR. Definitioner Følgende immunosuppresive behandlingsregimer giver risiko for adrenal insufficiens: ≥ 10 mg prednisolon/dag i mere end 3 uger ≥ 20 mg prednisolon/dag i mere end 5 dage Fremgangsmåde Patienten med påvirket hypothalamisk-hypofysær-adrenal akse kan ikke reagere med adækvat stigning i kortisol på perioperativ stresspåvirkning. Dette medfører risiko for nedsat perifer vaskulær modstand, hypotension og cirkulatorisk shock. Steroidsupplement perioperativt gives for at: 1) efterligne den fysiologiske stigning i kortisol og 2) fortsætte behandling af underliggende sygdom. Ved mindre til moderat kirurgi f.eks.: Hernier, appendectomi, håndkirurgi og laparoskopisk kirurgi (galde, gynækologi, hernier, ortopædkirurgi etc.), mindre rygkirurgi forventes en kortisolsekretion på fra mindre end 50 mg til 100 mg det første døgn. Ved større kirurgi f.eks.: Kraniotomi, hjerteoperation og stor intraabdominal operation, forventes en kortisolsekretion på 100 - 200 mg det første døgn. Perioperativ steroiddosering : ###TABEL_1### Tidligere steroidbehandling afsluttet: < 3 mdr. siden + steroidparaply > 3 mdr. siden ingen steroidparaply Ovenstående retningslinjer er baseret på konsensusbeslutninger idet kun enkelte randomiserede undersøgelser på få patienter har været inkonklusive. I tilfælde af alvorlige postoperative komplikationer fortsættes med supplerende steroid svarende til 100 mg hydrocortison/dag. Ved mistanke om binyrebarkinsufficiens (svær traktabel hypotension, hypovolæmisk chock, akutte mavesmerter, opkastninger, feber og uforklarlig hypoglykæmi) behandles som Addison krise. Ækvivalente doser af glukokortikoider ###TABEL_2### Ansvar og organisering Den ansvarshavende anæstesilæge sørger for ordination af steroidparaply i journalen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Connery LE, Coursin DB. Assessment and therapy of selected endocrine disorders. Anesthesiol Clin North America 2004;22:93-123 Axelrod L. Perioperative management of patients treated with glucocorticoids. Endocrinol Metab Clin North America 2003;32:367-383 Coursin DB et al. Corticosteroid supplementation for adrenal insufficiency. JAMA 2002; 287(2):236-40 Suplement perioperative steroids for surgical aptients with adrenal insufficiency (Review). The Cochrane Library 2012, Issue 12 Kristian N. Kelly, Bastian Domajnko. Perioperative Stress-Dose Steroids, Clin Colon Rectal Surg. 2013 Sep; 26(3): 163–167. Bilag