ANÆSTESI Præoperative prøver på afdeling Ø Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Vejledningen beskriver kliniske og parakliniske undersøgelser og prøver, der skal foreligge forud for kirurgisk indgreb i generel anæstesi (UA) eller lokal anæstesi med overvågning på øjenafdeling Ø. § at sikre at relevante oplysninger foreligger ved præmedicineringen § at sikre, at relevante prøver foreligger præoperativt. § at sikre en rationel anvendelse af præoperative prøver. § at sikre at der reageres rettidigt på præoperative parakliniske prøver foretaget på øjenkirurgiske patienter. Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppe: Læger og plejepersonale fra Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte og Afdeling for Øjensygdomme. Se iøvrigt ansvar og organisering. Anvendelsesområde: Patienter fra Afdeling for Øjensygdomme. Definitioner Fremgangsmåde JOURNAL - UNDERSØGELSER Alle patienter: Der skal foreligge fuld journal (AOP)(herunder øvrige organsystemer) med aktuel medicinstatus. Objektiv undersøgelse: incl. BT, Puls, st. p.+ c. Journaloptagelse må være 3 måned gammel for ASA 1-2 patienter, 1 måned for ASA 3, ASA over 3 1 døgn. Ved væsentlige ændringer i patient- eller medicinstatus siden forundersøgelsen skal der foreligge ny fuld journal. Endvidere skal der laves et nyt anæstesitilsyn. BLODPRØVER etc. Raske patienter med BMI < 35: der tages som hovedregel ingen blodprøver. Hvis BMI > 35 tages Hgb, elektrolytter, kreatinin og BS. Patienter med systemisk sygdom samt patienter ≥70 år: Der tages EKG, samt Hgb, elektrolytter og kreatinin. Patienter med diabetes mellitus behandles i henhold til diabetes-instruks Anæstesi og diabetes mellitus - faste og perioperativ behandling hos voksne (operationspatienter). Der skal ud over ovenstående prøver altid foreligge BS om morgenen på operationsdagen. Patienter i AK-behandling med Vitamin K - antagonister skal ud over ovenstående prøver have taget koagulationsstatus i form af INR. Patienter med koagulationsforstyrrelser eller leversygdom skal ud over ovenstående prøver have taget fuld koagulationsstatus. ANDRE UNDERSØGELSER Patienter med alvorlig systemisk sygdom vil ofte have behov for supplerende undersøgelser (f.eks. lungefunktionsundersøgelse, ekkokardiografi) og/eller kardiologisk tilsyn og kan med fordel konfereres med anæstesiafdelingen inden selve præmedicineringen. Ansvar og organisering Plejepersonalet er ansvarlig for, at rutineblodprøver og EKG tages. Øjenlægen/kirurgen er ansvarlig for, at de korrekte undersøgelser foreligger inden operationsstart og de præoperative prøver hos de indlagte patienter, som først foreligger efter præmedicineringen, er gennemset og signeret. Det er øjenlægens ansvar at handle rettidigt på parakliniske undersøgelser foretaget på indlagte øjenkirurgiske patienter. Kirurgen er ved et hvert indgreb ansvarlig for at vurdere, om der er behov for flere præoperative prøver end angivet i denne vejledning. Anæstesiafdelingen er ansvarlig for at gennemse og signere de præoperative prøver incl EKG hos de dagkirurgiske patienter. Ved abnorme fund vurderer anæstesilægen behov for intervention forud det planlagte operative indgreb. Anæstesiafdelingen (personsøger 30-871 i dagtiden eller personsøger 30-366 i weekenden, på helligdage og i vagtperioden) kan altid kontaktes i tvivlstilfælde. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Præoperativt, - vurdering, prøver og patientinformation inden anæstesi (voksne og børn) Anæstesi og diabetes mellitus - faste og perioperativ behandling hos voksne (operationspatienter) Bilag