Retningslinjer vedrørende brug af undervisnings-, udviklings- og forskningskonti i Anæstesi- og operationsklinikken, HOC Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Brug af undervisnings-, udviklings- og forskningskonti i Afdeling for Bedøvelse, Operation og Opvågning, HOC Afdelingen varetager, ud over den kliniske aktivitet, forskning, udvikling, uddannelse og undervisning. I den forbindelse vil der være økonomiske forhold, som skal håndteres som beskrevet i denne VIP. Afdelingen har to typer af konti til disse aktiviteter. Forskningskonti, de såkaldte 9595 konti, og konti under afdelingens drift ###DIVERSE###, konti relateret til udvikling, uddannelse og undervisning. Forskningskonti må kun bruges til forskningsrelaterede formål. Generelt skal der være særlig opmærksomhed på bevillinger/ tilskud fra medicinal- og medicoindustrien. Aftaler om og modtagelse af økonomiske midler fra medicinal- og medicoindustrien skal godkendes af afdelingschefen. Forskningsprojekter Ved start af et nyt forskningsprojekt med ekstern finansiering skal der oprettes en forskningskonto. På denne konto kan der samles mindre donationer fra fonde og lignende, hvor der ikke kræves særskilt regnskab. Hvis der skal udarbejdes særskilt regnskab til en fond, skal der oprettes en særskilt konto til denne del af projektets finansiering. Hvis der modtages penge fra firmaer, f.eks. til kliniske afprøvninger af medicin eller apparatur, skal der oprettes særskilt konto til disse midler. Et givet forskningsprojekt kan således have finansiering fra flere forskellige konti. Uddannelse og undervisning I forbindelse med afdelingens kurser afsættes der ofte midler til kursusledelse/forberedelse og til undervisning. Medarbejder med ansættelse i afdelingen kan undlade at få disse midler udbetalt og lade midlerne forblive på afdelingens konto til undervisning, uddannelse og udvikling, placeret under driftsregnskabet. Hvis en medarbejder underviser på en af regionens andre virksomheder, kan vedkommende vælge at lade denne virksomhed overføre penge svarende til undervisningsindsatsen til Afdeling for Bedøvelse, Operation og Opvågnings særlige konto. HOC økonomifunktion udarbejder regning til det pågældende hospital, hvorefter pengene overføres. Da dette kræver en del administrativ indsats, kan der kun være tale om overførsler af beløb over 2500 kr. Den enkelte medarbejder har ikke råderet over det beløb der forbliver eller indsættes på afdelingens konto og kan ikke efterfølgende få dette udbetalt. Der kan hos den enkelte være en forventning om, at et beløb svarende til det der er ”indefrosset” i afdelingen, kan bruges i forbindelse med egen uddannelse, udvikling eller forskning. Penge kan kun udbetales efter ansøgning og bevilling fra afdelingschef eller oversygeplejerske. Midler på konto (###DIVERSE###) forventes overført fra år til år. Der kan ikke indsættes midler på afdelingens konto til uddannelse, undervisning og udvikling i forbindelse med undervisning gennemført på andre institutioner eller i industrien. Udvikling Projekter der ikke har forskningsmæssig karakter betragtes som udvikling, og eksterne bevillinger kan indsættes på afdelingens konto (###DIVERSE###) til uddannelse, undervisning og udvikling. Bevillinger til udvikling kunne f.eks. være udvikling af app, sponsorstøtte til kurser i afdelingens regi osv. Ved større bevillinger (mere end 25.000 kr.) eller hvor der skal aflægges særskilt regnskab, oprettes særskilt konto. Hvis der modtages penge fra firmaer skal der under alle omstændigheder oprettes særskilt konto til disse midler. Midler på konto (###DIVERSE###) forventes overført fra år til år. Øvrige forhold Repræsentationsudgifter i forbindelse med f.eks. kursusafholdelse og forskningsmøder skal følge Rigshospitalets Retningslinjer for repræsentationsudgifter. http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?Open 25.01.2014 ###NAVN### ###NAVN###