OMO - Vejledning for afvikling af Rådighedsvagt i OMO Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Weekendarbejde i OMO afvikles som 12 timers rådighedsvagter fra egen bolig. Følgende vejledning beskriver ramme, samarbejde samt opgaver og ansvar. Ramme: Rådighedsvagten bemandes på følgende måde: ###TABEL_1### Fakta om rådighedsvagter og tilkald jf. kapitel 5 i arbejdstidsaftalen – dog kun fra bolig. - Rådighedsvagt fra bolig uden forudgående tjeneste skal være mellem 5-12 timers varighed, og udløser min. 7,4 normtime (281) - Effektivt arbejde under rådighed honoreres med afspadsering 1:1,5 dog modregnes der 20 min i rådighedstjenesten pr. times opkald, så reelt honoreres 1 times opkald med 1 time og 10 minutters afspadsering (330) - En ekstra rådighedsvagt, dvs. en rådighed der ikke fremgår af 4-ugers planen, omregnes til normaltjeneste og honoreres som overarbejde (281 + vendelønart 000 til 300). Se nedenstående registreringseksempel: Fra Til Lønart 0700 1900 281 0000 300 Samarbejde: Ansvaret for at aktivere rådighedsvagten i OMO påhviler anæstesivagten (8010). Denne skal ringe OMO-personalet ind, når der er behov for opvågning til en operationspatient. Weekend vagtplan for OMO inkl. telefonnumre findes på tavlen ved koordinatorposten på U’s operationsgang ###TELEFON###. Det er centralt, at OMO-personalet kaldes ind rettidigt. Dvs. når det under operation vurderes, at patienten er klar til opvågning inden for den kommende time. Hvis 8010 har mange kongruerende opgaver, kan aktiveringen af rådighedsvagten uddelegeres til personalet på operationsstuen. Dvs. at OMO-personalet varsles ca. én time før fremmøde, og skal derefter hurtigst muligt kunne indfinde sig og være klar til at modtage patienten i OMO. Opgaver og Ansvar OMO er bemandet døgnet rundt på alle hverdage til lørdag morgen kl. 07. Fra lørdag morgen kl. 07 til mandag kl. 07 bemandes OMO med 2 rådighedsvagter fra egen bolig. Når rådighedsvagten aktiveres, skal personalet på vagt møde i OMO hurtigst muligt. Som udgangspunkt kan en rådighedsvagt ikke aktiveres før påbegyndelse af den aktuelle vagt, dvs. før kl. 07 lørdag og søndag morgen og igen før kl. 19.00 lørdag og søndag. Hvis der er en patient i opvågningen i overgangen mellem to vagter, som ikke er klar til at køre i afdelingen inden vagten slutter, må vagten aktivere den næste rådighedsvagt på tidspunktet for vagtens start og afvente, at personalet møder ind. Dette honoreres med overarbejde. Når der ikke er flere patienter i opvågningen, og der ikke ser ud til at være patienter på vej fra operationsgangen, kan rådighedsvagten forlade OMO. I den forbindelse skal 8010 ALTID adviseres, så vedkommende bliver gjort opmærksom på, at der ved behov for opvågningskapacitet, skal ske en ny aktivering af rådighedsvagten. OMO-personalet skal ikke opholde sig på matriklen, hvis der ikke er aktivitet, som kræver deres tilstedeværelse. Transport Man har ret til taxa eller godtgørelse i eget transportmiddel i den tid, man har tilkald. Vejledning ift. brug af kørselskonto eller udlæg i TUR (kørselspenge i egen bil) findes i afdelingens weekend mappe. Opkaldstiden registreres på listen, som også findes i weekendmappen. Ved sygdom i en rådighedsvagt Er man syg til en lørdagsvagt, kan nattevagten (fredag) adviseres. I forbindelse med opstart af rådighedsvagterne indføres en OMO SMS-løsning til akut dækning af vagter, som skal benyttes ved sygdom i weekend og på helligdage. Løsning anvendes også på operationsgangen. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag