Thoraxoperation skopi - Rengøring af bronkoskoper Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Operationspersonale på thoraxkirurgisk operationsgang 3043 med funktioner på operationsstuerne Definitioner Fremgangsmåde RENGØRING BRONKOSKOPER Bronkoskoper: Alle bronkoskoper hænger i tørreskab på afd. 3043. De skal hænge i skabet i 2 timer, før de er frigivet til brug (den øverste ’lagkage’ i displayed indikerer dette). Hvis skoperne ikke bruges, kan de hænge i 7 dage, før de skal vaskes igen (den nederste cirkel indikerer dette). Skabet begynder at bippe og et udråbstegn på displayed viser, hvilket skop der er udløbet. Skoperne skal altid transporteres i de hvide/blå kurve. De skal ligge i bløde buer i kurven, den røde skopbeskytter skal altid sidde på skopet, når det ikke er i brug, og der må ikke ligge noget tungt oven på skopet. Kurvene skal fores med plastik, brug det grønne plastbetræk, når skopet er rent, og det røde, når skopet er urent. RENGØRING AF BRONKOSKOPER Manuel rengøring: - Når bronkoskopien er afsluttet, skylles skopet igennem med rigeligt NaCl ISO og overfladen tørres af med en ren fugtig klud. - Herefter afmonteres diverse ventiler, vaskehætten sættes på generatorstikket og skopet pakkes sammen og transporteres ud i skyllerummet i en kurv med rødt plastikovertræk på. - Personalet skal bære følgende værnemidler ved rengøring af bronkoskopet: Maske m. visir, forklæde med lange ærmer og handsker. - Der fyldes rent vand i håndvasken og kommes sæbe i (Sekusept MultiEnzyme). - Den eksterne leak-tester monteres på skopet og den tændes før skopet nedsænkes i vand, herefter nedsænkes skopet i vandet, det skal være helt dækket med vand. Observer om der kommer bobler fra skopet og hvor de kommer fra. Hvis det bobler fra skopet, tages det op af vandet, man venter 30 sek. før leak-testeren slukkes. Skopet tørres af og sendes til reparation. (Se senere) - Er der ingen bobler, slukkes leak-testeren. Der laves manuel rengøring, den lille dobbelt ventilbørste bruges i alle kanalåbninger, og rensebørsten trækkes igennem både suge- og biopsikanal, den trækkes igennem skopet i én retning. Herefter tømmes vasken for sæbevand, skopet skylles af med rent vand, kanalerne skylles igennem med rent vand og først nu er skopet klar til at komme i skopvaskemaskinen. - Sæbevandet bruges kun til et skop/en patient. Ligeledes, en rensebørste til et skop/en patient. - Herefter lægges bronkoskopet i vaskemaskinen. Husk leaktesteren og konnektions på suge – og arbejdskanalen. - Vaskemaskinen startes - tryk to gange på start, vær opmærksom på, at maskinen starter. - Når vaskeprogrammet er afsluttet og displayed viser desinficeret, fjernes konnektions fra suge – og arbejdskanal, der sættes rød skopbeskytter på skopets distale spids, skopet lægges i transportkurv og det hænges på plads i tørreskab. Træk skopbeskytteren tilbage, så distal ende af skopet er fri - Skal skopet bruges umiddelbart efter vask, skal det skylles igennem med sprit 70 %v/v. Man må ikke skylle skoperne igennem med sprit før vask, fordi sprit fikserer urenheder, og derved øger risikoen for dannelse af biofilm. Nødproceduren anvendes i følgende situationer: - Endoskoper der har ligget i vaskemaskinen natten over. - Endoskoper, der kommer tilbage fra reparation. - Endoskoper, der er nyindkøbt. - Endoskoper, der har været opbevaret i transportkuffert. - Endoskoper, der ikke er rengjort og descinficeret korrekt. Skopet lægges i blød, således at kanalerne fyldes med sæbe, Sekusept MultiEnzyme. Efter 10 minutter fjernes sæben. Derefter foretages manuel rengøring af skopet, som beskrevet ovenfor. Bronkoskopet vaskes alene i vaskemaskinen. Ved fejl på skopet: Skopvaskemaskinen stopper vaskeprogrammet automatisk, hvis der er fejl i leak-testen, eller der er problemer med maskinen. Farveindikator på maskinens låge viser hvilket skop, det drejer sig om. Skopet sprittes udvendigt og lægges i en transportkuffert pakket ind i Olympus transportfolie (findes i skoprummet på 3043 - følg vejledningen på pakken). Skopet fejlmeldes i Medusa. - Skopet afleveres på medikoteknisk afd. 4121. Kontakt ###NAVN###, tlf ###TELEFON###. - Når skopet kommer tilbage fra reparation, skal det vaskes alene i scopvaskemaskinen, for at undgå krydsinfektioner. Ansvar og organisering Klinisk sygeplejespecialist ansvarlig for revidering/implementering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil NIR Endoskoper.pdf Akkrediteringsstandarder Bilag Genbehandling af fleksible bronkoskoper