Seponering af suprapubisk kateter Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Sikre at sygeplejesker ansat i Afsnit for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdommen i mave-tarm og urinveje (BUKIR MTU) kan varetage seponering af suprapubisk kateter Målgrupper og anvendelsesområde Sygeplejersker ansat i Afsnit for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme i mave-tarm og urinveje Definitioner Suprapubisk kateter/Topkateter: Kateter der ligger via maven direkte ind i blæren. Kan være både med ballon og uden -da ofte fikseret med en sutur. Fremgangsmåde Seponering af suprapubisk kateter Et suprapubisk kateter (topkateter) er oftest sutureret fast. I enkelte tilfælde, oftest når der er tale om et mere permanent topkateter, kan der være anlagt et ballonkateter i stedet. Tjek op på dette i journalen, inden proceduren startes. For nogle børn kan det være en overvældende og evt. smertefuld procedure. Tal med barnet om proceduren og overvej muligheden for smertestillende, afledning eller lattergas (Bilag 1). Remedier: - Sterilt suturfjerningssæt (saks, pincet) - Jeanetsprøjte eller sprøjte med luer lock - Steril forbinding - Evt. Niltac klæbefjerner - Evt. engangssprøjte 5 ml med luer (til at trække vand ud af ballon, hvis ballonkateter) - Evt. lattergas, hvis barnet er over fire år, ønsker det og kan samarbejde til det Procedure: - Inden proceduren for seponering af suprapubisk kateter, kan det være en god idé at bede barnet om at tisse - Fjern dernæst forbindingen over indstiksstedet. Niltac klæbefjerner servietter kan være brugbare alt afhængig af forbindingstype - Når forbindingen er fjernet, skal du sørge for at blæren er helt tom. Dette gøres ved at trække evt. urin ud via kateterstudsen vha. en jeanetsprøjte eller sprøjte med luer lock (alt afhængig af katetertype) - Klip dernæst suturen ved indstiksstedet og fjern den helt - Træk forsigtigt kateteret ud - Påsæt steril forbinding, som skal sidde på i min. 24 timer Efter proceduren er det vigtigt at observere barnet for uroplani. Uroplani kan opstå, hvis blæren ikke har været tømt inden seponering af kateteret og kan bl.a. give kraftige smerter. Desuden ses ofte sivning på forbindingen. Der kan gives smertestillende som lindring. Hvis der er givet lattergas under proceduren, skal barnet ligge roligt efterfølgende og udlufte gassen. Vær opmærksom på bivirkninger såsom kvalme, opkastninger og svimmelhed (Bilag 1). Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Lattergas til børn og unge (4-18 år) ved smertefulde procedurer: https://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=https://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X5DD12C2937C5BD36C125803C0036FD80&level=1301ZD&dbpath=/VIP/Redaktoer/RH.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g