Pleje af patient med urinvejskatetre Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At sikre, at personale med ansvar for skift af forbinding omkring nefrostomikateter, topkateter og mitrofanoffkateter bekendt med, hvad der skal observeres, hvor hyppigt forbindingen skal skiftes samt kender fremgangsmåden for forbindskift. Målgrupper og anvendelsesområde Alle patienter, der har et nefrostomikateter, topkateter eller mitrofanoffkteter. Definitioner Nefrostomikateter: Et lille tyndt kateter, der er lagt ind igennem huden på flanken og ind i nyrebækkenet. Kateteret skal sikre afløb af urin, hos patienter med hydronefrose eller pyonefrose. Fx ved obstruktion og/eller operation. Ureterkateter: Tyndt kateter der ligger i ureter, det skal sikre afløb af urin, fx som aflastning i forbindelse med en operation. Det kan udmunde på huden, i operationssåret eller gennem urethra Urethralkateter: Kateter via urinrøret til blæren, oftest med ballon. Hos patienter der har behov for aflastning efter operation i urinvejene, ufuldstændig blæretømning og lign. Topkateter/suprapubisk kateter: Kateter der ligger via maven direkte ind i blæren. Kan være både med ballon og uden -da ofte fikseret med en sutur. Mitrofanoffkateter: Kateter der ligger i en Mitrofanoffkanal, oftest tildannet af appendix. Udmunder nederst i højre side af abdomen. . Fremgangsmåde Nefrostomikateter, Ureterkateter, Topkateter/suprapubisk kateter, Mitrofanoffkateter Generelt: - Indstiksstedet inspiceres dagligt. Forbindingen skiftes, når den er løs, våd eller forurenet, minimum 1 x ugentligt. Skiftning foretages med steril teknik. - Temperatur måles mindst 1 gang dagligt. Er der temperaturforhøjelse, stixes urinen og sendes til dyrkning og resistensbestemmelse jf. ovenstående. - Patienten må gerne gå i brusebad -ikke i karbad. Procedure for forbindskift: - Udfør håndhygiejne i overensstemmelse med retningslinier herfor. - Find remedier til skiftning frem: Steril forbinding, steril gaze, steril saks, sterilt NaCl, transparent forbinding, usteril gaze og plaster til at fixere kateterslangen med. - Assister patienten til sideleje ved nefrostomi og rygleje ved tokateter og mitrofanoffkateter. - Tag rene handsker på og fjern forsigtigt den gamle forbinding. Start med at løsne forbindingen i hjørnerne og bevæg dig indad mod midten. Støt kateteret, så det ikke displaceres. - Observer indstiksstedet for rødme, ødem og infektionstegn - Rens huden indefra og udefter med steril gaze vædet med NaCl. - Læg en ny forbinding af enten steril gaze (4X4 cm) eller Drain-fix[1]. - Ved nefrostomi sættes gaze rundt om connectoren for at undgå tryk og kateterslangen fixeres med plaster. Ved topkateter fikseres slangen med krølle under forbindingen. Ved mitrofanoffkateter fikseres slangen med skorstensforbinding. Forbindingerne kan dækkes af vandfast plaster ved brusebad. - Affald placeres i affaldspose, som lukkes og bortskaffes. - Handsker tages af, og håndhygiejne udføres i overensstemmelse med retningslinier herfor. - Forbindskift dokumenteres i patientjournal. Patientinddragelse: Sundhedsfagligt personale, der foretager bandagering af nefrostomikateter, topkateter og mitrofanoffkateter skal sikre, at patient og forældre informeres om årsag til kateteranlæggelse samt formål med bandagering. Dokumentation: Observationer samt bandagering dokumenteres i patientens journal. Urethralkateter Pleje af patient med uretralkateter Dokumentation: Pejen samt observationer dokumenteres i patientens journal. [1] Drain-fix: Fjern kun papiret på nederste del af plasteret, sæt dette fast omkring indstiksstedet, derefter den øverste del. Fjern papiret over randen og læg nefrokateteret ned i. Obs at det ligger helt glat og lige. Sæt overstykket over kateteret. Ansvar og organisering Personale, der foretager bandagering af nefrostomikateter, topkateter og mitrfanoffkateter har ansvar for at kende og anvende retningslinjen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Dansk standard: ”Styring af infektionshygiejne i Sundhedssektoren. del 6: Krav til urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler” DS2451-6, 2.udgave Høringsudgave 2010 ###NAVN###, ###NAVN###:” Bandagering og hudpleje ved nefrostomikatetre” Tidsskriftet Sygeplejersken nr. 4/2013 Bilag