Orto: Femurosteotomi, plejeforløb af Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Denne VIP har til formål at beskrive en overordnet standard for pleje og behandling af børn, der skal have foretaget en femurosteotomi, for at sikre en ensartet høj kvalitet og patientsikkerhed på baggrund af den nyeste foreliggende evidens. Målgrupper og anvendelsesområde Klinisk personale i BUKIR AKL, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Definitioner Proksimale femurosteotomi: Gennemskæring af prosimale femur, ses ofte hos børn, der har Calve Legg Pertes eller er født med neuromuskulær sygdom som også har subluksation. Distale femurosteotomi: Gennemskæring af distale femur, ses ofte hos børn, der har aksefejl og/eller rotationsfejl i femur.Ved femurosteotomi hos små børn bliver der evt. anlagt gips i 6 uger. Fremgangsmåde Præoperativt: - Patienten møder dagen før operation til præsamtale og PEWS med sygeplejersken, hvor patienten også informeres i de hygiejniske regler forud for operation såsom bad aften inden operation eller om morgen og fjernelse af neglelak og smykker. - Patient skal have skrevet journaloptag af lægen, der skal tage stilling til blodprøver herunder TYPE og BAC. - Patienten skal efter journaloptag hos læge til forundersøgelse hos anæstesien. Modtagelse fra opvågningen: - PEWS efter algoritmen. Pediatric Early Warning Score (PEWS) - KAD aflæses og tømmes ved behov - Tjek af plaster over cikatricen. Ved gennemsivning inden for de først 24 timer skal der SKIFTES forbinding sterilt og IKKE forstærkes. - Epi-pumpen tjekkes for korrekt præparat i henhold til MDA, hastighed tjekkes og indløb samt indstikssted observeres. Yderligere kontrolleres epi´ens dækning ved hjælp af spritswab. - Fødder og ben tjekkes for kapilærrespons, smerter, bevægelse og sensibilitet. - Sygeplejersken noterer sine observationer i vurderingskemaer herunder bla. bandage. - Smertepakken i MDA opdateres og tiderne tilrettes BUKIR’s medicintider. Dette skal rettes til i første postoperative vagt. Tilbageholdende med NSAID præparater pga. nedsat knogleheling. - Anæstesi laver smertepakke for barnet de første døgn, men det er kirurgens ansvar ved stuegang den 1. postoperative dag at justere i smerteplanen hvis det er nødvendigt. - Væskebehov udregnes og der opstartes væskeskema. Væskedøgn er fra kl. 06.01 til kl. 06.00. Motiver patienten til at indtage væske pr. os. Hvis ikke patienten opnår et sufficient væskeindtag skal læge kontaktes mhp. ordination af væske og væskeplan. Dehydrering og væskebehandling af børn og unge i BUKIR - Sørg for sufficient smertedækning og dokumentation heraf. - evt. tjek for tryk ved gips Postoperativt POD 1: - PEWS efter algoritmen - Mobilisering: Må ikke støtte på det opererede ben i 6 uger. Mobiliseres fra seng til kørestol vha. støtte på det ikke-opererede ben. Hvis barnet vurderes til at kunne overholde restriktionerne, benyttes krykkestokke i perioden. Det er vigtigt at barnet mobiliseres hurtigst muligt, helst inden for 1. eller. 2. post operative dag, hvor de er godt smertedækket og ikke når at blive bange for mobilisering. - Vær opmærksom på barnets udviklingstrin i forhold til mestring. VIP: Mestring og samarbejde med børn og unge 0-18 år - Observer for tryk for gipsen - Epidural katheter: Minimum 1 x hver vagt skal indstiksstedet tilses for rødme, hævelse og lækage. Pumpen tjekkes for restvolumen, infusionshastighed. Slange fra pumpe kontrolleres at den sidder som den skal - Epidural Bolus: HUSK: BT før og 15 minutter efter bolus. - Blærekateter (KAD): OBS urin mængde og farve. Aflæses i hver vagt og registreres i SP under ”indgift/udgift”. Kateterpleje udføres dagligt. Postoperativt POD 2-3: - Postoperativt røntgen: Proksimale/distale femur når patienten fortsat er smertedækket med EPI. - Epidural kateter: Slukkes kl. 6 - POD 2-3. - Seponer pumpen om formiddagen. - Blærekateter seponeres samtidig med EPI. Udskrivelse:3-5 dage efter OP, hvis følgende kriterier er opfyldt: - Patienten skal være mobiliseret til kørestol - Der skal som minimum have været flatus, også gerne afføring. Dette er ikke et krav, men der skal ligge en plan for at få gang i maven. - Forbindingen skal skiftes og cikatricen tilses. Dette er dog ikke altid muligt, hvis patienten har en hoftegips. - Patienten skal have PEWS 0 og være afebril. Lægen skal lave en udtrapningsplan og lave recept på medicin. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Dehydrering og væskebehandling af børn og unge i BUKIR Mestring og samarbejde med børn og unge 0-18 år Pediatric Early Warning Score (PEWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte børn og unge på hospital samt dertil hørende handlingsalgoritme Smertevurdering - børn og unge Bilag