Orto: A-Tenotomi, plejeforløb af Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Denne VIP har til formål at beskrive en overordnet standard for pleje og behandling af børn der skal have foretaget A-Tenotomi (Achillessenetenotomi). For at sikre høj faglig kvalitet i plejeforløb og ensartet behandling, er denne VIP udarbejdet på baggrund af nyeste foreliggende viden, og tilpasset forholdene i BUKIR 8. sal. Målgrupper og anvendelsesområde Klinisk personale i BUKIR 8.sal, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Definitioner Achillessenetenotomi er en del af Ponseti behandlingen af klumpfødder. Tenotomien foretages typisk efter ca. 5. gips, når de fleste fejlstillinger er korrigeret. Fremgangsmåde Patientforløb for A-tenotomi. Forudgået A-tenotomien er barnet fulgt gennem flere gipsninger. Det er en lægelig vurdering hvornår i forløbet A-tenotomien skal udføres. 1 dags. Indlæggelse: Barnet møder 2 timer før indgrebet i fysioterapien, afsnit 3002, til gips fjernelse Forud for barnets ankomst i afdelingen sikres det at der er sukkervand 24% og 4 % til brug før og under proceduren samt at Tenotomi kurven er fyldt op. Kurven findes i medicinrummet. - Tiden for indgrebet er aftalt med læge, fysioterapeut samt gipseteknikker. Det er vigtigt at tiden overholdes af hensyn til de øvrige arbejdsopgaver. - Barnet vejes ved ankomst til BUKIR AKL og vægten føres til SP - Foreslå evt. forældre at vaske barnets tæer/give et hurtigt bad - Der lægges EMLA omkring Achillessenen, dette skal sidde på i min. 1 time - Der gives paracetamol 10mg/kg supp. 1 time før. Dette er lagt i MDA (hvis ikke skal kirurgen kontaktes og lægge den smertestillinde ind) Proceduren/indgrebet foretages i DB amb. eller andet ledig amb. rum - Inden indgrebet ordineres beroligende, af den opererende læge i SP. Dette dispenseres og administreres herefter af sygeplejerske 15 min. inden indgrebet. - Det er muligt at amme/give flaske til barnet under proceduren, da dette kan være beroligende for barnet. - Sukkervand koncentration 24% gives i en 1-2 ml sprøjte 2 min. før indgrebet, for at have beroligende/smertestillende virkning. Sukkervand i 24% opløsning gives som dråber ved siden af sutten - Sukkervand koncentration 4% gives i en 10-20 ml sprøjte til hvis barnet har behov for at blive beroliget under forberedelserne til indgrebet - Yderligere beroligende procedurer kan være musik såsom ###NAVN### imens proceduren udføres - Sygeplejersken assisterer ved indgrebet. - Blødningen stoppes vha. kompression og der gives steristrips på før gips. Dette gøres af kirurgen. - Barnet observeres og monitoreres af sygeplejerske efterfølgende grundet medazolam rus - En halv til en hel time efter indgrebet anlægges der gips. Dette gøres af fysioterapeut samt gipseteknikker. - Barnet skal blive i afdelingen i 2 timer efter tenotomien, hvor der observeres for blødning på gips samt almentilstand efter midazolam-rus - Der observeres for om foden/tæerne har trukket sig tilbage i gipsen - hvis de har det, bliver foden ikke rettet optimalt op. Gipseteknikere kontaktes mhp. evt ny gips. Sygeplejersken skal informere forældre om også at være opmærksomme på at foden ikke trækker sig tilbage i gipsen - Fod skal være eleveret i 24 timer efter indgrebet. - Forældrene vejledes i at supplere med panodil efter vægt ved behov i løbet af aften. Ansvar og organisering Afdelingsledelsen, afsnitsledelsen og klinisk sygeplejespecialist er ansvarlig for at distribuere vejledningen til klinisk personale i BUKIR Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Smertelindring spædbørn - peroral, sukkervand/amning Bilag