Tracheostomi børn, 5061. Sygepleje til børn med cuffede og ucuffede tuber Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Målgrupper og anvendelsesområde Alt klinisk personale Definitioner Tracheostomi kan for nogle børn være en livslang nødvendighed. Det er derfor helt afgørende at den passes og plejes på bedst mulig måde, så den giver barnet mindst mulige problemer. Fremgangsmåde - For begge slags tuber er plejen den samme. Tuberne har to ”vinger” med et lille hul til bændel, der holder tuben fast om halsen. Vingerne kan være lige eller vinklet opad. Lige vinger er bedst til små børn. - Bændlet skal være tilstrækkeligt stramt til at holde tuben på plads, men ikke så stramt, at det generer barnet. Man skal kunne få en lillefinger ind mellem bændel og barnets hals. - Sidder bændlet for løst kan tuben bevæge sig i trakea og genere barnet, så barnet bliver ved med at hoste. Nogle børn har sølvkæde i stedet for bændel, da sølv giver færre hudgener (sølvkæder bestilles via RCØ). - Tuben kan genere vævet i området omkring stomaet, fordi den trykker mod huden. Specielt hos små børn, kan der være store problemer med at udgå tubetryk og sikre at huden altid er tør. - Derfor kan der bruges Metalinegaze, som lægges under tuben. - Metaline sørger for at: - Absorbere evt. sekret væk fra huden, så der hele tiden er tørt omkring stomaet. - Beskytte huden mod tryk. - Metalsiden vender ind mod huden. Metaline skiftes hver dag eller flere gange om dagen, hvis der er meget sekret omkring tuben. Har barnet ingen problemer med tryk, irritation af huden eller sekretproblemer behøver man ikke at bruge metalinegaze. Der findes forskellige typer tracheostomi servietter, hvis barnet har brug for det, der beskytter huden mod tryk. - Når der laves tubepleje skal der altid være 2 personer til stede. Er barnet uroligt i starten, er det en god ide med 3 personer: En til at aflede barnet, en til at holde tube og en til at udføre plejen. Spædbarnet kan med fordel svøbes. - Husk, at en ucuffet tube lettere kan falde ud end en cuffet tube. De fleste større børn vil let kunne hoste en ucuffet tube ud, hvis man ikke holder på tuben, når bændlet skiftes. Fjern gamle bændler og evt. Metaline. - Huden omkring stomaet vaskes med sterilt Nacl og sterile vatpinde, når tracheostomien er nyanlagt. Man vasker altid i et tag rundt om og væk fra tuben. Når holdesuturerne er fjernet efter 1-2 tubeskift kan man bruge sterilt vand. I stedet for vatpinde kan man bruge gazeswaps. - På sigt kan man bruge vand og sæbe til at vaske omkring stomien. Særligt under ”vingerne” og hvis der er meget løst sekretsivning fra stomaet er vand og sæbe godt. Tracheostomi og børn, Sygepleje.pdf Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Reference: Seidman A. Peggy et al. Tracheostomy management. A multidisciplinary Approach. Bilag