JACIE børn: Infusion af allogene stamceller (Kap. 13) Ved ændringsforslag/ spørgsmål kontakt Klinisk Sygeplejespecialist og JACIE-kvalitetskoordinator her. Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag 1. Formål Beskrive generel procedure for indgift af allogene stamceller. 2. Målgrupper og anvendelsesområde Læger og sygeplejersker på 4063, som varetager behandling og pleje af patienter, der knoglemarvstransplanteres. 3. Definitioner Allogene stamceller Stamceller fra en beslægtet eller ubeslægtet donor i form af knoglemarv, perifere blodstamceller (PBSC) eller navlesnor (UCB = umbilical cord blood). Perifere stamceller kan være selekterede fx. ved en haplo-transplantation. Stamcelleprodukter kan være friske eller frosne, hvoraf sidstnævnte skal optøes inden indgift og indeholder DMSO. DMSO Organisk opløsningsmiddel, der anvendes i forbindelse med nedfrysning af stamceller. Optøede cellerprodukter kan indeholde rester. Dag 0 Den dag, der gives/opsættes stamceller. Hvis der gives stamceller over flere dage, vil dag 0 altid være den første dag, der er indgivet stamceller. 4. Fremgangsmåde 4.1 Opsætning af stamceller Opsætning varetages altid af minimum to sygeplejersker, der er oplært i proceduren, en opsætter og en kontrollant. Instruks for opsætning af friske allogene stamceller Infusion af friske allogene stamceller_Version2.pdf Instruks for opsætning af optøede allogene stamceller Infusion af optøede Allogene Stamceller med DMSO VIP vedr. forholdsregler ved opsætning af optøet allogene stamceller med DMSO JACIE børn: DMSO & Camcleaner - forholdsregler (Kap.13) 4.2 Generelle forholdsregler - Blodprøver fra og med dag 0 kl 06: ”RH Pæd TXID SKEMA 2 Store pakke”. - Alle daglige rutiner (veje, væskeskema, urinstix, PEWS, temperatur, badning) skal være overstået inden patienten få sine nye stamceller. - Evt. blodtransfusioner før stamcelleinfusion aftales med TXID-læge og afhænger af stamcelleprodukt og volumen. Maksimale vejledende stamcellevolumen er 20-25 ml /kg recipientvægt. - Er der medicin, der skal pauseres eller rykkes i forhold til stamcelle infusionen. Skal der gives furix umiddelbart før og/eller efter indgift af stamceller? - Der må ikke pågå andre medicininfusioner samtidig med indløb af stamceller. Er barnet i fast smertebehandling med PCA pumpe kan dette gives i et separat NaCl løb efter aftale med TXID læge. - Stamcelletransplantationsjournal skal være underskrevet af læge fra Blodbanken og TXID-læge. Dette gøres senest på tjeklistedagen. - Skal barnet have stamceller fra knoglemarv/PBSC og navlesnor samme dag gives de friske celler altid først. Skal barnet have marv og stamceller fra navlesnor på samme dag gives marven altid først. - Forhydrering med isoton glucose før indgift af navlesnors celler ophører pr. oktober 2023. - Stamceller bestråles ALDRIG! - Stamcellerne betragtes som et blodprodukt og tæller med i barnets væskeindgift. 4.3 Forberedelse af familien - Forbered børn og unge samt forældrene til stamcelleinfusionen. Som udgangspunkt må begge forældre og søskende opholde sig på stuen under infusionen. Ved søskende donorer, der ønsker at deltage efter GA; kan donor benytte forældresengen til at hvile sig på. Et familiemedlem må gerne ”dreje på trevejshanen” og være den, der ”starter infusionen”. Familien må gerne tage billeder af forløbet. Er donor ubeslægtet skal donor ID beskyttes. Plejepersonalet har ret til at takke nej til at blive fotograferet. Udlever Stamcelletransplantationsperle fra Supersnøren. Det kan være en god ide at forventningsafstemme med forældrene om de ønsker at fejre at barnet eller den unge får en ny marv. Alle børn og unge kan få en gave, som afdelingens pædagog køber og pakker ind. Vi kan pynte op med balloner og flag efter ønske, men italesætter ikke proceduren som en ekstra fødselsdag. Tomme stamcelleposer eller labels på posen, må ikke udleveres til familierne som ”souvenir” af hygiejniske grunde og der kan være donoroplysninger. - Ved fremmede donor skal denne til enhver tid være anonym for os, børn og familien. Ønsker familien at kontakte donor kan denne formidles gennem Transplantationskoordinatorerne, som er bekendt med regler og lovgivning fra de forskellige donorregistre. 4.4 Diverse Kontakt til Blodbanken ved komplikationer med stamcelleproduktet På hverdage i dagtiden kl. 8-15: Bioanalytikere i Stamcellelaboratoriet kontaktes på tlf. 5-3496 Udenfor normal åbningstid kl. 15-08: Blodbanken kontaktes på 5-2031 mhp. videre kontakt til deres vagthavende læge. Vagthavende læge i Blodbanken skal sørge for kontakt til bioanalytikere i Stamcellelaboratoriet. Blodbanken opbevarer stamcelletransplantationsjournalen i 30 år iht. Vævsloven. VIP vedr. modtagelse af stamcelletransport JACIE børn: Modtagelse og transport af stamcelleprodukt (Kap.12) 5. Ansvar og organisering 6. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil 7. Akkrediteringsstandarder JACIE version 8, 2021: B7.6.6, B3.3.4.8, B7.6 8. Bilag Circular of Information for the Use of Cellular Therapy Products Circular of Information for the Use of Cellular Therapy Products July 2016.pd.pdf