Isolation 5061-5054 - febrile Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Personale i Afdeling for Børn og Unge. Definitioner Ingen Fremgangsmåde 1. Febrile børn med maligne sygdomme skal som hovedregel indlægges på afsnit 5054. Følgende børn skal dog indlægges på afsnit 5061: - Børn med cirkulatoriske eller respiratoriske problemer, der er af en sådan karakter, at de kræver intensiv overvågning, samt - Børn med børnesygdom i udbrud (variceller, morbilli, parotitis m.v.). Barnet bringes i den røde isolationsvogn til en slusestue (isolationsvognen forefindes i kælderen, opgang 5) eller visiteres til Infektionsmedicinsk afdeling. 2. Børn med maligne sygdomme og febrilia med Tp > 38,5°C isoleres på afsnit 5054. Patienter der skal indlægges på afdelingen med symptomer på smitsom sygdom skal bære maske ved ankomst til afdelingen og gå direkte fra elevatoren til sengestuen og må ikke være i kontakt med andre patienter. Børn, der er eksponerede for en smitsom børnesygdom og i mulig smitteperiode (smitteperioder fremgår af instruksen "Smitsomme børnesygdomme"), samt børn med lokaliseret herpes zoster, og børn vaccinerede mod variceller for 7- 31 dage siden, bringes til 5054 i den røde isolationsvogn og isoleres bag 2 døre. Bemærk, at børn eksponerede for variceller eller vaccinerede mod variceller betragtes som ikke smittefarlige efter to døgns aciclovir behandling. N.B. Ved besøg i ambulatoriet 5002, skal febrile og smittefarlige børn ses i isolationsrummet. - Vedr. udredning for infektion og behandling: se: Feber hos immunsupprimerede børn. - Isolationsstatus samt brug af værnemidler følger gældende retningslinjer fra IHE. - Der foretages temperaturkontrol min. 2 gange i døgnet, morgen og aften. - Isolation ophæves - af stuegangsgående læge eller vagthavende læge - et døgn efter opstart af antibiotika, såfremt der ikke er symptomer på smitsom sygdom. Barnet må herefter færdes frit på afdelingen. - Undtagelser fra reglen om ophævelse af isolation efter 1 døgn gælder for børn: - inficeret med variceller eller herpes zoster - inficeret med mæslinger - i mulig smitteperiode for smitsomme børnesygdomme, herunder vaccinerede. - katarralske - med diarre - med påvist CMV-pneumoni 6. Isolationsforanstaltninger på afsnit 5061: På grund af den potentielt store smittebyrde på dette afsnit vil immunsupprimerede børn oftest blive beskyttelsesisolerede på enestue. 7. Specielle patientgrupper, f.eks. autotransplanterede: Her gælder specifikke isolationsregler, som vil være præciseret i relevante behandlingsprotokoller. 8. For patienter, der har været indlagt på hospital i udlandet, følges instruksen fra Rigshospitalets hygiejneudvalg: MRSA-screening af patienter (infektionshygiejnisk vejledning) Ansvar og organisering Forfatter og kvalitetsudvalget i Afdeling for Børn og Unge er ansvarlige for implementering af denne instruks. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag