Influenzavaccination af immunsupprimerede børn

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde
Læger og sygeplejersker der behandler børn med kræftsygdom

Definitioner
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund/Rationale for vaccination af onkologiske børn
- Influenza-sygdom blandt onkologiske børn
- Respons på vaccination
- Beskyttelse af børneonkologiske patienter mod Influenza-sygdom
2. Influenza-vaccinen
- Sæson-Influenza-Vaccine
- Dosering/administration
- Bivirkninger
- Kontraindikationer
3. Timing af vaccination

Fremgangsmåde

1. Baggrund/Rationale for vaccination af onkologiske børn
Influenza-sygdom blandt onkologiske børn
Børn har ingen eller kun lidt immunitet overfor influenza-virus, og epidemier begynder blandt børn og har
højst attack-rate blandt børn. Influenza giver febrilia og derved for den immunsupprimerede hyppig
indlæggelse under isolation mhp. observation/behandling. Der er en større forekomst af influenza-sygdom
blandt immunsupprimerede end i baggrundsbefolkningen, og desuden et længere sygdomsforløb.
Immunsupprimerede kan have persisterende infektion med udskillelse af virus og udgør derved et reservoir
for evt. nosokomiel infektion. Studier har vist, at infektionen giver forsinkelse af kemoterapibehandling.
Samtidig med influenza-infektionen får mange onkologiske børn sekundære bakterielle infektioner, og
enkelte får svært forløbende influenza-komplikationer medførende indlæggelse på intensivt afsnit; enkelte
dør af infektionen. ( Ref. 1-8)
Respons på vaccination
Immunitet opnås i løbet af 2 – 3 uger efter vaccinationen og holder sædvanligvis 6 måneder; hos yngre
og raske personer forebygger vaccinationen 50 -70 % af sygdomstilfælde forårsaget af influenzavirus.
Beskyttelsen er lavere hos patienter med medfødt eller erhvervet immundefekt og patienter i
immunosuppressiv behandling og kemoterapibehandling.
Antistof-responset er afhængig af immunsuppresionsgraden. Studier har vist, at vaccination af ALL-
patienter gav bedst antistof-respons ved vaccination tidligt i behandlingsforløb. Desuden er respons bedst
imellem kemoterapiblokke eller efter endt behandling end blandt de børn der i aktuel
kemoterapibehandling. Ældre børn, der tidligere har været udsat for Influenza-virus, responderer bedre.
Beskyttelsen afhænger især af overensstemmelsen mellem vaccinestammerne og cirkulerende
virusstammer.
Influenza-vaccinen kan injiceres subcutant eller intramusculært; antistof responset er ækvivalente.
(Ref. 9-16)
Beskyttelse af børneonkologiske patienter mod Influenza-sygdom
Det anbefales at vaccinere patienterne trods varierende antistofrespons. Vaccination kan mildne et evt.
influenzasygdomsforløb, og afkorter tiden barnet udskiller virus. Immunsupprimerede er særlig
modtagelige for infektioner, og kan både beskyttes ved egen vaccination, vaccination af
hustandsmedlemmer samt vaccination af sundhedspersonale på afdelingen. Ved mistanke om influenza-
sygdom opstartes antivirale midler.
Det anbefales at vaccinere husstandskontakter, som derved kan beskytte patienten.
Det anbefales at vaccinere sundheds- og plejepersonale, der har kontakt til immunsupprimerede. Dette
beskytter patienterne mod at få overført nosokomiel infektion af personalet, og personalet undgår selv at
blive smittet på arbejdet. Studier har vist at jo flere blandt personalet der blev influenza-vaccineret, jo
færre patienter fik influenza. (Ref. 17-23)

2. Influenza-vaccinen
Sæson-Influenza-Vaccinen
Vaccinen indeholder fire af de mest aktuelle stammer af sæsoninfluenzavirus, der cirkulerer globalt.
Vaccinen indeholder bestanddele af inaktiveret influenzavirus (split-vaccine), men ikke adjuvans eller
thiomersal. Vaccinen kan ikke medføre influenzasygdom.
Hvert år udskiftes 1-2 af vaccine-influenzastammerne, så der opnås en overensstemmelse imellem
vaccinestammer og aktuelt cirkulerende influenza-virus. Det er derfor nødvendigt med årlig vaccination.
Der forefindes en levende svækket influenza-vaccine, der gives intra-nasalt.
Denne vaccine er kontraindiceret til immunsupprimerede. Det anbefales heller ikke at hustandsmedlemmer til immunsupprimerede vaccineres med den intra-nasale, levende vaccine grundet risiko for smitte.
Vaccination er gratis til immunsupprimerede og deres husstandskontakter før årsskiftet i den pågældende
influenza-sæson. (Ref.24)
Dosering/administration
Vaccinen kan gives til børn fra 6 mdrs alder.
- Børn i alderen 6 måneder til og med 8 år, som ikke tidligere er influenzavaccineret bør have 2 vaccinationer med mindst 4 ugers interval.
- Efter første fulde sæsoninfluenzavaccination, skal man fremover kun vaccineres med én årlig
- influenzavaccination.
- Børn fra 9 år og op samt voksne vaccineres med én dosis.
- Der benyttes fuld dosis i alle aldre (fra 6 måneder).
Administrationsvej: Der foretrækkes subcutan injektion til onkologiske børn, således at administrationen er
uafhængig af hæmatologi.
Bivirkninger
Vaccination af immunsupprimerede med inaktiveret Influenza-vaccine er ikke skadelig. Der er samme
frekvens af langt overvejende milde bivirkninger som i baggrundsbefolkning.
Feber, utilpashed, kulderystelser og træthed er almindelige reaktioner, som sædvanligvis forsvinder i løbet
af 1-2 dage.
Kontraindikationer
Personer, der er overfølsomme over for hønseæg/kyllingeprotein eller andre af indholdsstofferne, og hvor
tidligere reaktion var af anafylaktoid karakter, bør ikke vaccineres.

3. Timing af vaccination
Årets sæson-influenza-vaccine er tilgængelig fra 1. oktober årligt.
Det anbefales at give vaccinen tidligst muligt i behandlingen; optimalt nogle dage før start på blok. Der er
intet krav til hæmatologi.
Vaccination gives til patienter indtil tre måneder efter slut af behandling og til alle tidligere allogent
knoglemarvstransplanterede patienter.
Da immunsupprimerede er i særlig risiko for alvorlig forløbende influenza-sygdom, anbefales vaccination
indtil slutningen af influenza-sæsonen (1.maj) eller sikkert overstået epidemi.

Ansvar og organisering
Forfattere og Afdeling for Børn og Unges kvalitetsudvalg er ansvarlige for implementering af denne instruks.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
1. Poehling KA, Edwards KM, Weinberg GA, et al. The underrecognized burden of influenza in young
children. N Engl J Med 2006;355:31-40.
2. Heikkinen T, Ziegler T, Peltola V, Lehtinen P, Toikka P, Lintu M, et al. Incidence of influenza in Finnish
children. Pediatr Infect Dis J 2003 Oct;22(10 Suppl):S204-S206.
3. Heikkinen T, Silvennoinen H, Peltola V, Ziegler T, Vainionpaa R, Vuorinen T, et al. Burden of influenza in
children in the community. J Infect Dis 2004 Oct 15;190(8):1369-73.
4.. Reichert TA, Sugaya N, Fedson DS, Glezen WP, Simonsen L, Tashiro M. The Japanese experience with
vaccinating schoolchildren against influenza. N Engl J Med 2001 Mar 22;344(12):889-96.
5. Chiu SS, Lau YL, Chan KH, Wong WH, Peiris JS. Influenza-related hospitalizations among children in Hong
Kong. N Engl J Med 2002 Dec 26;347(26):2097-103.
6. Taisan S et al. Influenza-associated Morbidity in Children with Cancer. Pediatr Blood cancer 2008; 50;
983-987.
9. Goossen GM, Kremer LCM, van de Wetering MD. Influenza vaccination in children being treated with
chemotherapy for cancer. Cochrane Database of Systematic Reviews 2009, Issue 2.
10. Ken M Kunisaki MD, Edward N Janoff MD. Influenza in immunosuppressed populations: a review of
infection frequency, morbidity, mortality, and vaccine responses. Lancet Infectious Diseases, Volume 9,
Issue 8, Pages 493 - 504, August 2009.
11. Reilly A, Kersun LS, McDonald K, Weinberg A, Jawad AF, Sullivan KE. The efficacy of influenza vaccination
in a pediatric oncology population. J Pediatr Hematol Oncol. 2010 Jul; 32(5):e177-81.
12. Christopher C. Porter MD et al. Immune responses to influenza immunization in children receiving
maintenance chemotherapy for acute lymphoblastic leukemia. Pediatr Blood cancer Volume 42, Issue 1,
pages 36–40, January 2004.
13. Christholm JC, Devine T, Charlett A et al. Response to influenza immunisation during treatment for
cancer. Arch Dis Child 2001; 84:496-500.
14. Belshe et al. Correlates of immune protection induced by live, attenuated, cold-adapted, trivalent,
intranasal influenza virus vaccine. J Infect Dis. (2000) 181 (3): 1133-1137.
15. Centers for Disease Control and Prevention. MMWR. February 24, 2006 / 55(RR02);1-16. Influenza
Vaccination of Health-Care Personnel. www.cdc.gov/mmwr/preview/mmwrhtml/rr5502a1.htm
16. Evans ME, Hall KL, Berry SE. Influenza control in acute care hospitals. Am J Infect Control 1997; 25:357-
62.
17. Salgado CD; Farr BM, Hall KK et al. Influenza in acute hospital setting. Lancet Infect Dis 2002;2:145-55.
18. Carman WF, Elder AG, Wallace LA, et al. Effects of influenza vaccination of health-care workers on
mortality of elderly people in long-term care: a randomised controlled trial. Lancet 2000;355(9198): 93--7.
19. Salgado CD, Giannetta ET, Hayden FG, Farr BM. Preventing nosocomial influenza by improving the
vaccine acceptance rate of clinicians. Infect Control Hosp Epidemiol 2004;25:923-8.
20. Burls A et al. Vaccinating healthcare workers against influenza to protect the vulnerable—Is it a good
use of healthcare resources? A systematic review of the evidence and an economic evaluation. Vaccine 24
(2006) 4212–4221.
21. EPI-NYT 2021, Uge 38/39. Influenzavaccination og overvågning af influenza i sæsonen 2021/2022:
https://www.ssi.dk/aktuelt/nyhedsbreve/epi-nyt/2021/uge-38---2021

Akkrediteringsstandarder

Bilag