Hjerte - Elektrofysiologisk undersøgelse af børn Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Elektrofysiologisk undersøgelse (el fys) af børn Elektrofysiologisk undersøgelse udføres i generel anæstesi med mindre andet er aftalt. Indikationer for el fys: - Diagnosticering af hvilken arytmi patienten har - Udredning af patienter med synkope eller hjertestop af uklar årsag Indikationer for kateterablation: - Supraventrikulær takycardi af typen WPW, AVNRT og EAT - Atrieflimren og flagren - Visse typer af ventrikulær takycardi Kateterablation udføres typisk i samme anæstesi og i direkte forlængelse af den elektrofysiologiske undersøgelse. Under hjertekateterisationen fremprovokeres den arytmi, som barnet har. På den måde kan man se, hvor de ekstra ledningsbundter, som udløser arytmien, befinder sig. Disse ekstra ledningsbundter varme (radiofrekvens)- eller kulde(cryo)behandles. Såfremt de ekstra ledningsbundter ligger tæt på AV-knuden vil elektrofysiologen under proceduren konferere den videre behandling og strategi med forældrene. Fremgangsmåde Forberedelser: Kardiologen skal konferere med elektrofysiologerne, inden henvisning til el fys, for at sikre sig at indikationen er i orden. Først derefter sendes henvisningen. Eventuel antiarytmika pauseres typisk en uge før undersøgelsen. Antithrombotisk behandling skal evt. pauseres op til proceduren, dette afgøres af henvisende læge. Hjertemagnyl pauseres 4 dage før, Marevan behandling pauseres 3 dage før Dagen inden undersøgelsen indlægges barnet på børnehjerteafdelingens sengeafsnit 4144. Dog udføres præ-programmet i børneambulatoriet 5004. Ved den objektive undersøgelse sikres at huden i lysken og lyskens pulsforhold er normale. Forældre og evt barn informeres om risici i forbindelse med undersøgelse og hvis relevant også risici ved kateterablation: - blødning fra indstiksted - thromber ved indstikssted med risiko for benet - arytmi der kræver DC stød - tamponade - forbigående AV blok - tromboflebit, - emboli til hjerte, lunge eller hjerne - dødsfald. Ved evt kateterablation informeres desuden om - Risiko for myocardie perforation (sjældent) - 5-20% risiko for recidiv af tachcardi - højest ved cryoablation - Ca 1 % risiko for beskadigelse af AV knuden med efterfølgende permanent 3°-AV-blok og derfor behov for pacemaker. Præ-program i forbindelse med hjertekatherisation Dette gøres typisk dagen inden proceduren: - Vægt og højde måles - PEWS - EKG - Familien informeres om at vaske med vand og sæbe i lysken aftenen før og/eller om morgenen på proceduredagen samt været raseret i lysken - EKKO - det er lægen, som afgør om barnet skal have lavet et EKKO før hjertekateterisationen - Labels printes - Klargøring af seng med navn - Præmedicineres af anæstesiolog fra 4141. - Faste og tørste i henhold til aftale med præmedicinerende læge. Blodprøver: Der tages de almindelige præoperative blodprøver: Hgb, trombocytter, leukocytter, inkl. diff.mas, CRP, Kreatinin, Karbamid, Natrium, Kalium og BAC-test - Der tages blodtype og forlig såfremt barnet ikke har en gyldig i forvejen - Hvis barnet er i Marevan behandling eller er leversyg skal der tages INR før proceduren. INR skal være under 2. Præ-procedurer Dette gøres typisk på proceduredagen -sikre at patienten: - er tørstende og fastende efter aftale - har været i bad og er raseret hvis der er hår i lysken - Er dette ikke sket har vi en elektrisk raseringsmaskine på afd 4144. - har fået armbånd på - kontaktoplysninger på forældre er skrevet i SP - OBS om der er ordineret præ-medicin + AMETOP/EMLA -følg ordination - temperatur måles - klargøre telemetri + passende blodtryksmanchet - i sengen skal der ligge rene underbukser - kitler til forældrene - iltbombe på sengen Efterfølgende observation Når barnet er retur fra Kardiologisk laboratorium skal der observeres følgende: - Varighed af TL er noteret i journal, som oftest 4 timer - Hjerterytme observeres på scop - Blødning fra lysken - Benenes temperatur og farve Komplikationer Blødning fra indstiksstedet: 1. Manuel komprimering 1-2 cm over indstiksstedet i 15-20 min. hvis patienten kan holde til det; ellers kan der med fordel gives IV morfin ifm. komprimering 2. Hvis lysken er ia gøres ingen tiltag. Hvis der forsat efter manuel komprimering er en mindre sivblødning eller hæmatom, hvilket godt kan forekomme -især hvis indstiksstedet er a. femoralis skal der lægges en komprimerende forbinding 1-2 cm over indstikssted. Forbindingen må max sidde på i 4 timer og skal sidde stramt men der skal være acceptabel cirkulation under ekstremiteterne. Takykardi: - Kan betyde at patienten er dehydreret. Patienten har været fastende og tørstende i nogle timer. Opsæt IV væske efter lægens ordination - Kan betyde at patienten har smerter. Giv smertestillende efter lægens ordination - Kan være tegn på tamponade. Tjek derfor altid BT for at se om dette er lavt. Hvis BT er lavt og patienten er bleg, kølig perifert, træt og sløv, understøtter det mistanken om blødning. Kontakt lægen - Kan være tegn på arytmi. Tjek 12-aflednings-ekg Bradykardi: - Kan betyde at barnet har udviklet 3 grads AV-blok. Dette er en risiko efter ablation. Såfremt at barnet er hæmodynamisk- og/eller bevidsthedspåvirket grundet den lave puls (3 grad AV-blok), kontakt lægen og tag 12-afldednings-ekg. Manglende puls i lyske og fod i det ben, hvor indstikstedet er: - Såfremt at der ikke kan palperes puls i lyske og/eller fod, kan dette være tegn på trombe i arterien. Tjek derfor altid benet for farver og temperatur. Såfremt at benet er køligt og blegt kontaktes en pæd. MV mhp evt. tilsyn fra karkirurg, UL og opstart af heparin Hvis der er udført en venstresidig katherisation (hvor sheathen har været i arterien) og der er efter proceduren ikke kan palperes puls, skal heparinisering startes hurtigst muligt - dvs: - Hvis der ved ankomsten afdelingen ikke er puls i foden - Hvis pulsen er svækket og ekstremiteten er kølig efter 2 timer i afdelingen I de tilfælde opstartes fuld heparinisering med 50 IE/kg IV som bolus Efterfulgt af Infusion Heparin 20 IE/kg/time Heparindosis justeres efter APTT som måles 4 timer dosisjustering. APTT skal ligge mellem 60-85 Klexane/innohep er ikke tilstrækkeligt. Ved udskrivelsen: - Patienten kan udskrives samme dag ved ukomplicerede procedurer eller efterforløb - Patienten skal observeres på telemetri 4-6 timer efter proceduren - Patienten skal have taget et EKG før udskrivelse - Patienten skal have lavet ekko inden udskrivelse ved transseptal adgang - VT ablation (sjælden) forbliver indlagt til dagen efter - Patienten skal have magnyl i 1 mdr efter ablation. Hvis barnet vejer over 40 kg. gives der 150mg. x1 dagligt. Hvis barnet vejer under 40kg. ordineres efter vægt. - Patienten skal have en amb tid om 3-6 mdr. til klinisk kontrol Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag