BUK: Brug af Neopuff i BørneUngeModtagelsen Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Læger og sygeplejersker i BørneUngeModtagelsen i BUK Definitioner Sygeplejersker og læger ansat i Børneungemodtagelser til brug hos akut dårlige børn op til 10 kg med behov for CPAP eller ventilation. Afgrænsning: Denne vejledning dækker ikke CPAP til præmature og nyfødte, se lokal instruks. Fremgangsmåde Indikationer for brug af Neopuff: - Barn max. 10 kg - Behov for ilt og tryk f.eks. ved bronchiolitis eller apnøtendens - Respirations- eller hjertestop indtil anæstesien overtager Hvis barnet ikke har brug for modtryk eller ventilation, men kun ilttilskud, kan dette alternativt gives med iltmaske med reservoir eller anden device (Se VIP: BUK, respiration, børn. Iltbehandling). Grundindstillinger i BUM - Flow, 10 liter/min. 100% ilt - CPAP, 6 cm H2O - PIP, 20 cm H2O - Max-P, 40cm H2O OBS! Trykindstillinger er afhængig af det tilførte flow. Ved ændret flow skal trykindstillingerne også ændres. Der gives 100% ilt ved genoplivning. I andre tilfælde kan ilttensionen reguleres ned afh. af behovet. Nogle børn f.eks. med store atelektaser har behov for et større CPAP tryk eller flow. Øg flowet til 15 l/min eller øg PIP til 30 cm H2O hvis barnet har brug for så meget luft, at inspirationstrykket nærmer sig 0 under inspiration. Overordnet anvendelse CPAP opnås ved permanent at lade hullet i toppen af CPAP/PEEP ventilen stå frit åbent – CPAP-trykket kan aflæses på Neopuff’ens manometer og kan justeres med skrueventilen, til barnets respiration bedømmes klinisk tilfredsstillende. Ventilation sker ved med en finger at okkludere hullet i toppen af CPAP/PEEP ventilen på T-stykket i den ønskede inspirationstid. Ekspiration opnås ved at fjerne fingeren fra hullet i toppen af CPAP/PEEP ventilen. Neopuff er udstyret med 3 trykindstillinger MAX-P, PIP og CPAP. (1) Maksimal tryk / MAX-P Indstillingen "Maksimal tryk /MAX - P" tjener som sikkerhedsgrænse for, hvor højt man kan skrue op for inspirationstrykket / PIP (knappen til højre). "MAX P" bør normalt ikke røres (dækslet lukket), men altid være indstillet til 40 cm H2O. (2) Inspirationstryk / PIP Indstilling af inspirationstryk dvs. positivt intrapulmonalt tryk under inspiration. Ved behov for højere PIP kan trykket øges ved at dreje på PIP-knappen men max. til det indstillede maximale tryk (MAX-P). (3) T-stykket Regulering af CPAP/PEEP tryk og connection til maske. (4) Manometer Til aflæsning af tryk. Samling af system - Neopuff systemet samles som på billedet. 2) Tilslutning af flow Neopuff systemet tilsluttes oxymikser, 10 liter/min. 3) Indstilling og kontrol af "Maksimal tryk / MAX-P" Bør i princippet ikke røres, men skal alligevel tjekkes jævnligt, da der kan være ændret på sikkerhedsgrænsen. MAX-P (sikkerhedstryk) indstilles altid til 40 H2O med mindre der ordineres andet - Dækslet "MAX-P" skydes fra - PIP knappen drejes med uret - helt i bund - Hold samtidig for begge ender af T-stykket. - Indstil "MAX-P" ved at dreje på MAX-P-knappen til manometeret står på 40 cm H2O - Skyd dækslet tilbage. 4) Indstilling og kontrol af inspirationstryk / PIP Indåndingstrykket tjekkes inden hver CPAP behandling! - Indstil PIP til 20 cm H2O ved at holde samtidig for begge ender af T-stykket. 5) Indstilling og kontrol af CPAP modstand - Hold en finger på den brede ende af T-stykket som vist på billedet. - Drej på den grønne skrueventil på T-stykket til den ønskede CPAP-modstand (udgangspunkt i BUM er 6 cm H2O). Ansvar og organisering Sygeplejerskerne i BUM har ansvar for at udstyret er tilgængeligt, samlet rigtigt og brugbart. Afdelingsledelsen har ansvar for implementering af retningslinjen. Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og anvende retningslinjen Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil VIP: CPAP med neopuff til børn under 10 kg. https://www.fphcare.com/en-gb/hospital/infant-respiratory/resuscitation/infant-resuscitator/ Bilag