Videreuddannelse inden for klinisk sygepleje i Hjertecentret Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål Denne vejledning har til formål at tydeliggøre centrets politik vedrørende faglig videreuddannelse, prioritering og støtte til sygeplejerskers videreuddannelse inden for klinisk sygepleje. Målgrupper og anvendelsesområde Sygeplejersker og ledere i Hjertecentret. Definitioner Ikke relevant. Fremgangsmåde Hjertecentret ansætter som udgangspunkt sygeplejersker med relevant uddannelse i forhold til de stillinger, de skal varetage. Det er Hjertecentrets politik lokalt og i mindre omfang at støtte sygeplejersker, der gerne vil videreuddannes med en kandidatuddannelse, hvor dette vurderes relevant i forhold til afdelingens fremtidige videns- og kompetencebehov og sygeplejerskens karriereplan. Hjertecentret har patientforløb, der fordrer højt specialiseret behandling og pleje. Derfor kan der efter en konkret vurdering ydes støtte til sygeplejersker med specialviden og særlig ekspertise inden for patientforløb til videreuddannelse i sygepleje. For også på denne måde at understøtte centrets kerneopgave. Efter en lokal ledelsesvurdering kan sygeplejersker støttes med timer i semesterperioderne og timer til kandidatspecialet. Det aftales, at de opgaver, der arbejdes med på studiet, er relevante for den pågældendes afdelings patientforløb. Kliniske sygeplejespecialister og kliniske undervisere Det er centrets intention at kliniske sygeplejespecialister og kliniske undervisere har videreuddannelse svarende til relevant kandidatuddannelse i eget fag fx cand.cur. eller cand.scient.san. Opkvalificering til kandidatniveau I det omfang det vurderes nødvendigt at ansætte kliniske sygeplejespecialister og kliniske undervisere med en masteruddannelse i klinisk sygepleje, må disse umiddelbart i forlængelse af ansættelsen indgå i et opkvalificeringsforløb til kandidatniveau. Dette er en forudsætning for ansættelse. I centret er der kliniske sygeplejespecialister, som er uddannet på masterniveau. Disse kan opkvalificeres til kandidatniveau, hvis det vurderes relevant og nødvendigt, eller som kvalificering til et ph.d.-studie. Det gøres ved et kvalifikationsår, der kan forløbe fx over 1 år eller 2 år halv tid. Se vejledning: Opkvalificering af masteruddannede kliniske sygeplejespecialister og kliniske undervisere til kandidatniveau i Hjertecentret Oversygeplejersker og chefsygeplejersker Masteruddannelse i klinisk sygepleje kan være en god videreuddannelsesmulighed. Det er centrets intention, at oversygeplejerkser og chefsygeplejersker over tid har en faglig videreuddannelse. Masteruddannelse i klinisk sygepleje kan støttes med kursusafgift, timer i semesterperioden og til det afsluttende speciale. Det er en forudsætning for støtte, at der arbejdes med kliniske problemstillinger fra egen praksis. Støtte til faglig videreuddannelse udover masteruddannelse prioriteres af centervicedirektør og chefsygeplejersker. Der kan opnås støtte til relevant kandidatuddannelse fx cand.cur. eller cand.sient.san. efter individuel vurdering. Ansvar og organisering Ledelsen har ansvar for implementering af denne VIP. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Ikke relevant. Akkrediteringsstandarder Ikke relevant. Bilag Se fremgangsmåde (opkvalificering til kandidatniveau).