Vurdering af patienten indlagt i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, sengeafsnit Formål Målgrupper og anvendelsesområde Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Formål At angive retningslinjer for vurderingen af patienter, der indlægges i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologis sengeafsnit. Målgrupper og anvendelsesområde Klinisk personale i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi. Fremgangsmåde - Vurderinger tager udgangspunkt i regional vejledning: Lægelig vurdering og journalføring. samt regional vejledning: Sygeplejefaglig vurdering og journalføring. Hensigten med vurderingen og revurderingen af patienten er, at patienten sikres et optimalt og individuelt behandlings- og plejeforløb. - Indholdet af vurderingen og revurderingen baseres for en række patientforløb på vejledninger i afdelingen. For øvrige patientforløb skal vurdering / revurdering være baseret på faglig stillingtagen til behandling og pleje på baggrund af kliniske og diagnostiske undersøgelser, objektive fund og patientens udsagn. - Der vil til stadighed være mulighed for at søge råd og vejledning fra mere kompetente fagpersoner både mono- og tværfagligt, ligesom ekspertise fra andre afdelinger kan benyttes. Vurdering og modtagelse af akutte patienter - Akutte øre-næse-halskirurgiske patienter modtages i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologis klinik i dagtid eller i Traume Centret. Udenfor klinikkens åbningstid modtages akutte patienter i Traume Centret. Specielt for læger - Patienten vurderes af lægen i henholdsvis klinik eller Traume Center. På baggrund af samtale og klinisk undersøgelse træffer lægen afgørelse om indlæggelse, operation og ambulant behandling eller afslutning. - Lægen prioriterer patienterne efter sværhedsgraden af sygdommen. - Akutte patienter meldes af læge til ansvarshavende sygeplejerske i sengeafsnittet ved behov for indlæggelse. Specielt for sygeplejersker: - Skal patienten indlægges i sengeafsnittet meldes patienten via visitationstelefonen i dagtiden til afdelingssygeplejersken eller dennes stedfortræder. I vagten meldes patienten til ansvarshavende sygeplejerske, som herefter i samarbejde med øvrigt plejepersonale forbereder modtagelsen af patienten. - Patienten modtages af sygeplejersken ved ankomsten til sengeafsnittet og planen for pleje, observation og behandling iværksættes. Vurdering af elektive patienter - Elektive øre-næse-halskirurgiske patienter vurderes altid ved indlæggelsen af både øre-næse-halskirurg og sygeplejerske. Revurdering af patienten - Alle indlagte patienter tilses og revurderes af øre-næse-halskirurg mindst en gang dagligt, nyopererede patienter tilses også ved aftenstuegang. - Kritiske patienter tilses efter behov, ofte flere gange dagligt. Såfremt vurderende læge finder anledning til at konferere patientens behandling, kan dette til enhver tid foregå med speciallæger i afsnittet, ligesom afdelingens overlæger altid står til rådighed. - Den sygeplejemæssige revurdering af patienten foretages kontinuerligt i døgnets 24 timer, og koordineres med den lægelige revurdering ved stuegang én gang i døgnet eller ved lægelige tilsyn i løbet af døgnet såfremt dette findes påkrævet. Ved stuegang samarbejder lægen og sygeplejersken med patienten og eventuelle pårørende. - Vurdering / revurdering og planlægning i forbindelse med eventuel udskrivelse eller overflytning foretages i samarbejde med det tværfaglige team (f.eks. primær sundhedssektor, fysio- og/eller ergoterapeut mm), som en kontinuerlig proces gennem hele indlæggelsesforløbet. Planlægning af udskrivelse påbegyndes allerede ved indlæggelsen, hvis der skønnes at være behov for dette. Se vejledningen Transporter – patienttransport og overflytning af patienter med ledsagelse af sundhedspersonale internt på RH. Patienthenvendelse efter udskrivelse - Patienterne opfordres til efter udskrivelse at henvende sig til egen læge / klinikken eller kontakte sengeafsnittet ved forværring. - De relevante kontaktoplysninger til afdelingen udleveres til patienterne. - Jf. Det udvidet behandlingsansvar i 72 timer påhviler det den udskrivende afdeling at håndtere henvendelser angående den aktuelle udskrivelse i 72 timer efter. Se regional vejledning Behandlingsansvar 72 timer efter udskrivning af voksne til plejecentre, midlertidige døgnpladser og kommunalsygepleje - i somatikken. Ansvar og organisering Afdelingsledelsen er ansvarlig for det faglige indhold i instruksen. Læge – og sygeplejefagligt personale er ansvarlig for at følge retningslinjerne i instruksen Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil ”Lov om patienters retsstilling”. LOV nr. 482 af 01/07/1998. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1998/482 ”Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.” https://www.retsinformation.dk/eli/mt/1998/161 (VEJ nr. 161 af 16/09/1998) ”Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.” https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/359 (BEK nr. 359 af 04/04/2019)