Pectoralis major lap, Pleje af patienter med Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Målgrupper og anvendelsesområde Plejepersonale i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi Definitioner PM-lap = Pectoralis major lap Fremgangsmåde Vigtige forhold Mobilisering: Alle patienter, der opereres med PM-lap må, under hensyntagen til deres generelle tilstand, mobiliseres forsigtigt fra 1. postoperative døgn. 'Hands-off' område på halsen, må ikke strækkes, bøjes eller afklemmes med bændler og bandage. Indtagelse per os Operatøren noterer i operationsbeskrivelsen hvor længe patienten ikke må indtage ernæring per os. Ved alle tvivlsspørgsmål rettes henvendelse til operatøren! Indlæggelsessamtale Indlæggelsessamtalen med patient og evt. pårørende afholdes af en erfaren sygeplejerske fra sengeafsnittet. Samtalen foretages under hensyn til den enkelte patients psykiske tilstand og personlige behov for information. Indlæggelsessamtalen skal indeholde - Generel præoperativ information - Tromboseprofylakse: Innohep og TED-strømper, incl. måltagning til disse. - Sondeernæring: Duodenalsonde anlægges peroperativt - Mobilisering fra 1. postoperative døgn, under hensyntagen til generel tilstand. - Trykaflastende madras efter behov - Evt. Trachealkanyle og stomapleje - Dræn - Suturer og agraffer: Suturer på halsen. Agraffer (metalklips) på brystet - Overnatning på ITA Sygepleje og observationer: Der bestilles trykaflastende madras efter behov, ifølge vejledningen:Tryksår - trykaflastende madras, retningslinier for valg og rekvirering 1. - 3. postoperative døgn - Patientens værdier måles ifølge VIP for EWS. Early Warning Score i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi. Imidlertid er det vigtigt at øge observationshyppigheden, for nedennævnte parametre, af hensyn til lappens overlevelse. - Blodtryk og puls måles 2 x per vagt. Middelblodtrykket skal ligge højt, helst > 130 mmHg systolisk, for at sikre perfusion af lappen, med mindre patienten habituelt har BT under 130. Ved lavere BT tilkaldes læge. - Temperatur måles min. 2 x i døgnet. Ved mistanke om hypo- eller hypertermi tilkaldes læge. - Saturation måles 2 x pr. vagt. Ved kliniske tegn på lav saturation (respirationsbesvær, cyanose, dyspnø mm.) tilkaldes læge. - Blodprøver tages dagligt kl. 8. Der skal i de 3 første døgn rutinemæssigt tages følgende blodprøver: Hgb, Na, K, creatinin og B-erytrocytter volumen fraktion (hæmatokrit). - Væskeskema føres løbende og døgnets balance opgøres af nattevagten kl. 0.00 og skrives desuden på Ernæringsskema. - Sondeernæring gives iflg. instruks for dette: Sondeernæring til voksne i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi - Evt. trachealkanyle og stomapleje iflg. instruks: Tracheostomi, Pleje af patienter med - GEH og RH - Dræn observeres for vacuum, udseende og mængde og tømmes hver morgen. Dræn (infektionshygiejnisk vejledning) - Mundpleje foretages efter operatørens anvisning - Mobilisering: Forsigtig mobilisering fra 1. postoperative døgn, under hensyntagen til patientens generelle tilstand. 'Hands-off' område på halsen, må ikke strækkes, bøjes eller afklemmes med bændler eller bandage. - Patienten skal lejres vandret på ryggen. Hovedgærdet kan eleveres max. 30 grader. Hvis patienten har behov for at blive vendt, skal dette ske således at hoved og skulder er i lige position ud for hinanden (en bloc). Der må ikke forekomme træk eller vrid på karstilken. - Lappen observeres for farve og kapillærreaktion hver anden time, de to første døgn. Se VIP: Lapkirurgi, Behandling postoperativt - gældende for Rigshospitalet - Laksantia gives efter behov. 4. postoperative døgn: Sygepleje og observationer fortsættes ud fra samme retningslinjer som under 1. - 3. postoperative døgn. - Blodtryk og puls, samt øvrige værdier, måles i følge vejledning for EWS. - Blodprøver ordineres ved stuegang - Lappen observeres for farve og kapillærreaktion 2 x i hver vagt Ansvar og organisering Afdelingsledelsen i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi