Laryngectomi - forløbsbeskrivelse Formål Målgruppe, anvendelsesområde samt afgrænsning af patientgruppe Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At angive retningslinjer for laryngectomerede patienters behandling og pleje. Målgruppe, anvendelsesområde samt afgrænsning af patientgruppe Målgruppe: Personale i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi. Patientgruppe: Patienter der gennemgår laryngektomi. Definitioner Larynxteam: En mindre gruppe sygeplejersker i ambulatoriet, der har specialiserede kompetencer til at varetage præoperative sygeplejefaglige opgaver for patienter, der vurderes og evt. planlægges til laryngektomi. Fremgangsmåde Ambulant Forundersøgelse inden indlæggelse foregår ambulant. Patienten, der skal have foretaget en laryngektomi, er af operatøren informeret om operationen og den videre plan. Patienten har fået tildelt en kontaktsygeplejerske, som udfører operationsforberedelsen inden indlæggelsen. Kontaktsygeplejersken vil fremgå af patientens behandlingsteam i SP. Se VIP vejledning Præoperativ forberedelse i ambulatoriet: patienter der skal laryngektomeres for yderligere information om den præoperative forberedelse i ambulant regi. Se i øvrigt VIP vejledning Ambulant sygeplejefaglig opfølgning på Hoved-halscancer patienter for yderligere beskrivelse af relevant patientinformation til hoved-halscancer patienter. Indlæggelse på sengeafsnit Patienten tildeles en kontaktsygeplejerske under indlæggelsen. Denne vil fremgå af patientens behandlingsteam i SP. Postoperative observationer/pleje Værdier: - Der måles vitale værdier (EWS) med følgende ekstra intervaller: 2 x i dagvagt og aftenvagt, 1 x nattevagt det første døgn, hvis patienten er stabil, herefter EWS efter normale retningslinjer. Blodprøver - Der tages følgende blodprøver: ’Postoperative infektionstal-pakke’ på 3. og 7. dagen samt før udskrivelsen. Der tages ’Refeedingpakke Dag 1 og 3’ ved indikation for refeeding syndrom. Se lokal VIP: Refeeding Syndrom, udredning, behandling, pleje og forebyggelse til voksne over 16 år. Medicinering - Der gøres medicinstatus med særlig opmærksomhed på morfica, laxantia og syrehæmmende medicin ved første stuegang efter patienten er retur i sengeafsnittet. Desuden stillingtagen til fortsat antibiotika. Obs at patienten er % pr. os. minimum 10 dage postoperativt og må derfor medicineres via sonde eller intravenøst. Stomapleje Efter endt operation påsættes Provox Life Sensitiv plaster over stoma og Provox Life Lary-Tube klikkes på med tilhørende Provox Life Home HME-kassette. Provox Life Lary-Tube anvendes til at opretholde åbningen i trakeostomaet. Ved 1 måneds kontrol tager operatøren stilling til om brugen af Provox Life Lary-Tube kan nedtrappes. - Kassetter skiftes efter behov, dog minimum 1 gang dagligt. - Hvis der forekommer småblødning, der småsiver umiddelbart postoperativt, kan der være behov for at anlægge cuff’et kanyle, der er ingen kontraindikation for dette. Vagthavende læge vurderer behovet for dette. - Provox Life Sensitiv plaster skiftes dagligt, med mindre det ikke slutter tæt, så skal det skiftes oftere. Plasteret skal slutte helt tæt for at kassettens evne til at fugte kan udnyttes. Slutter plasteret ikke tæt pga. suturer i området, må man forstærke så godt som muligt og evt. fugte med NaCl inhalationer. Der kan være tilfælde pga. halsens anatomi, hvor det er nødvendigt at skifte til et andet plaster, der passer bedre. - Huden soigneres i forbindelse med skift at plaster. Her anvendes gaze-stykker, vand samt renseservietterne; optifahl stoma cleaning wipes. Derudover smøres stoma med parfumefri lotion. Ved rødme og irritation smøres med pantenolcreme. Vigtigt: - De første dage (eller så længe der er stor sekret produktion) SKAL stoma efterses som minimum 2 x hver vagt og renses for skorper. Tidligt i forløbet skal patienten inddrages og oplæres i stomapleje således, at patienten er tryg ved selvstændig varetagelse af pleje og sugning gerne flere dage før udskrivelse. Suturfjernelse - Sutur på hals: Hver anden sutur seponeres på 10. dagen, resten på 12. dagen, hvis huden ellers heler pænt op. Dette vurderes af stuegangsgående læge. - Sutur i stoma: Disse lades urørt indtil ambulant kontrol hos operatør (ca. én måned efter operation). Mundpleje - Der må gerne børstes tænder. Dog vigtigt: Patienten må IKKE sluge vand under mundplejen. - Derudover kan der ved behov udføres mundpleje med lyserøde swabs og danskvand i hele mundhulen fra 1. postoperative døgn. Fugtning - Ved ilt-tilskud skal dette altid gives som fugtet ilt. Provox - Provox-ventilen skal renses mindst 1 x dagligt, begyndende på ugedagen for operationen, medmindre andet er angivet i operationsnotatet. - Patienten skal oplæres i selv at kunne varetage rensning af Provox inden udskrivelsen. Konsulenter - Alle patienter får tilbudt et besøg af deres konsulent under indlæggelsen. Konsulenten er fra Dansk Landsforening for hals- og mundhuleopererede (DLHM). Talefunktion Logopæd på taleinstitut skal informeres om dato for drikkeprøve. Vanligvis kan de påbegynde brug af provoxventil efter ambulant kontrol hos operatør, ca. en måned efter operationen. Lejring/mobilisering Patienten må frit mobiliseres under hensyntagen til almindeligt velbefindende. Patienten skal de første døgn ligge med 30 graders eleveret hovedgærde for at undgå træk i suturer. Patienter med PM-lapper må mobiliseres fra 1. postoperative døgn, under hensyntagen til den generelle tilstand. ’Hands-off’ område på halsen, må ikke strækkes, bøjes eller afklemmes med bændler og bandage. Se i øvrigt VIP vejledning: Pectoralis major lap, Pleje af patienter med. Kost Patienten er minus per os 10 -12 dage som angivet i operationsnotatet. Sondemad opstartes ifl. VIP vejledning: Sondeernæring til voksne i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi. Drikkeprøve foretages ved stuegangsgående læge. Holder det tørt, må der resten af døgnet indtages koldt, klart flydende. Herefter ét døgn med flydende kost, efterfulgt af én uge med blød kost, hvorefter patienten kan indtage kost efter evne. Udskrivelse Oftest udskrives patienten med en hjemmesygeplejerske til tryghedsbesøg én gang dagligt den første tid, hvis patienten ønsker det. Nødkald Der skal tages individuelt stilling til, hvilket behov for nødkald patienten har. Der er forskellige muligheder såsom App, SMS, nødkald til hjemmesygeplejen og nødkald til alarmcentralen. Se bilag 1 for yderligere information. Ved udskrivelse; - Patienten medgives remedier til 14 dages forbrug. Der medfølger en skriftlig oversigt over remedierne til hjemmesygeplejersken. Konsulenter fra DLHM sørger for at sende ansøgning til patientens kommune efter samtykke fra patienten. Ønsker patienten ikke kontakt til konsulent fra DLHM hjælper rehabiliteringsteamet i stedet med at sende ansøgningen. - Patienten medgives kuffertsug (engangs) + instruks ved udskrivelsen. Patienter der hører til Sjællands Universitetshospital - Køge eller Nordsjællands Hospital - Hillerød, skal fremadrettet have kuffertsug derfra. Patienter fra Bornholm får kuffertsug udleveret af ###NAVN### (tlf: ###TELEFON###). - Evt. medgives nebulisator til saltvandsinhalation. Denne udleveres i sengeafsnittet. - Det sikres, at der er sendt besked til logopæd, hvis patienten ikke har haft kontakt med konsulent fra DLHM. Rehabiliteringsteamet; - Introducerer sig selv til patienten under indlæggelsen. Efter udskrivelsen foregår samtalerne i patientens hjem. Kontaktperson fra Rehabiliteringsteam fremgår af patientens behandlingsteam i SP. - Vurderer om der er behov for genoptræning og sender evt. en GOP til kommunen mhp. fysioterapi eller ergoterapi (synketræning, lymfødem behandling o.a.) – dette kan også gøres ved fire ugers kontrol. - Sørger for at lave aftale med hjemmesygeplejen i patientens kommune om undervisning af de sygeplejersker, der vil være primære hos patienten. Undervisning af hjemmesygeplejersker foregår i patientens hjem på udskrivelsesdagen eller dagen efter. Evt. suppleres med undervisning af en større gruppe i hjemmeplejens egne lokaler. - Følger op på patienten via mail/SMS-kontakt eller besøg ud fra patientens behov. - Giver besked til konsulent fra DLHM, når patienten må begynde taletræning. Efter udskrivelse; - Indkaldes patienten til fire ugers kontrol, som varetages af ambulatoriet. Hvis det vurderes relevant, kan patienten opskrives til tværfagligt ambulatorie ved fire ugers kontrollen. Dette er efter aftale med kirurgen. Ca. to måneder fra operationsdatoen indkaldes patienten til MDT 2 konference. Tværfaglige samarbejdspartnere – opgaver Ergoterapeut - Deltager ved synketest (hvis muligt) 10. postoperative dag. - Udleverer og vejleder i træningsprogram for synkefunktion. - Udarbejder et statusnotat i SP, der af sygeplejerskerne sendes til patientens kommune som genoptræningsplan (GOP). - Deltager ved Tværfagligt Ambulatorie for patienter med komplekse problemstillinger efter kirurgi. - For patienter med fx smerter eller fibrose kan der tilbydes Deep Oscillation behandling. Logopæd - Henvisningen til logopæd sendes af konsulent fra DLHM oftest inden operationen, hvis patienten er bosat i Region Hovedstaden. Hvis patienten bor i Region Sjælland, sendes henvisningen under indlæggelsen. - Hvis muligt møder logopæden patient og pårørende før operationen, hvis patienten er bosiddende i Region Hovedstaden. Her kan logopæden høre og iagttage patientens artikulation, taletempo, gestik, mimik mm. - Når patienten er opereret, sendes operationsnotatet fra Rigshospitalet, hvorefter logopæd skriver en udredningsrapport til patientens kommune, her ansøges om tilsagn til et undervisningsforløb. Tiden fra operation og frem til patienten må opstarte taletræning (fire uger) bruger logopæden til denne sagsbehandling. - Kommunen ansøges om et undervisningsforløb på mellem 8-12 timer. - Undervisningsforløbet er i starten intensivt, men når patienten lærer at kommunikere med Provox-ventil eller kommunikationsvibrator, bliver der længere mellem de enkelte undervisninger. - Der tilbydes kun eneundervisning, hvor pårørende også kan deltage. DLHM-konsulenter - Når konsulent fra DLHM har fået mail fra kontaktsygeplejersken om en patient, der skal gennemgå laryngektomi, tager konsulenten kontakt til patienten og tilbyder et besøg. Konsulenten fortæller om sine erfaringer som laryngektomeret, og tilbyder vejledning ift. forskellige bandage muligheder. - Konsulenten indhenter samtykkeerklæring fra patienten mhp. at tage kontakt til; - Kommune - Logopæd - Konsulenten sender ansøgning til patientens kommune dagen efter operationen, mhp. - Remedier - Hjælpemidler - Konsulenten sender besked til logopæd efter fire ugers kontrol og suturfjernelse, om der må startes taletræning (orienteres af rehabiliteringsteamet). Ansvar og organisering Afdelingsledelsen i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Kræft, senfølger og rehabilitering. Red. Christoffer Johansen. Hans Reitzels Forlag, 2013. VIP vejledninger Ambulant sygeplejefaglig opfølgning på Hoved-halscancer patienter Pectoralis major lap, Pleje af patienter med Præoperativ forberedelse i ambulatoriet: patienter der skal laryngektomeres Refeeding Syndrom, udredning, behandling, pleje og forebyggelse til voksne over 16 år. Sondeernæring og anlæggelse og kontrol af sonde (voksne, alder 16 år eller ældre) BILAG 1- Nødkald App til smartphone ”Akut hjælp til døve”: - Appen kan downloades til Iphone og Android. - Man aktiverer app’en på sin smartphone og indtaster personlige oplysninger i felterne – derefter er app’en klar til brug. - Ved aktivering af app’en er der tre muligheder for hjælp - Politi - Brandvæsen - Ambulance Herefter startes en chat funktion, hvor der evt. kan komme uddybende spørgsmål. - GPS (lokation) skal være tændt, så patientens placering bliver sendt, når man åbner en kontakt. SMS fra mobil telefon til alarmcentralen: - Hvis patienten ikke har en smartphone, kan der sendes sms fra mobil direkte til alarmcentralen Tlf. ###TELEFON### - Nummeret indkodes i patientens mobiltelefon. - Der laves en standardtekst med navn, lokation og behov fx: ”Hans Knudsen, Sønder Ringvej 20, 0987 Nørre Snede, jeg kan ikke få luft og har brug for en ambulance”. - Standardteksten gemmes som kladde og kan sendes, hvis patienten får behov for akut hjælp. Nødkald 2 til hjemmesygeplejen: - Patienten får installeret et nødkald 2 til hjemmesygeplejen, hvor det aftales, at når patienten benytter kaldet, rekvirerer hjemmesygeplejersken en ambulance. - Nogle kommuner har også mulighed for, at patienten kan sende en sms til dem. Nødkald 1 til Alarmcentralen: - Hvis ingen af de ovenstående løsninger er mulige, kan der installeres nødkald til kørsel 1. I så fald skal ansøgningen sendes i god tid. - I nogle kommuner kræver et nødkald 1, at patienten har en fastnetforbindelse. Ved opsætning af fastnet er der et oprettelsesgebyr for patienten. Der skal indsættes nøgleboks ved hoveddøren. - Hvis der skal oprettes nødkald 1, skal der sendes Klinisk Korrespondance med bevilling.