Fluorescein-angiografi og kombineret ICG- og Fluoresceinangiografi Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Angiver retningslinjer for udførelse af undersøgelserne ICG, indocyanin grøn, angiografi og kombineret ICG og FLU, fluorescein angiografi. Gældende for sygeplejersker, optometrister, fotografer og andre faggrupper, der assisterer ved eller udfører angiografi i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet Definitioner ICG = Indocyanin grøn PVK = Perifert venekateter Fluorescein = Fluoresceinnatrium, Injektionsvæske 100mg/ml Heidelberg = Heidelberg Spectralis, Retinal Angiograph og OCT Fotograf = Fotografer eller sygeplejersker og optometrister med relevant videreuddannelse Angiografiassistent = Sygeplejerske, optometrist og andre faggrupper, der assisterer ved angiografi Farvestof = Fluorescein, ICG eller en blanding af disse Optos: Optos 200 graders funduskamera Topcon: Topcon funduskamera Clarus: Clarus vidvinkel funduskamera Fremgangsmåde Ordination Angiografi må kun udføres efter lægelig ordination. En fotobestillingsseddel udfyldes enten af ordinerende læge eller af sygeplejerske efter lægelig ordination. Klargør patient Patienten identificeres med navn og CPR-nummer. Patient informeres om undersøgelsen, om gulfarvning af hud og urin og om mulige bivirkninger, som kortvarig kvalme. Patienten skal have dilaterede pupiller. Der anlægges PVK jævnfør instruks venekateter perifer anlæggelse. Klargør farvestof Fluorescein trækkes op umiddelbart inden undersøgelsen. Da Fluorescein ikke indeholder konservering, skal det bruges umiddelbart efter optrækning. ICG opløsning: ampul indeholder 25 mg. Opløses med 5 ml sterilt vand. Opløsningen skal bruges indenfor 6 timer efter den er fremstillet. Dosis Ved Fluorsceinangiografi: Til Clarus og Topcon bruges 5 ml Fluorescein til voksne. Ved børn og patienter med nedsat nyrefunktion skal ordinerende læge angive dosis. Til Heidelberg og Optos bruges 2,5 ml Fluorescein. Når der bruges 100 graders wide field linse, skal der gives 5 ml Fluorescein. Ved Fluorescein-ICG-angiografi: Der bruges 2,5 ml Fluorescein og 2,5 ml ICG. Farvestofferne må gerne kommes i samme sprøjte. Hos børn eller patienter med nedsat nyrefunktion skal den ordinerende læge angive dosis. Kontraindikationer Fluorescein må ikke anvendes ved allergi overfor fluorescein eller ved graviditet. ICG må ikke bruges ved allergi overfor ICG, jod eller ved graviditet. Ved multiallergi eller hvis patienten tidligere har fået alvorlige allergiske reaktioner i andre sammenhænge, skal det konfereres med den ordinerende eller behandlende læge, om fluoresceinen og/eller ICG må gives. Fotografering Patienten identificeres med navn og cpr-nummer. Angiografiassistenten støtter ved behov patientens øjenlåg og/eller hoved. Før injektion af farvestof Fotografen tager følgende billeder på begge øjne - med mindre andet er anført skal fovea være i centrum af de centrale billeder, og papillen skal være med. Topcon: Farve, rødfri og autofluorescens. Optos: Farve og autofluorescens. Heidelberg: Autofluorescens og infrarødt billede. Clarus: Farve og autofluorescens Herefter injicerer angiografiassistenten Farvestoffet i PVK hurtigt (maks. 10 sek.) samtidigt med, at fotografen starter timeren. Fotografen begynder fotograferingen efter 5 sekunder. Farvestoffet bliver synligt i nethinden efter 10-30 sek. Der tages billeder efter følgende skema: ###TABEL_1### Ved Fluorescein-ICG-angiografi laves også altid Heidelberg-OCT (Fast, ART 23 frames), follow-up. PVK kan fjernes 20 minutter efter undersøgelsen er slut. Rengøring af kamera Mellem hver patient rengøres hage- og pandestøtte med wetwipes. Hvis fotografen har haft direkte kontakt med patienten eller dennes nære omgivelser, skal de dele af kameraet, fotografen rører ved (knapper og joystick m.m.), rengøres med wetwipes efter fotografering. Komplikationer Bivirkninger Få %: kvalme, opkastning, svimmelhed, opstår 20 - 30 sekunder efter injektion og er oftest forbigående (60 sekunder). I meget sjældne tilfælde: vejrtrækningsbesvær og anafylaksi Ved allergiske reaktioner Patienten observeres og der tilkaldes en læge. Se Anafylaksi hos voksne og børn (NBV), fra Region Hovedstaden, med lokal tilføjelse gældende for Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet Ansvar og organisering Afdelingsledelsen, Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, er ansvarlig for at instruksen foreligger. Afsnitsledende overlæge, afdelingssygeplejersker og ledende lægesekretærer, er ansvarlig for at instruksen udarbejdes, revideres og implementeres. Den enkelte medarbejder i Afdeling for Øjensygdomme, er ansvarlig for at kende og følge instruksen Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Fra Region Hovedstaden Anafylaksi hos voksne og børn (NBV), dokument SP-Sundhedsplatform S. Dithmar, F. G. Holz. Fluorescence Angiography in Ophtalmology. Heidelberg 2008 Bilag