Vederlagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte psykiatriske patienter Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Udlevering af vederlagsfri medicin i den ambulante psykiatri har til formål at sikre en stabil behandling af de særlige patienter, som uden denne mulighed ikke skønnes at være i stand til at opretholde medicinsk behandling. Vejledningen giver fælles rammer for, hvordan kriterierne for vederlagsfri medicinudlevering skal udmøntes i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen er rettet mod læger, som varetaget ambulant behandling og sygeplejersker som bestiller og udleverer medicin i Region Hovedstadens ambulante psykiatri. Definitioner Vederlagsfri medicin er den medicin som visse patienter, som ikke er indlagt på sygehuse, men som stadig er i sygehusbehandling kan få udleveret vederlagsfrit fra sygehuse. Ordningen om vederlagsfri medicinudlevering til ikke-indlagte patienter er besluttet i Danske Regioner i 2008, og revideres hvert 2. år. Ordningen er rettet mod visse patientgrupper, som af helt særlige behandlingsmæssige hensyn kan have behov for vedlagsfri udlevering af medicin. De psykiatriske patientgrupper, som er omfattet af ordningen er: - Patienter med debuterende skizofreni - i en periode op til to år - Patienter med dom til behandling (skizofreni, skizoaffektiv sygdom, bipolar sygdom og ADHD) - i en periode svarende til dommens længde - Patienter med betingede dom med vilkår om ambulant psykiatrisk behandling - Prøveløsladte patienter med vilkår om ambulant psykiatrisk behandling Præparater der kan udleveres til disse patienter ses på listen over vederlagsfri medicin Se også principnotat for udlevering af vederlagsfri medicin til særlige ikke-indlagte patientgrupper, der fortsat er i sygehusbehandling Fremgangsmåde 1. Overordnede principper for udlevering af vederlagsfri medicinudlevering Danske regioner har defineret, at følgende behandlingsmæssige hensyn kan begrunde udlevering af vederlagsfri medicin til de ovennævnte patientgrupper: - Medicineringen kræver specifik viden og erfaring fra sygehuset/behandlingspsykiatrien - Behov for tæt styring eller stabilisering fra sygehuset/behandlingspsykiatrien eller - Hvis manglende compliance er en del af sygdommen, eller hvis manglende compliance medfører risiko for skadelig adfærd på patienten selv eller andre Dokumentation af udlevering af vederlagsfri medicin Udlevering af vederlagsfri medicin skal dokumenteres i SP jf. SP-manual og vejledning. 1.1. Opstart af medicinsk behandling Medicinen bør udleveres vederlagsfrit indtil patienten er indstillet til fast medicinsk behandling, dvs. indtil man har fundet den behandling, som har god effekt og færrest mulige bivirkninger hos patienten. Medicin til vedlagsfri udlevering skal bestilles via Region Hovedstadens Apotek. Kun lægemidler, der fremgår af listen, er omfattet af ordningen om vederlagsfri udlevering. 1.2. Vedligeholdelsesbehandling Som udgangspunkt er patienter i vedligeholdelsesbehandlingen ikke berettiget vederlagsfri udlevering af medicin. I stedet bør medicineringen foregå via recept (med relevante medicintilskud fra Sundhedsstyrelsen og evt. kommune). Det er vigtigt at understøtte den teraputiske og pædagogiske funktion, som er forbundet med ansvaret for selv at hente sin medicin på apoteket. Det er en vedvarende behandlingsopgave at oplære patienten i at købe sin medicin. 2. Hvis der er behov for vederlagsfri udlevering af medicin Hvis patienten har omfattende compliaceproblemer kan vederlagsfri medicinudlevering være nødvendig i en længere periode. Lægen vurderer, hvornår det er muligt at motivere og træne patienten til selv at tage ansvar for sin medicinering og overgå til egenbetaling (med relevante tilskud) i god tid inden ordningen for vederlagsfri medicinudlevering ophører. Beslutningen om vederlagsfri medicinudlevering skal altid bygge på en faglig vurdering. Medicin til vedlagsfri udlevering skal bestilles via Region Hovedstadens Apotek. Kun lægemidler, der fremgår af listen, er omfattet af ordningen om vederlagsfri udlevering. 3. Muligheder for økonomisk tilskud til medicin Lægen skal være opmærksom på mulighederne for at søge økonomisk tilskud til patientens medicin bl.a. - Lægemiddelstyrelsens information om generelle tilskud til medicin (enkelttilskud eller forhøjet tilskud) - Kommunalt tilskud efter lov om aktiv social politik § 82 - Tilskud efter pensionsloven § 14 - Henstandsordning på det lokale apotek Ansvar og organisering Det er centerledelsernes ansvar, at den lokale udmøntning af ordningen om vederlagsfri medicinudlevering følger Region Hovedstadens Psykiatris vejledning. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Danske regioner, ordning om vederlagsfri medicin - Principper for udlevering af vederlagsfri medicin til særlige ikkeindlagte patientgrupper, der er i fortsat sygehusbehandling - Vederlagsfri medicin liste, februar 2021 (regioner.dk) - Lægemiddelstyrelsens information om generelle tilskud til medicin - Kommunalt tilskud efter lov om aktiv social politik § 82 - Tilskud efter pensionsloven § 14 - Henstandsordning på det lokale apotek Bilag Ingen.