Rygeafvænning i kommunen ved hjælp af VBA - henvisning til Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At alle voksne patienter (>15 år), der ryger, får tilbud om at blive henvist til professionel hjælp til rygestop. Målgrupper og anvendelsesområde ###TABEL_1### Definitioner Very Brief Advice (VBA): VBA er en enkel rekrutterings- og henvisningsmetode, som er dokumenteret effektiv og målrettet klinisk praksis. VBA består af 3 trin: Spørg - Rådgiv - Henvis. I e-læringskurset ’Henvis til rygestop på 30 sekunder – med VBA-metoden’ kan du få mere viden om metoden. Kurset varer ca. 6 - 10 minutter. Kommunens rygestoptilbud: Kommunerne tilbyder rygestoprådgivning individuelt og i grupper. Rådgivningen varetages af professionelle rygestoprådgivere og tilrettelægges fleksibelt i forhold til den enkelte borger. Rådgivningen er baseret på evidensbaserede metoder, og effekten monitoreres via den nationale kvalitetsdatabase Rygestopbasen. Desuden har kommunerne mulighed for at give tilskud til rygestopmedicin (receptpligtig medicin og nikotinerstatningsprodukter). Ansvar og organisering Afdelingsledelsen: - sikrer, at der tilrettelægges arbejdsgange, så alle voksne rygere (jf. målgruppen) får tilbud om at blive henvist til et rygestopforløb i kommunen. Det anbefales, at der i hver afdeling/afsnit udarbejdes flowcharts vedrørende brugen af VBA - udpeger hvilke personalegrupper, der skal lære metoden og gennemføre e-læringskurset ’Henvis til rygestop på 30 sekunder – med VBA-metoden’. Kurset tager 6 – 10 minutter og kan gennemføres individuelt eller i fællesskab, fx ved et team- eller personalemøde. Kommunens opgave: Når kommunen har modtaget en henvisning, bliver patienten kontaktet og tilbudt en uforpligtende, afklarende samtale med en kommunal rygestoprådgiver. På baggrund af den afklarende samtale visiteres patienten til et relevant og individuelt tilpasset rygestopforløb. Bilag Bilag 1: Henvisning til rygestop ved hjælp af VBA (Undervisningsmateriale om VBA metoden) Bilag 2: Link - E-learning om VBA Bilag 3: Rygepolitik for indlagte patienter Bilag 4: Rygepolitik for ambulante patienter