Alarmering og Beredskab, PC Stolpegård Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Oversigt og beskrivelse af, hvorledes man som ansat på PC Stolpegård skal forholde sig, såfremt der opstår en katastrofe- eller nødsituation. Definitioner Hver "situation" er oplistet på selvstændige action cards. Kortene indeholder i punktform en beskrivelse af, hvad man skal gøre, når en uforudset situation opstår. Desuden indeholder de en supplerende vejledning og information om andre forhold, man bør være opmærksom på. Afdelingens medarbejdere skal have kendskab til den samlede alarmeringsinstruks. Kortene anbringes tilgængeligt og synligt i afdelingen. Fremgangsmåde Alarmeringsinstruksen omhandler følgende - Intern telefonliste - Brand - Bombetrussel - Hjertestop - Hærværk - Katastrofe / eksternt beredskab - Tyveri - Vandskade - Vold eller overfald - Evakueringsbeskrivelser Intern telefontavle ###TABEL_1### Strømafbrydelse ###TABEL_2### Instrukser - Actioncard K.2.1 for nedetidssitution i Sundhedsplatformen iværksættes - Dokumenter til brug for håndskreven dokumentation ved patientsamtaler finde i nedetidsmappe (orange mappe) i lokale 7 (printerrum 1. sal) Brand ###TABEL_3### Instrukser - Brandslukningsudstyr og flugtveje fremgår af centrets brand- og evakueringsplan, der er ophængt i de enkelte afsnit - Ved brand er de første minutter vigtige, det er derfor vigtigt med hurtig alarmering og hurtig indsats - Hvis der opdages røg eller brand, skal det kontrolleres, om der er personer i lokalet, som skal reddes ud - Ild i en person: brug et brandtæppe eller lignende til at kvæle ilden med. Flyt personen ved at lægge denne på en dyne eller jakke på gulvet og træk personen ud - Børn: vær opmærksom på, at børn reagerer anderledes end voksne (gemmer sig bag døre eller i lukkede skabe) og er mere sårbare overfor røgforgiftning - Ældre: ældre mennesker udgør en særlig udsat gruppe, som følge af de aldersbetingede svækkede sanser, som syn, hørelse og lugt - Forlad lokalet og LUK døren. Det er vigtigt at døre til brandstedet holdes lukket for at forhindre spredning af røgen, der er langt farligere end ilden - Hvis området er røgfyldt skal man bevæge sig tættest muligt på gulvet - evt. kravle Bombetrussel En bombetrussel kan være i form af en telefonopringning, et brev eller mundtligt overfor personalet ###TABEL_4### Instrukser - Politiet og centerledelse / sikkerhedsleder, tager i samarbejde stilling til, hvilke tiltag der evt. skal iværksættes i form af eftersøgning, evakuereing, afspærring, orientering til de berørte og øvrige medarbejdere - Hvis truslen afgives mundtligt, vær da opmærksom på muligheden for efterfølgende at kunne afgive signalement af personen til brug for politiets efterforskning. Skriv deltajer ned med det samme - Ved modtagelse af mistænkelig pakke, eller pakke, som varsles som bombe: Undlad udpakning og håndtering, stil den et forsvarligt sted og tilkald hjælp. Undersøg om pakken er ventet af modtager. Emballage, frankering og alt tilhørende observeres for at se om der er genkendelige ting Hjertestop Hjertestop kan formodes ved: Bevidstløshed, uden normal vejtrækning og uden tegn på liv ###TABEL_5### Hærværk Hærværk er når personer bevidst udøver skade eller ødelægger udstyr, inventar, og/eller bygningsdele m.m. eller på private ejendele (fx cykler og biler) ved indbrud, aggressiv adfærd eller af andre årsager. ###TABEL_6### Instrukser - Vær opmærksom på "mistænkelige" personer, der ikke ser ud som om de har lovligt ærinde - Sørg for, at lokaler der ikke er i brug eller ikke observeres, er aflåste - Undgå, at uvedkommende personer følger med ind på afsnittet, når adgang sker ved brug af egen nøgle - Ved hærværk på private ejendele, skal den skadevoldte anmelde skaden til eget forsikringsselskab Katastrofe / eksternt beredskab Psykoterapeutisk Center Stolpegård er ikke en del af Region Hovedstadens akutte beredskab, men kan indgå i eventuelle opfølgningsopgaver. PC Stolpegård kan kontaktes af PC København ved behov for assistance i form af kriseterapi og møder for berørte og pårørende. Ved katastrofe forstås en akut opstået situation, hvor det normale beredskab ikke er i stand til at håndtere modtagelse og behandling af patienter. Region Hovedstadens Psykiatri deltager i Regionens kriseterapeutiske beredskab og yder krisehjælp til implicerede personer. ###TABEL_7### Instrukser - Ved katastrofer kontaktes centerledelsen ved Psykoterapeutisk Center af PC København, som bliver alarmeret fra den Akutte Medicinske Koordinationsfunktion, AMK - Centerledelsen tilrettelægger og formidler centrets kriseterapeutiske tilbud til berørete, pårørende og evt. sekundært traumatiseret personale Tyveri Tyveri er uretmæssigt fjernelse af udstyr, inventar eller lignende fra et afsnit eller fra patienter og personale. Anmeldelse skal ske som følger: ###TABEL_8### Instrukser - Vær opmærksom på "mistænkelige" personer, der ikke ser ud som om de har lovligt ærinde i afdelingen eller et afsnit og orienter centrets eller afsnittes ledelse. Tilkald evt. kolleger for umiddelbar hjælp - Tilkald altid politiet, hvis der observeres tyveri begået af udefrakommende personer. Undlad at bringe dig selv i fare ved en pågribelse af personen. Observer og afvent politiet. - Efterlad aldrig tasker, poser eller lignende synligt i bilen, på kontoret, i personalerummet eller andre steder - Sørg for, at lokaler, der ikke er i brug eller er under observation, er aflåste - Undgå, at uvedkommende personer følger med ind i et afsnit, når adgang sker ved brug af egen nøgle Vandskade En vandskade kan opstå som følge af utætheder fra tagkonstruktionen eller et sprængt vandrør. Anmeldelse skal ske som følger ###TABEL_9### Vejledning - Vær opmærksom på, at der er særlig risiko, hvis der kommer vand i el-installationer og/eller apparatur - Undgå at berøre elektrisk udstyr og apparatur, der er vandskadet, før el-forbindelsen er afbrudt - Afmærk det elektriske udstyr og apparatur med "defekt", og sørg for, at det sendes til eftersyn / reparation Vold, overfald, chikane Der opstår ind i mellem episoder i psykiatriske centres enkelte enheder. Episoderne kan handle om fysiske trusler, vold, hærværk, seksuel krænkelse eller ildspåsættelse. ###TABEL_10### Vejledning - Det er vigtigt at sikre, at der bliver givet information til skadelidtes leder, så der kan følges op på situationen Evakueringsbeskrivelse