Uddannelsessøgendes opgaver og ansvar i forhold til sikkerhed Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppen er sygeplejerske- og ergoterapeutstuderende, og social- og sundhedsassistentelever samt praktikvejledere, kliniske vejledere, kontaktergoterapeut, kliniske undervisere, afsnitsledelse samt social- og sundhedsfagligt personale, Anvendelsesområdet: Instruks for social- og sundhedsassistent elever, ergoterapeut- og sygeplejerskestuderende, der under deres praktik- eller klinikforløb på PC Sct. Hans skal etablere kontakt og relationer til de indlagte patienter, og indgå i den planlagte behandling med opgaver indenfor psykiatrisk sygepleje samt psykiatrisk ergoterapi. Når de uddannelsessøgende indgår i opgaver indenfor psykiatrisk sygepleje og ergoterapi, skal der være skærpet opmærksomhed på sikkerhed i form af sikkerhedskrav på center-, afdelings- og afsnitsniveau. Definitioner Uddannelsessøgende: omfatter kun social- og sundhedsassistentelever, sygeplejerskestuderende og ergoterapeutstuderende Uddannelsesforløb: Psykiatripraktik for social- og sundhedsassistentelever, klinik i 3. og 6. semester for sygeplejerskestuderende samt i 4. og 6. semester for ergoterapeutstuderende. Akutte og tilspidsede situationer: Situationer med risiko for akut forværring af patientens tilstand, øget selvmordsrisiko, trusler eller vold Tvangssituationer: Situationer, hvor der sker anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke. Anvendelse af tvang i psykiatrien er reguleret af ”Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien”. Udgang med ledsagelse: Den indlagte patients udgang med personale fra afsnittet. Patienten må ikke gå alene og skal følges under hele udgangen Udgang uden ledsagelse: Den indlagte patients udgang uden personale Observationsniveau: Observationsniveauet angiver med hvilken hyppighed patienten skal tilses, og i hvilket omfang der skal være visuel og auditiv kontakt med patienten. Fremgangsmåde 1. Generel ramme for sikkerhed Sygeplejerske- og ergoterapeutstuderende, og social- og sundhedsassistentelever har ikke selvstændigt ansvar for patienter eller pårørende i klinik- eller praktikforløb i relation til sikkerhed. Social- og sundhedsassistent elever, ergoterapeut- og sygeplejerskestuderende skal til enhver tid overholde gældende sikkerhedskrav på center-, afdelings- og afsnitsniveau samt til hver tid følge personalets sikkerhedsanvisninger. Social- og sundhedsassistentelev, sygeplejerske- og ergoterapeutstuderende har ret og pligt til at frasige sig opgaver, som de ikke føler sig kompetente til at udføre, samt søge vejledning og viden ved behov. Social- og sundhedsassistent elever, ergoterapeut- og sygeplejerskestuderendes deltagelse i psykiatrisk sygepleje og psykiatrisk ergoterapi skal løbende vurderes af personalet, og hensynet til patientens og pårørendes behov og sikkerhed skal prioriteres højt. Sygeplejerske- og ergoterapeut studerende, og social- og sundhedsassistent elever indgår ikke i beredskab ved: - Akut og tilspidsede situationer- situationer med risiko for akut forværring af patientens tilstand, øget selvmordsrisiko, trusler eller vold - Tvangssituationer- situationer, hvor Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien anvendes For de lukkede retspsykiatriske afsnit gælder en principbeslutning om fortløbende auditiv og/eller visuel kontakt. Denne varetages af uddannet personale i de lukkede retspsykiatriske afsnit. Social- og sundhedsassistentelever, ergoterapeut- og sygeplejerskestuderende må ikke agere som 2. person i relation til varetagelse af sikkerhed. På de lukkede retspsykiatriske afsnit kan social- og sundhedsassistentelever, ergoterapeut- og sygeplejerskestuderende etablere en kontakt alene til en patient, hvis de har visuel eller auditiv kontakt med mindst en af det uddannede personale, der varetager sikkerheden. I akutte og tilspidsede situationer skal uddannelsessøgende trække sig væk fra situationen til opholdssted anvist under introduktion. Ved tvangssituationer, hvor de uddannelsessøgende ikke må indgå, vurderes det individuelt, hvad der er de uddannelsessøgendes rolle. Den 6. semester sygeplejerskestuderende kan med tilstedeværelse af klinisk vejleder være observatør i akutte og tilspidsede situationer samt tvangssituationer – bilag 1. 1.1. Sikkerhedstjekskema Social- og sundhedsassistent elever, ergoterapeut- eller sygeplejerskestuderende får ved introduktion udleveret et sikkerhedstjekskema, se bilag 3 og 4, der udfyldes med den uddannelsessøgende, underskrives og opbevares i to år. Sikkerhedstjekskemaet fungerer således som dokumentation for introduktion, indgår i kvalitetssikring af området og til brug i praktik-og klinikforløb med udfordringer på sikkerhedsområdet. 2. Udgange med og uden ledsagelse Elever og studerendes ledsagelse både ved patienter med ledsaget og uledsaget udgang kræver altid en forudgående individuel vurdering af: - deres faglige viden, færdigheder og personlige kompetencer - patientens aktuelle tilstand - den konkrete aktivitet. Udgang med ledsage herunder terrænfrihed med følge - Har patienten ledsaget udgang med 1 eller 2 personaler må den uddannelsessøgende ikke gå alene med patient - Den uddannelsessøgende skal altid være 2. eller 3. person ved patienter med ledsaget udgang - Den uddannelsessøgende må ikke erstatte uddannet personale Udgang uden ledsagelse herunder terrænfrihed uden følge - Den uddannelsessøgendes deltagelse i uledsaget udgang er situationsbestemt - Vurderingen for den uddannelsessøgendes deltagelse i uledsaget udgang forestås i samarbejde mellem praktik-, klinisk vejleder eller afsnittets kontaktergoterapeut samt patientens kontaktteam alternativt afsnittets afdelingssygeplejerske - Kriterier for, at praktik- eller klinisk vejleder, kontaktergoterapeut eller patientens kontaktteam eller afsnittets afdelingssygeplejerske kan give tilladelse til deltagelse i udgang er: - At vurdere om den uddannelsessøgende kan håndtere situationen - At sikre sig at den uddannelsessøgende er orienteret om rammer for uledsaget udgang - At sikre at den uddannelsessøgende har nødvendigt kendskab til patienten og formålet med deltagelsen i uledsaget udgang - I enkelte tilfælde med et øget fokus på sikkerhed skal vurdering af, at den specifikke uddannelsessøgende deltager i en bestemt patient uledsagede udgang, også afprøves med den behandlingsansvarlige læge - At sikre sig at den uddannelsessøgende er klar over, hvordan vedkommende skal forholde sig såfremt, der skulle opstå uregelmæssigheder / uforudsete hændelser f.eks. patienten absenterer eller på anden vis ikke følger aftaler og rammer aftalt før udgang - Følge op med samtale med den uddannelsessøgende, hvis der er sket noget uforudset Observationsniveauer Se lokal tilføjelse for PCSH til Region Hovedstadens Psykiatris vejledning ”Observationsniveauer i psykiatrien” Sygeplejerskestuderende i Specialambulatorie og ROPS Sikkerhedsinstrukser til Special ambulatoriet og ROPS forefindes i de respektive ambulatorier, hvor de studerende introduceres til disse. I ROPS findes der sikkerhedsinstruks for 6. semester studerende i relation til selvstændige hjemmebesøg foretaget af den studerende uden uddannet personale - bilag 2 Ansvar og organisering Afdelingssygeplejerske er ansvarlig for implementering af instruksen. Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for, at der løbende er opmærksomhed på uddannelsessøgende og sikkerhed. Afdelingssygeplejersken fastlægger følgende: - Introduktion til elever og studerende til sikkerhedskrav på center-, afdelings- og afsnitsniveau - Procedure for udfyldelse af sikkerhedstjekskema - Procedure for, når uddannelsessøgende ikke følger instruks og sikkerhedsanvisninger Uddannelsesansvarlig sygeplejerske har ansvaret for: - At indsamle og opbevare sikkerhedsskemaer for social- og sundhedsassistent elever og sygeplejerskestuderende Klinisk underviser for ergoterapeuter har ansvaret for: - At indsamle og opbevare sikkerhedsskemaer for ergoterapeutstuderende Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Justitsministeriet: Bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret Husorden- afdeling R Husorden for afdeling M Psykologisk Rådgivning VIP Risikovurdering i forhold til den enkelte patient Observationsniveauer i psykiatrien Uddannelses referencer https://www.kurh.dk/retningslinjer https://www.kurh.dk/til+klinikken/studieordning+og+semesterbeskrivelser+2019 https://www.regionh.dk/til-fagfolk/uddannelse/Udvikling-af-sundhedsuddannelsesomradet/koordinering-og-samarbejde-om-elevpraktik/Sider/Koordinering-og-samarbejde-om-praktik-for-social-og-sundhedselever.aspx https://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-praktiksteder-SOSU-PAU https://www.kp.dk/uddannelser/ergoterapeut/ Bilag Bilag 1: 6. semester deeskalering og konflikthåndtering PCSH april 2021.pdf Bilag 2:Sikkerhedstjekskema SSA-elever og Sygeplejestuderende på PCSH Aug 22.pdf Bilag 3: Sikkerhedstjekskema SSA-elever og Sygeplejestuderende i Udsigten Aug 22.pdf Bilag 4:Sikkerhedstjekskema for ambulatorier under PC Sct. Hans Aug 22.pdf Bilag 5: Sikkerhedstjekskema for ergoterapeutstuderende april 2021.pdf