Debriefing, psykologisk Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Alt personale på Psykiatrisk Center Nordsjælland Definitioner Debriefing er en kriseinterventionsindsats i forbindelse med akut opstået og voldsomme episoder. Debriefing, er ikke behandling eller terapi, men en organiseret gruppesamtale med de medarbejdere, som har været involveret. Samtalen varer ca. 1-2 timer med en klar psykologfaglig ledelse, som indebærer en systematisk gennemgang af hændelsen. Under særlige omstændigheder kan der aftales aflastningssamtale for enkelte personer efter aftale med chefpsykolog. Fremgangsmåde Hvornår - Debriefing er forskellig fra defusing, hvor sidstnævnte udelukkende indbefatter den akutte opsamling, som personalet selv laver umiddelbart efter en belastende episode. - Debriefing forudsætter, at der har været iværksat og gennemført defusing på afsnittet forinden (jf. vejledning ” Defusing efter belastende episode”) - Debriefing bør finde sted hurtigst muligt efter episoden, dog tidligst dagen efter og som udgangspunkt senest 72 timer efter. - Debriefing er relevant at igangsætte, når hændelsen har været af en bestemt beskaffenhed. I psykiatrien er typiske hændelser bæltefiksering, selvmord/selvmordsforsøg eller opkørte situationer, der inkluderer psykisk vold (f.eks. dødstrusler) og/eller fysisk vold (f.eks. slag, spark, forsøg på seksuelle krænkelser). Følgende hændelser bør føre til debriefing: Ulykker/utilsigtede hændelser, trusler/dødstrusler, ‘nærdødsoplevelser’, dødsfald/livstruende akut opstået somatisk sygdom. - Vær især opmærksom på de ikke-synlige elementer i ovenstående hændelser, f.eks. oplevelse af egen eller andre kollegaers afmagt i den givne situation, herunder at være vidne til andre kollegaers afmagt eller traumatisering. - Det er tilstrækkeligt at få blandt de medarbejdere, som har været involveret, har haft denne oplevelse for at igangsætte debriefing. Hvem - Debriefing varetages af psykologer med det faglige ansvar placeret hos chefpsykolog. - Som udgangspunkt bør debriefing ikke varetages af afsnitspsykologen, da denne kan være ”for tæt” på det pågældende personale. Der kan dog være undtagelser til dette. - Psykologen, der står for debriefingen, har det faglige ansvar for at vurdere, hvorvidt der er medarbejdere, der bør opfordres eller henvises til yderligere ekstern hjælp. Derudover har psykologen til rolle at støtte vedkommende personale i at få informeret afsnittets afdelingssygeplejerske omkring behov og tiltag, herunder evt. sygemelding mv. Hvordan - Samtalen har til hensigt i fællesskab at udforske de indtryk, tanker og oplevelser personalet sammen har været igennem under den voldelige episode. - Det er ligeledes hensigten at forberede deltagerne på de mulige faser som kan følge, herunder mulige krisereaktioner og håndtering af disse. - Stimulere gruppesammenhold og kollegastøtte. - Stimulere til øget følelse af kontrol gennem normalisering af egne og andres handlinger i situationen. - Debriefing må så vidt muligt gennemføres uden for afsnittet og uden afbrydelser. - Fortrolighed, respekt for hinanden samt tavshedspligt understreges, således at enkeltes udsagn ikke bliver refereret andetsteds. - Evt. planlægning af nyt møde eller anden opfølgning. - Individuelle samtaler kan tilbydes, dog maks. 1-2 gange, hvorefter et personale vil blive opfordret til at henvende sig andet steds, fortrinsvis via Falck Healthcare. Ansvar og organisering Afsnitsledelsen retter hurtigst muligt i dagtid henvendelse til chefpsykolog, der koordinerer planlægningen af debriefingen. Der gives en kort redegørelse for hændelsen samt overblik over antal personale, der forventes at deltage. Afsnitsledelsen er ansvarlig for at sikre at det involverede personale, inkl. læger, tidsmæssigt gives mulighed for at prioritere at være til stede til debriefing. Afsnitsledelsen sørger for at indkalde personale til det aftalte tidspunkt. Psykologen, der leder debriefingen, må have uddannelse og erfaring med debriefing, gruppeprocesser samt stress- og krisereaktioner. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Psykisk førstehjælp og defusing af medarbejdere efter belastende episoder Psykologisk rådgivning til ansatte i Region Hovedstaden Relevant faglig litteratur: Arbejdstilsynet: Psykisk arbejdsmiljø 1998 Dyregrov A: Katastrofepsykologi. Dansk psykologisk forlag 1994 Dyregrov A: Psykologisk Debriefing Gruppeprocesser efter traumatiske hændelser. Dansk psykologisk forlag 2002 Elklit A: Bluff, samaritanertjeneste eller evidensbaseret professionalisme?I Psykolog Nyt 2005 nr. 11 HK Kommunal: Pas på dig. Håndbog om psykisk arbejdsmiljø 1999 Isdal, P. (2018): Medfølelsens pris – Når professionelle hjælpere har brug for hjælp. Akademisk Forlag Bilag Ingen.