Vagtarbejde på PCK - matrikel Gentofte/PCK Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde - Speciallæger på PCK. - 1. reservelæger PCK, der mangler max. 1 år i at opnå speciallægeanerkendelse. - I det omfang det bliver nødvendigt speciallæger fra andre centre i RHP. Afgrænsning: PCK består af tre matrikler på hhv. Bispebjerg, Frederiksberg og Gentofte. Instruksen gælder kun matrikel Gentofte. Bispebjerg og Frederiksberg har særskilt for- og bagvagtsfunktion. Definitioner Bagvagtsinstruks i henhold til aftale mellem Region Hovedstadens Psykiatri, Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre læger om bagvagtsfunktion på matrikel Gentofte, Psykiatrisk Center København (PCK). Fremgangsmåde Bagvagtsfunktionen bliver planlagt som: - Vagt på tjenestested - Frivilligt ekstraarbejde (FEA) - Der skal planlægges fri (afspadsering, ferie el. andet) dagen efter FEA (for at overholde hviletidsbestemmelser) - Enstrenget vagtfunktion, der ikke er forvagts-funktion - Hverdage: 16-8.30 - Weekender og helligdage: 09-09.15 Dagfunktionen på Gentofte varetages af læger i stuegangsfunktion. Der er ikke akut modtagelse af patienter på Gentofte, dog kan der overflyttes pt. fra BBH i aften og weekend vagter ved behov. I hverdagene modtages nye patienter fra akutmodtagefunktionen på Bispebjerg. Tilsynsfunktionen på somatiske afdelinger på Gentofte Sygehus varetages både i dagfunktionen og i vagten. Der kan være stuegangsfunktion på psykiatrisk dobbeltindlagte patienter fra Psykiatrisk Center Københavns optageområde på Gentofte matriklen. Dobbeltindlagte patienter på somatiske afdelinger på Gentofte som er fra Psykiatrisk Center Ballerup varetages af Psykiatrisk Center Ballerup. Gentofte hospital varetager iht. samarbejdsaftale tilsynsfunktion på psykiatrisk afdeling inkl. hjertestopfunktion. Alle læger, der indgår i den fælles bagvagtsfunktion, skal introduceres til Gentofte matriklen. Der etableres fast introduktion med rundvisning på matrikel og sikring af kendskab til relevante akutte telefonnumre, tilsynsfunktion fra somatik og akutberedskab. Hverdage - Lægen får overdraget vagttelefon af den læge på Gentofte, der har haft vagttelefonen og tilsynsfunktionen i dagtiden. Lægen får kort rapport, inklusiv information om dagens nye patienter på matriklen, ustabile patienter og tvang. - Lægen deltager i tværfagligt matrikelmøde kl. 17 mhp. information om ustabile patienter mv. - Lægen går aftenstuegang på de fire afsnit: 19.0 (åbent affektivt, 16 senge + 1 PSI), 19.1 (lukket, 11 senge), 19.2 (lukket, 11 senge) og 19.3 (16 åbne senge + 1 PSI). Lægen orienterer sig om nye patienter overflyttet samme dag og drøfter med plejepersonalet om der er opgaver som skal varetages. Lægen tjekker og signerer ikke-sete blodprøver. - Lægen er herefter i tilkald fra tjenestested til næste morgen og kan kaldes til akutte situationer. Lægen varetager bæltetilsyn. - Lægen yder efter behov telefonisk supervision til bagvagten på Bispebjerg Afdelingen i tidsrummet kl. 21:00 – 8:00. Der er ikke fremmøde. - Lægen varetager alle de psykiatriske tilsyn, der er ringet ind efter kl. 13 samme dag. Dette gælder både de akutte, subakutte og ikke akutte tilsyn på Gentofte Hospital. Lægen tilser ligeledes eventuelle udstationerede patienter fra PCK i somatisk regi. Dobbeltindlagte patienter fra Psykiatrisk Center Ballerup behandles fortsat af læger fra PCB. - Vagten overdrages ved morgenkonference den følgende morgen hvor der gives vanlig rapport nye patienter, afdelingens status, evt. akutte hændelser, tvang m.m Weekend og helligdage - Lægen får overdraget vagttelefon af afgående lægen (bagvagt) og får rapport, inklusiv information om ny-overflyttede patienter, ustabile patienter og tvang. - Lægen går stuegang på alle afsnit som beskrevet ovenfor og ser nye patienter overflyttet i weekenden (fredag-søndag). I nogle tilfælde overflyttes patienter direkte til åbne afsnit, i så fald skal lægen udarbejde gennemgang og behandlingsplan. - Lægen deltager i tværfagligt matrikelmøde kl. 17 mhp. information om ustabile patienter mv. - Lægen yder efter behov telefonisk supervision til bagvagten på Bispebjerg Afdelingen i tidsrummet 16-09. Der er ikke fremmøde. - Ved udskrivelser skriver lægen epikrise og afstemmer FMK. Det gælder også patienter i brugerstyret seng. - Øvrig vagtfunktion som beskrevet for hverdage Ansvar og organisering Lægen har det overordnede behandlingsansvar. Kapacitet drøftes med ansvarshavende sygeplejerske. Lægerne referer til klinikchef på Psykiatrisk Center København afdeling Gentofte og Bispebjerg og kan ved behov kontakte denne eller afdelingernes øvrige overlæger. Ved uventede situationer med alvorlig konsekvens (ex særligt voldsomme situationer, dødsfald, eller situationer med meget medieomtale) kontaktes klinik- og/eller centerchef. Ved katastrofer kontaktes katastrofeberedskabet på Gentofte Hospital. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Psykiatrisk tilsyn fra Psykiatrisk Center København på Herlev og Gentofte Hospitaler, Gentofte matriklen/PCK Bilag