Tvang, ansvar og opgavefordeling PC Ballerup Målgrupper og anvendelsesområde Læger, plejepersonale og læge- og afsnitssekretærer. Definitioner Tvangsmappe – en limegrøn mappe, der forefindes på alle sengeafsnit. Her opbevares alle igangværende papirer vedr. tvang dvs tvangsprotokoller, patientrådgiver beskikkelse, ikke udfyldte eftersamtaleskemaer for indlagte patienter, skema til Orientering om påtænkt tvang Påtænkt tvang - orientering til patient - blanket 1-5 samt udregning af korrekt revurderingsdato. Her opbevares desuden blanke protokoller og skemaer – Tvangsprotokoller - Skabeloner Tvangsmappen indeholder også en liste over patientrådgivere - men en fordeling mellem patientrådgiverne foregår på P drev under PCBallerup Patientrådgivere. Fremgangsmåde Når der anvendes tvang over for indlagt patient - Lægen orienterer mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang. Påtænkt tvang - orientering til patient - blanket 1-5 I flg §31 stk 2 kan underretning dog i særligt hastende tilfælde undlades. Begrundelsen skal i så fald gives efterfølgende. - Lægen udfylder relevant tvangsprotokol, husk at udfylde hospitalskoden 1500 M10. Blanke tvangsprotokoller kan hentes på Tvangsprotokoller - Skabeloner - Den af lægen udfyldte tvangsprotokol sættes i afsnittets tvangsmappe under patientens fornavn - Plejepersonalet rekvirerer patientrådgiver efter tur ud fra patientrådgiverlisten, der findes på P drev under PCBallerup, Patientrådgivere, navnet dokumenteres i sygeplejejournal. BEMÆRK – hvis den patientrådgiver der står for tur ikke svarer på telefonen, skal den næste i rækken kontaktes. Det forgæves forsøg dokumenteres på listen. Der udfyldes patientrådgiverbeskikkelse og udleveres kopi af beskikkelsen til patientrådgiveren ved første besøg af plejepersonalet. Originalen arkiveres i afsnittets limegrønne tvangsmappe under patientens fornavn ved pågældende tvang. - Plejepersonalet noterer på afdelingens whiteboard og i kalender dato for næste revurdering (se evt. udregning af korrekt revurderingsdato i tvangsmappen ved de blanke tvangsprotokoller) - Lægen ajourfører sig dagligt i afsnittet, om der er aktuelle tvangsprotokoller, der skal revurderes. Plejepersonalet er lægen behjælpelig med dette. - Lægesekretæren i afsnittet indberetter tvangsprotokollerne løbende i databasen til Sundhedsstyrelsen (SEI), så afsnittets tvangsprotokoller altid er korrekt indberettet. - Hvis en patient bliver overflyttet til andet afsnit, følger patientens tvangsprotokoller og patientrådgiverbeskikkelse med patientens journal til det nye afsnits tvangsmappe. HUSK - plejepersonalet på den overflyttende afsnit skal orientere patientrådgiver om overflytningen. Når tvangen ophører - Er det lægens ansvar at påtegne tvangsprotokollen. - Det er plejepersonalets ansvar at afbestille patientrådgiver og udfylde patientrådgiverbeskikkelsen, der lægges til afsnitssekretæren. - Afsnitssekretæren sender den originale beskikkelse til: løncentret Mail: ###EMAIL### Adresse: HR og Uddannelse, c/o Gentofte hospital, ###NAVN### Andersensvej 65, opg 108, 2900 Hellerup. Kopi sendes til patientrådgiver. Sidste kopi lægges i patientens journal af afdelingssekretæren. - Afdelingssygeplejersken sikrer, at eftersamtalerne afholdes efter gældende vejledning Eftersamtaler ved ophør af en tvangsforanstaltning - Afdelingssygeplejersken vejleder personalet før og efter, der afholdes en eftersamtale. - Det udfyldte eftersamtaleskema arkiveres i Tvangsmappen sammen med patientens tvangsprotokol. - Den afsluttede tvangsprotokol indberettes af lægesekretæren, og tvangsprotokollen forbliver i tvangsmappen, indtil patienten udskrives. Når patienten udskrives - Er det lægesekretærens ansvar at påføre de afsluttede indberettede tvangsprotokoller udskrivningsdatoen og indberette denne i databasen til Sundhedsstyrelsen (SEI). - Tvangsprotokollen inkl eftersamtaleskemaet arkiveres derefter i patientens journal på grønt støtteark: ”Psykiatriske Protokoller” af lægesekretæren. Tvangsprotokoller for dobbeltindlagte patienter - Den tilsynsgående psykiatriske læge opretter relevant tvangsprotokol på pågældende dobbeltindlagte patient. HUSK at udfylde hospitalskoden 1500 M10. Den udfyldte protokol faxes til sekr. ###NAVN###, M01, FAX.nr. ###TELEFON###, der videresender faxen til sekretæren på det afsnit, hvor patienten er dobbeltindlagt til indberetning af tvangen i SEI. Tvangsprotokollen lægges sammen med øvrige psykiatriske papirer i chartek i patientens somatiske journal på Herlev Hospital. - Det psykiatriske afsnit, patienten er dobbeltindlagt på, rekvirerer patientrådgiver, udfylder patientrådgiverbeskikkelse. Beskikkelsen arkiveres i afsnittets Tvangsmappe. - Når den dobbeltindlagte patients tvang ophører, er det tilsynsgående psykiatriske læges ansvar at checke, at al tvang er registreret korrekt. Den ophørte udfyldte tvangsprotokol faxes til ###NAVN###, lukket afsnit M01, FAX.nr. ###TELEFON###, der videresender faxen til sekretæren på det afsnit, hvor patienten er dobbeltindlagt til indberetning af tvangen i SEI. Den originale tvangsprotokol sendes med posten til det psykiatriske afsnit, hvor patienten var dobbeltindlagt. - Det er den tilsynsgående læges ansvar at afholde og udfylde eftersamtaleskemaet Eftersamtaler ved ophør af en tvangsforanstaltning og lægge det sammen med tvangsprotokollen. - Det er lægesekretærens ansvar at arkivere tvangsprotokollen på grønt støtteark: Psykiatriske Protokoller i patientens psykiatriske journal. - Det er plejepersonalets ansvar at afbestille patientrådgiveren, udfylde patientrådgiverbeskikkelsen og lægge den til afsnitssekretæren til videre honorering af patientrådgiveren. Psykiatriloven - patientrådgivere/bistandsværger Ansvar og organisering Det er lægens ansvar at tvangsprotokollen føres og revideres. Det er plejepersonalets ansvar at beskikke patientrådgiver. Ved overflytning til andet afsnit er det plejepersonalet fra det overflyttende afsnits ansvar at overgive protokollen og patientrådgiverbeskikkelsen samt at informere patientrådgiveren om overflytningen. Det er afdelingssygeplejerske ansvar efter ophør af tvang, at sikre, at der afholdes/tilbydes eftersamtale. Ved ophør af tvang er det plejepersonalets opgave at afmelde patientrådgiver og lægge bilag til honorering til afsnitssekretæren. Det er afsnitssekretærens ansvar, at patientrådgiverbeskikkelsen arkiveres i patientens journal på grønt støtteark Psykiatriske Protokoller. Ved udskrivning er det lægesekretærens ansvar at fjerne tvangsprotokollerne fra tvangsmappen. Lægesekretæren for afsnittet er ansvarlig for ugentlig indberetning til Sundhedsstyrelsen. Det er afsnitssekretærens opgave at sørge for, at der altid er blanke tvangsprotokoller beskikkelser Tvangsprotokoller - Skabeloner og Eftersamtaler ved ophør af en tvangsforanstaltning. Afsnittet udpeger en ansvarlig for at holde orden i mappen og opdatere jævnligt. Ved dobbeltindlagte patienter er det den tilsynsgående læges ansvar: - at al tvang er påtegnet tvangsprotokollen - at afholde eftersamtale når tvangen er ophørt - at faxe den ophørte tvangsprotokol til PC Ballerup FAX ###TELEFON### - at sende tvangsprotokol inkl eftersamtale til det afsnit på PC B, hvor patienten har været dobbelt indlagt Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Patientrådgiver Bilag