Børn og unge under 18 år indlagt i voksenpsykiatrien Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål - At der tages særlige hensyn til børn og unge under 18 år. - At sikre, at pårørende (forældremyndighedsindehaver) inddrages. Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedsfagligt personale på psykiatriske afdelinger, hvor der er børn og unge under 18 år indlagt. Definitioner Børn og unge betegner patienter under 18 år. Fremgangsmåde Børn og unge befinder sig i en særlig følsom udviklingsfase. Dette skal der tages hensyn til i behandlingen både medikamentelt, ved pleje og anden form for behandling. Børn og unge skal i særlig grad beskyttes mod grænseoverskridende adfærd fra medpatienters side. Børn og unge skal tilbydes undersøgelse, behandling og pleje, der er indrettet efter deres særlige behov. De skal fx tilbydes: - Behandling, der svarer til deres alders-/udviklingsniveau - Ernæring, der svarer til deres særlige behov - Relevant beskæftigelse i forbindelse med indlæggelsen - Fysiske rammer, der sikrer dem mod skade - Sikring mod grænseoverskridende adfærd fra medpatienters side - Skoleundervisning, hvis de er indlagt over 4 uger Personale, der varetager undersøgelse og behandling af børn og unge, skal kende til de særlige juridiske forhold vedrørende disse – herunder særlige forhold vedrørende informeret samtykke. - Børne- og ungdomspsykiatrien har ansvaret for, at der gås daglig stuegang - Behandlingsplanen koordineres mellem det voksenpsykiatriske center og børne- og ungdomspsykiatrien og med særlig opmærksomhed på inddragelse af forældre/forældremyndighedsindehaver eller andre pårørende. - Barnet eller den unge skal have observationsgrad KUV eller KMV. Vejledning: Observationsniveauer i psykiatrien. Der skal tages stilling til, om der skal foretages underretning til de sociale myndigheder eller kontakt til andre. Vejledning: Underretningspligt vedr. børn og unge. Omfang og gyldighedsområde Børn og unge under 18 år, der er indlagt i voksenpsykiatrien. Ansvar og organisering Center/afsnit/teamledelse har ansvaret for børn og unge, der er indlagt i deres ansvarsområde. Ledelsen på det relevante børne- og ungdomspsykiatriske center har ansvar for, at der gås daglig stuegang. Vurdering af børn og unges særlige behov foretages ved den indledende behandlingsplan og ved efterfølgende revurderinger. De fagpersoner, der er inddraget i undersøgelse, vurdering eller behandling af de særlige hensyn hos en patient, skal dokumentere dette i journalen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - LBK nr 1287 af 28/08/2020 om Social Service (underretningspligt til de sociale myndigheder) kapitel 27 - LBK nr. 1122 af 28/05/2021 Værgemålsloven - LBK nr. 903 af 26/08/2019 Sundhedsloven Vejledning: - Underretningspligt vedr. børn og unge - Observationsniveauer i psykiatrien Bilag Ingen