Tubo-ovariel absces - udredning og behandling af voksne Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Formål At understøtte ensartet udredning og behandling af tubo-ovariel absces. Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedspersonale i gynækologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som udreder og/eller behandler patienter med tubo-ovariel absces. Afgrænsning Omhandler alene patienter med tubo-ovariel absces. Omhandler ikke patienter med infektion eller absces af anden årsag. Definitioner Tubo-ovariel absces: Infektion i en tubo-ovariel struktur. Ætiologi: Tubo-ovariel absces er oftest polymikrobiel, der kan findes både anaerobe, aerobe of fakultative mikroorganismer. Fremgangsmåde Symptomer - Smerter, mest i nedre abdomen - er ofte ensidige - Øget og/eller ildelugtende vaginal udflåd - Feber over 38,0 - Påvirket almen tilstand - Ofte forudgående endometritis, parametritis eller salpingitis. Diagnostik - Gynækologisk undersøgelse - Inspektion: rødme, irritation, ildelugtende udflåd kan forekomme. - Eksploration: ømhed og rokkeømhed sv. til uterus. Øm udfyldning sv. til adnex. - Ultralydsundersøgelse (UL): kompleks cystisk struktur omfattende ovarie og salpinx, ofte tykvægget (mere end 5 mm) med inkomplette septae, debris og af vekslende ekkointensitet, evt. væske i fossa Douglassi. - CT-scanning (CT) og MR-scanning (MR) på indikation/for differentialdiagnostik. - Mikrobiologi: Podning fra vagina/cervix for alm patogene bakterier, Chlamydia og Gonokokker (GK). Hos patienter med Intrauterine Device (spiral) (IUD): Mistanke til Actinomyces, D+R af spiral, evt. endometriebiopsi og smear. - Pus ved abscespunktur til D+R. - Ved mistanke om sepsis- blod til D+R - Biokemi: Forhøjede infektionsparametre. Differentialdiagnose - Ekstrauterin graviditet - Rumperet/torkveret ovariecyste - Blødende corpus luteum - Endometriose - Maglignitet - Inflamatorisk tarmsygdom - Divertikulit - Appendicit/periappendiculær absces. Behandling Ikke-invasiv Der er ikke konsensus bland mikrobiologer vedrørende præparatvalg, dosering og hyppighed. Ved indledende AB terapi behandles iht. lokale retningslinjer. I Region Hovedstaden anbefales Inj. Ampicillin 2 g. iv hver 6 time + Metronidazol 500 mg iv hver 8 time/Metronidazol 1 g supp. x 2 dgl. Ved penicillin allergi Inj. Cefuroxim (Zinacef) 1.500 mg iv x hver 8 time - Eller Inj Clindamycin 600 mg (evt. 900 mg) iv hver 8 time Parenteral AB behandling fortsættes indtil patienten har være afebril i mindst 24 timer. - Ved sepsis suppleres med inj Gentamycin - 5 mg/kg legemsvægt x 1 iv. Ved behandling over 3 dage skal s-gentamycin kontrolleres. Ved nedsæt nyrefunktion- dosisreduktion. Fortsat behandling og skift til peroral behandling er afhængig af dyrkningsfund. Peroral behandling kan gives som tbl. Pivampicillin 500 mg (evt. 700 mg) eller tbl. Amoxicillin 500 mg (evt. 750 mg) x 3 dgl + tbl. Metronidazol 500 mg x 3 dgl i 14 dage. Ved penicillin allergi Tbl. Clindamycin 600 mg x 3 dgl - Eller tab. Doxycyclin 100 mg x 2 dgl Behandling justeres efter mikrobiologisk svar. - Chlamydia behandles særskilt og med andet antibiotika valg. Invasiv Transvaginal ultralydsvejledt drænage under AB dække bør overvejes uanset størrelse af absces, da det er effektivt, minimalt invasiv, giver umiddelbar smertelindring og forebygge infertilitet. Kirurgisk behandling af tuboovariel absces er indiceret som førstevalg ved ruptur, generaliseret peritonitis og septisk shock. Laparoskopi anbefales frem for laparotomi ved kirurgi. Ansvar og organisering - Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for distribuering af vejledningen til relevante afdelinger. - Center-, afdelings- og klinikledelser i gynækologiske afdelinger har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning – og hvor relevant konkretisering heraf. - Den enkelte medarbejder i gynækologiske afdelinger har ansvaret for at kende og anvende vejledningen. Referencer - Hindsgavl guideline 2017: Tubo-ovariel absces - Vejledning om antibiotikabehandling, voksne, 4 udgave/september 2021 - Norsk gynekologisk forening, guideline 2019: Tubo-ovariell abscess - UpToDate guideline 2021: Management and complications of tubo-ovarian abscess Bilag Ingen.