Indikationer: Moderat til svær psoriasis, som ikke kan kontrolleres med lokalbehandling. Dosering af MTX: 5-25 mg som ugentlig éngangsdosis til effekt (kan gives både po og sc, ved sc mindskes specielt GI bivirkninger og effekt øges). Startdosis er vanligvis 15 mg ugentligt. Herefter reduceres dosis til laveste vedligeholdelsesdosis. Ved manglende effekt kan dosis øges op til 25 mg ugentligt. Dosis kan med fordel deles i to eller tre over 24 timer for at mindske bivirkningerne og bedre optagelse. For at mindske bivirkninger suppleres med tabl. Folinsyre 5 mg x 1 ugentlig 2 dage efter indtag af MTX. Virkning: Methotrexat hæmmer metabolismen af folinsyre. Derved hæmmes dannelsen af purin og pyrimidine nucleotider, som er nødvendige for DNA/RNA-syntesen. Bivirkninger: Myelosuppression med risiko for anæmi. Leukopeni og trombocytopeni. Hepatotoxicitet med risiko for leverfibrose og cirrhose. Risikoen øges ved overvægt, alkoholindtag og andre leversygdomme. Gastrointestinale symptomer med kvalme, opkastninger, ulcerøs stomatitis, diaré, gastro-/duodenale ulcera Lungeforandringer med pneumonitis og fibrose Hovedpine. Kontraindikationer: Absolutte: Relative: Graviditet og amning. For både mænd og kvinder stoppes MTX 3 mdr før planlagt konception. Nedsat nyrefunktion (evt. tilpasning af dosis). Ulcussygdom. Påvirkede leverparametre. Kronisk hepatitis. (Tidligere) stort alkoholforbrug. Aktiv kronisk infektion. Upålidelighed hos patient. Pt. skal acceptere et alkoholforbrug på maksimalt 3(-7) genstand(e) pr. uge. Interaktioner: Der er interaktion mellem MTX og en lang række medikamenter, der bl.a. inkluderer NSAID, salicylater, sulfonamider, kloramfenikol, feyotoin, trimethoprim, dapson, probenecid, phenylbutazon, tetracyklin, acitretin, klozapin og ciclosporin og dermed risikoen for bivirkninger. Risikoen øges ved samtidigt påvirket nyrefunktion. Ekstra kontrol ved indgift af theophyllamin (serumkoncentration) samt warfarin (INR). Kontrol Før opstart af behandlingen: Under behandlingen: Rødt blodbillede, leukocytter + differentialtælling, trombocytter, kreatinin, ALAT, pro-collagen-III-peptid (P-III-NP). Der bør ikke udskrives mere medicin ad gangen, end, at patienten herved bliver nødt til at møde til kontrol for at fortsætte behandlingen. Er især vigtigt ved ældre eller ustabile patienter. Kontrol af methotrexat-blodprøver efter 1-2 ugers behandling, derefter hver 4. uge indtil højeste dosis er nået, dog afpasset hver enkelt patient. Ved ukompliceret forløb, uden påvirkning af blodparametrene, kan kontrolintervallet øges til op til 3 måneder. P-III-NP måles rutinemæssigt hver 6 mdr. Ved forhøjede/stigende værdier dog hyppigere. Fibroscan/Leverbiopsi bør overvejes ved forhøjet PIIINP. Forhøjede værdier kan dog ses ved børn og unge, sclerodermi og arthriter. Indikationer for at overveje fibroscan/leverbiopsi: Betydelig forhøjet P-III-NP før opstart af MTX. Vedvarende stigning af PIIINP i forhold til før behandling. 2-3 forhøjede PIIINP-værdier over normalgrænsen indenfor en 12 måneders periode. Ved normal, stabil PIIINP kan leverbiopsi udelades, medmindre der er andre tegn på leversgd. Konsekvens af ALAT-kontroller over øvre normalgrænse: 2 x øvre normal grænse: gentagne blodprøver om 1-2 uger. Ved vedvarende forhøjelse: Diskussion af patient med overlæge. Når normaliseret opstart i lavere dosering + evt. PIIINP. Tænk på hvornår kontrolblodprøver er taget i forhold til indtag af MTX. Myelosuppression: Ved fald i ellers normale leukocytter og trombocytter: leukocyttal under 3,5 (NB! Total-granulocyttal) eller trombocyttal under 100 pauseres med Methotrexate indtil normaliseret. Herefter genoptages evt. lavere dosering. Anæmi: OBS! Gastrointestinal blødning. Ved megaloblastose +/- anæmi kontrolleres erytrocytfolat + se-B12, og giv folinsyre 1-5 mg. Kvalme m.v.: Primperan, folinsyretilskud 1-5 mg, f.eks. givet 24 og 48 timer efter Methotrexate. Forsøge subkutan administration i samme dosis. Antidot ved forgiftning: Leucovorin i.m. (folininsyre), se Medicinfortegnelse.