Rensning af akutte og kroniske sår: Skyllevæsker og skylletryk Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Formål At understøtte korrekt rensning af akutte og kroniske sår for: - at give sår optimale betingelser for heling - at risiko for sårinfektion minimeres - at risiko for bivirkninger ved sæbe, skyllevæske og skylletryk minimeres. Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedspersonale med ansvar for behandlingen af patienter med akutte og kroniske sår. Afgrænsning: Vejledning omfatter ikke rensning af: - sår, der kræver steril skiftning f.eks. operationssår de første 24 timer - suturerede sår - sår med adgang til hulrum - sår på slimhinder - peroperativ sårskylning. Definitioner Sår er en vævsødelæggelse af huden. - Akutte sår omfatter f.eks. operations- og traumatiske sår, som er karakteriseret ved at være velvaskulariserede og relativt frie for nekrotisk væv. - Kroniske sår omfatter f.eks. tryksår, diabetiske fodsår og ulcus cruris, som er karakteriseret ved stor bakteriebyrde, nekrotisk væv, lommer og fistler. Det er sår, som sædvanligvis ikke er helet trods 8-12 ugers behandling. Ætiologien til sår kan være mange som f.eks. kræft, tryk, venøs insufficiens, immunologiske sygdomme og bid, men den har ingen betydning for valg af skyllevæske og skylletryk. Vandhanevand/drikkevand: Vandhanevand, der anvendes til rensning af sår, skal have en kvalitet, så det kan drikkes. Skylletryk og Pounds per Square Inch: Skylletryk er bl.a. direkte proportionalt med størrelsen af sprøjte og kanyle, der anvendes. Pounds per Square Inch (PSI) anvendes til præcisering af et skylletryk og svarer til væsketrykket pr. kvadrat tomme af huden eller såroverfladen. Gauge: Måleenhed blandt andet for diameter på kanyle, er oplyst på indpakningen af den enkelte kanyle. Fremgangsmåde Rensning af sår er en yderst vigtig del af sårbehandling, da denne proces er med til at fjerne f.eks. fremmedlegemer, sekreter, jordpartikler, fibrin og nekrotisk væv. Ved rensning reduceres sårets bakteriebyrde, der antages at være en væsentlig årsag til manglende sårheling. 1.Skyllevæsken Som skyllevæske til rensning af akutte og kroniske sår bør der anvendes vandhanevand. Vandet skal have en kvalitet, så det kan drikkes. Vandet der anvendes, må ikke have stået længe i vandrørene. Vandet bør derfor udtages fra vandhane, som bruges dagligt og vandet bør løbe i min. 30 sekunder, før det anvendes til sårrensning. Skønner hospitalets hygiejneorganisation, at hospitalets vandkvalitet ikke er acceptabel, bør der anvendes Kimfrit vand eller Isotonisk saltvand, og det bør fremgå ved en lokal tilføjelse til denne vejledning. Vandhanevand må ikke anvendes til sår, der kræver steril skiftning, f.eks. sår med adgang til hulrum og operationssår de første 24 postoperative timer. 2. Skylletryk Lav- eller højtryksskylning Skyllevæsken kan påføres enten ved lav- eller højtryksskylning: - Lavtryksskylning: Tryk under PSI 8 - Højtryksskylning: Tryk på 8-15 PSI Skylletryk på mere end PSI 15, som f.eks. pulslavage, tilbydes kun af specialister og til særlige og stærkt forurenede sår, da det kan resultere i svære traumer af vævet, der gør såret mere modtagelige for infektion. Valg af tryk ###TABEL_1### Mængde og temperatur af skyllevæske samt frekvens for rensning - Der bør anvendes ca. 150 ml skyllevæske per 5 cm sårlængde/diameter. - Skyllevæsken bør være tempereret svarende til hudtemperatur, ca. 32 grader. Frekvens af rensning afhænger af, hvilken type sår det er, sårets fase samt behov for skift af bandagen. 3. Anvendelse af sæbe Det kan ikke anbefales, at sæbe anvendes til rensning af sårbunden i akutte og kroniske sår, da sæbe kan være celletoksisk samt beskadige mikrocirkulationen. Ved rensning af sårets omgivelser anbefales brug af vandhanevand, men hvis det skønnes nødvendigt, kan der vaskes med vand og mild ph neutral sæbe eller tilsvarende. 4. Værnemidler Ved rensning af sår anvendes altid plast forklæde. Ved højtryksskylning kan der være risiko for stænk og sprøjt til omgivelserne. Ved brug af skylleskjold/sårskyllekapsel er dette samtidig et værnemiddel. Vælges brug af sprøjte med plastkateter eller kanyle, bør man iføres mundbind med visir, hue og handsker med langt skaft. ###TABEL_2### Ansvar og organisering - Hospitals/Sygehusdirektioner har ansvar for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger. - Center-, afdelings- og klinikledelser samt evt. faglig ansvarlig sårkontaktperson er ansvarlige for implementering af vejledningen. - Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og efterleve vejledningen i den udstrækning de er en del af pleje og behandlerteamet. Referencer - Skiveren J, Bermark S, Østergaard BM, Larsen HN, Gudmundsen K, Bunder LK. Klinisk retningslinje for rensning af akutte og kroniske sår: Sæbe, skyllevæsker og skylletryk. Center for kliniske retningslinjer. Nationalt Clearinghouse for Sygepleje. 2014:1-45 - Moffatt CJ. Identifying criteria for wound infection. European Wound Management Association (EWMA) 2005 - Moffatt CJ. Management of wound infection. Europea Wound Management Association (EWMA) 2006 - Fernandez R, Green H, Griffiths R. Water for wound cleansing. Cochrane Database Syst Rev. 2022 Sep 14;9(9):CD00386 - Bermark S, Skiveren J. Sæbe frarådes ved rensning af sår. Sygeplejersken 2011; 4: 72-73 - Shetty R, Barreto E, Paul KM. Suction assisted pulse lavage: randomized controlled studies comparing its efficacy with conventional dressings in healing of chronic wounds. Int Wound J. 2014 Feb;11(1):55-63 - Red. S. Bermark, B Østergaard Melby, Sår og sårbehandling – en grundbog i sygeplejen, FADL'S Forlag, 2. udgave, 2021 Bilag Ingen.