Særlige opmærksomhedspunkter som tegn på sekundær Raynauds fænomen: - Patienter med sent (alder over 40 år) erhvervede Raynauds fænomn, asymmetri og andre symptomer på en systemisk autoimmun bindevævssygdom - Udvikling af fortykkede fingre - Positiv ANA screening - Abnorm neglevolds kapillaroskopi Anamnese: - Hyppighed, varighed og sværhedsgrad af Raynauds fænomen - Gener under/efter anfald (smerter, dødhedsfornemmelse, nedsat håndfunktion) - Farveskift - patienten kan evt. vise billeder - Medicin, erhverv, dispositioner, arv, sårdannelser etc. - Symptomer på systemisk autoimmun bindevævssygdom (systemisk sklerodermi eller mixed connective tissue disease typisk): Stramning og/eller fortykkelse af hud på fingre/fødder/ansigt, fingersår, forkalkninger i huden, synkebesvær/reflux, svær forstoppelse, ledhævelser, muskelsvækkelse, interstitiel lungesygdom, pulmonal hypertension, vægttab. Klinisk undersøgelse: - Tegn på underliggende sygdom: Hævede fingre (puffy fingers), fortykket/stram hud (starter altid fra fingrene og bevæger sig proximalt), trofik, ledhævelser, teleangiektasier - Neurovaskulær status - Eventuelle digitale ulcera eller kutane calcinoser - Kapillaroskopi af neglevoldene. Hvis abnorm, relevant med andre symptomer/og fund fra huden (lyslokaliseret udslæt) og fra muskler, da abnorm kapillaroskopi også forekommer ved dermatomyosit og systemisk lupus erythematosus Parakliniske undersøgelser: - ANA-screening - sklerodermi specifikke antistoffer: anti-centromer, -topoisomerase I (-Scl70), -RNA-polymerase III. - Anti-U1RNP - TSH - Øvrige biokemi afhængigt af vurderet relevans: hæmatologi, lever- og nyretal, CK, IgA, IgG, IgM, Ca++, urat, albumin, CRP, INR, lipidstatus, glucose, 25-hydroxy Vitamin D. - Urin ABS - Ved fingersår: Komplement C3, C4, kardiolipin antistoffer, lupus antikoagulans og anti-beta-2-glycoprotein I, APTT, evt. kryoglobulin - Kun distal blodtryksmåling ved mistanke om en makrovaskulær komponent. "Kuldeprovokations-test" er ikke nødvendig, medmindre det drejer sig om erstatningssag.