Pulsoximetri - måling af iltsaturation - voksne Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Formål Formålet med vejledningen er at sikre korrekt udført måling af iltsaturation (iltmætning) hos voksne ved anvendelse af pulsoximetri og dermed indhentning af troværdige data for perifer iltsaturation, der kan understøtte observation, udredning og behandling. Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedspersonale på kardiologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der anvender pulsoximetri til måling af saturation hos voksne. Definitioner Pulsoximetri: er måling af pulsfrekvens og hæmoglobinets iltmætning i det perifere arterieblod, der hvor der er tydelig pulsation. Målingen er non-invasiv, smertefri og kan anvendes til kontinuerlig monitorering. Der er god overensstemmelse mellem iltmætning målt ved pulsoximetri og iltmætning målt ved arteriel blodgasanalyse. Målingen angiver kun oplysning om iltmætning i blodet, dvs. målingen registrerer ikke kvaliteten af ventilation. Iltsaturation: Er angivelse af hæmoglonbinets iltmætning og angives i enheden % og kan forkortes SpO2. Målemetodens begrænsninger og fejlkilder Der udvises særlig opmærksomhed og konfereres eventuelt med en læge: - Ved hypo- eller hypertermi. - Ved lav hæmoglobin. - Hvis målestedet ikke er normalt tempereret (vasokonstriktionen medfører reduceret pulsation). - Hvis saturationen viser 80-85 % eller derunder, da er pulsoximetri en usikker målemetode. - Hvis patienten virker cerebralt påvirket og fremtræder sløv, det kan være tegn på forhøjet kuldioxid og læge kontaktes. - Ved visse andre diagnoser eller tilstande, som f.eks. kulilteforgiftning, kan pulsoximetri måling vise falsk forhøjet saturation og ved icterus (høj bilirubin) kan målingen vise falsk for lav saturation. - Hvis der er behov for kontinuerlig måling, anbefales det at anvende engangsprober/sensorer da flergangsprobens kontinuerlige tryk kan medføre nekrose. Sammenhold altid de målte værdier med de kliniske observationer. Hvis der er tvivl om den perifert målte iltsaturation (SpO2) er korrekt, kan værdien kontrolleres ved en supplerende med en arteriel blodgasanalyse med måling af iltmætning (SaO2) og af partialtryk af ilt i arterielt blod (PaO2). Fremgangsmåde Apparatur - pulsoximeter - Anvend et godkendt og kalibreret godkendt) pulsoximeter. Vær opmærksom på, om det er fler- eller engangsudstyr (probe/sensor). - Vær opmærksom på pulsoximeterets digitale signalstyrke. Er styrken lav kan det påvirke målingen, se evt. under fejlkilder. - Er man i tvivl om pulsoximeteret måler korrekt sammenlignes puls på pulsoximeter med manuelt målt puls eller pulsslag fra en monitor. Hvis der er lighed i målingerne, er målingen på pulsoximeter med stor sandsynlighed korrekt. Procedure Følgende punkter bør altid være med i overvejelserne ved måling af saturation: - Vælg et tørt sted med god perfusion til målingen (det behøver ikke være samme sted ved de forskellige målinger). Målingen kan foretages fra: - Yderled af en finger - Yderled af en tå - Øreflip og evt. tungespids eller næse. - Der skal være god kontakt mellem målested og dioderne på over- og undersiden af proben/sensorerne. Neglelak/kunstige negle, sår eller hård hud kan hindre præcis måling. - Målested skal være normalt tempereret, da vasokonstriktion medfører reduceret pulsation og dermed betydelig måleusikkerhed, f.eks. tilstande som kulde og chok eller medicin, der giver denne effekt. - Målested skal være i ro under måling. Kulderystelser og kramper kan forstyrre målingen og resultere i måleusikkerhed. - Vær opmærksom på at proben ikke må klistres fast, da det dels kan give venøs pulsation, herved kan målingen vise falsk for lav saturation og dels hindre sufficient blodcirkulation til målestedet. (Engangssensorer er udformet til at klistre på f.eks. finger, her skal man blot være opmærksom på ikke at klistre den for stramt på). - Ved visse andre diagnoser eller tilstande, som f.eks. kulilteforgiftning, kan pulsoximetri måling vise falsk forhøjet saturation. - Varigheden af målingen Hvor der foretages kontinuerlig måling, anbefales det: - at flergangsprobe/sensorer flyttes minimum hver 4. time - at engangsprobe/sensorer flyttes minimum hver 8. time. Ved væsentlig nedsat cirkulation f.eks. hypovolæmi, vasokonstriktion og hypotermi flyttes proben/sensorer oftere end ovenfor beskrevet. Rengøring: Pulsoximetret og flergangsprober rengøres iht. gældende retningslinjer for brug af flergangsudstyr. Engangsprober er ’singlepatient use’ og håndteres i henhold til dette. Ansvar og organisering - Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for at distribuere vejledningen. - Center-, afdelings- og klinikledelser i kardiologiske afdelinger har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning - og hvor relevant for lokal konkretisering heraf. - Alt personale der har adgang til og benytter et pulsoximeter, skal kende og anvende vejledningen. Referencer - G Bunkenborg et al: ”Lower incidence of unexpected in-hospital death after interprofessional implementation of a bedside track-and trigger system”. Resuscitation 85(2014) p. 424-430. - Dybwik Knut: Respiratorbehandling - lærebok for sykepleiere s. 21-24 og s. 39-41, 2. opplag 1998, Universitetsforlaget Oslo - Callesen, Torben & Kristian Antonsen: Den akutte patient s. 58-59, 2. udgave 3. oplag 2014 - Iltbehandling til den akut syge voksne patient, National klinisk retningslinje, Sundhedsstyrelsen, 2019 Tværregionalt dokument - Early Warning Score (EWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme Bilag Ingen.