Psykiatriloven - Beroligende lægemiddel Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Genveje til indhold - Psykiatrilovens § 17, stk. 2 - Udfyldelse af tvangsprotokol - Fysisk magtanvendelse, personlig skærmning mm - Tvangsprotokol skema nr. 3B - bilag 1 (Gælder kun for Region Hovedstaden) Formål Formålet er at understøtte en korrekt og skånsom procedure i følge med ordination og indgivelse af beroligende middel. Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedsfagligt personale i de psykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Definitioner Ingen. Fremgangsmåde 1. Psykiatrilovens § 17, stk. 2 Lægen træffer beslutning Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan lægen træffe beslutning om, at patienten, om fornødent med magt, skal have et beroligende middel. - Det kræves ikke, at patienten er frihedsberøvet, psykotisk eller i en tilstand, der kan sidestilles hermed. Der er heller ikke krav om, at patienten er udadreagerende. - Lægen skal være til stede, mens det beroligende middel gives. Kun akutte situationer Bestemmelsen om beroligende medicin giver alene grundlag for, at lægen i enkeltstående tilfælde kan benytte f.eks. en beroligende indsprøjtning som det mindst indgribende middel, der er egnet til at løse en helt akut helbredstilstand. Egentlig planlagt tvangsmedicinering er reguleret i psykiatrilovens § 12. Se Psykiatriloven - Tvangsbehandling Princippet om mindste middel Forud for indgivelse af et beroligende middel med magt skal følgende være opfyldt som led i efterlevelsen af princippet om mindste middel: Patienten skal være - forsøgt talt til ro, - forsøgt skærmet og - have fået tilbud om et beroligende middel til frivillig indtagelse. Endvidere skal patientens ønske til lægemiddel og/eller administrationsform tillægges betydelig værdi, hvis det skønnes lægeligt forsvarligt. Se vurderingsskemaet ”Forhåndstilkendegivelse” i SP. Det Psykiatriske Patientklagenævn har ved en afgørelse 18/02600) indskærpet, at der er grænser for, hvor lang tid en fastholdelse som magtmiddel ved indgivelse af beroligende middel må vare. Grænsen er ikke nøjagtig defineret, men 20 minutter var ifølge afgørelsen for længe, og fastholdelsen burde have været registreret som et selvstændigt tvangsindgreb. Pointen med afgørelsen er, at fastholdelse som accessorisk indgreb alene må vare i den tid, det tager at give injektionen og sikre, at patienten ikke kommer til skade som følge af indgrebet med at give det beroligende middel med tvang. Hvis patienten ikke falder til ro straks – f.eks. fordi patienten ikke længere kæmper imod, fordi nu er injektionen givet – kan fortsat fastholdelse kun ske, hvis kriterierne for en egentlig fastholdelse er opfyldt. Særlige omstændigheder skal begrundes i journalen Det Psykiatriske Ankenævn beskriver, at mindste middels princippet kan være opfyldt, selvom alle tiltag ikke er forsøgt. Det sker, hvis der i journalen er beskrevet særlige omstændigheder, der er beskrevet i journalen, som tydeliggør, at flere tiltag ikke var mulige. Se afsnit 6.3.2. i Årsberetning 2018, Det Psykiatriske Ankenævn. Der skal som altovervejende udgangspunkt være identitet mellem den tilbudte og den givne medicin - Præparatnavn og dosis skal noteres i journalen. - Det Psykiatriske Ankenævn accepterer, at der gives injektion, selvom der er tilbudt tablet, men kun hvis præparaterne har samme farmakologiske effekt. - Det Psykiatriske Ankenævn beskriver desuden, at der kan være tale om særlige omstændigheder, hvor mindstemiddelsprincippet er opfyldt, selvom der ikke er identitet mellem den tilbudte medicin og den givne medicin. Det kan f.eks. være ved en eskaleret situation, hvor der gives højere dosis end den frivilligt tilbudte. De særlige omstændigheder skal begrundes i journalen. Se også afsnit 6.3.3. Årsberetning 2018, Det Psykiatriske Ankenævn. Afprøvede lægemidler i sædvanlig dosis Der gælder de samme regler som ved tvangsmedicinering om, at der skal anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering. Brug af ekstraordinære store doser må ikke finde sted: - Dosis skal som udgangspunkt ligge indenfor sædvanlig dosering, medmindre det konkret i journalen er anført, hvorfor dosis er højere end sædvanlig dosis. - Fastlæggelse af "sædvanlig dosering" afhænger, udover angivelsen på promedicin.dk, af hvad der tidligere er givet patienten (historisk samt akkumulerede doser) og af, om der gives forskellige præparater på samme tid (kombinationsbehandling). En kombinationsbehandling forudsætter, at der journalføres en begrundelse for denne behandling med flere præparater. Se afsnit III, side 69. Årsberetning 2017, Det Psykiatriske Patientklagenævn Dokumentation i journalen Indgivelse af beroligende medicin kan alene ske med begrundelsen urolig tilstand. En urolig tilstand kan også være en stærk indre uro. Der er altså ikke krav om, at patienten skal være udadreagerende. Nødvendigheden af indgivelse af et beroligende middel med magt skal dokumenteres i journalen. Det skal videre fremgå af patientens journal, at mindste middels princippet er iagttaget, dvs. at patienten er forsøgt talt til ro, forsøgt skærmet og har fået tilbud om beroligende middel til frivillig indtagelse. Der kan henvises til plejepersonalets dokumentation af dette. Det skal begrundes i journalen, hvis det i en særlig situation ikke var muligt at gennemføre alle tiltag i henhold til mindste middels princippet. De ovenfor nævnte særlige situationer, hvor mindstemiddelsprincippet kan være opfyldt, selvom der ikke er motiveret for samme præparat og dosis, kræver ligeledes beskrivelse i journalen. Dette er vigtigt, fordi Det Psykiatriske Patientklagenævn skal vide, at der er tale om en sådan særlig situation. Ellers vil beslutningen bliver underkendt. Præparatet og dosis noteres i journalen og ordineres, således, at plejepersonalet kan dispensere og administrere medicinen. Underretning, klagevejledning og beskikkelse af patientrådgiver I forbindelse med indgivelse af akut beroligende middel med magt, skal patienten underrettes mundtligt og skriftligt herom, herunder om baggrund og formål. Patienten skal endvidere vejledes om adgangen til at klage, og patienten skal have beskikket en patientrådgiver. Se Psykiatriloven - Klagesystemet OBS – for retslige patienter, husk at kontakte bistandsværge. Se Psykiatriloven - Beskikkelse af patientrådgivere og bistandsværger Eftersamtale Patienten skal efterfølgende have tilbud om en samtale om tvangsindgrebet. Se Psykiatriloven - Eftersamtaler efter brug af tvang Udfyldelse af tvangsprotokol Der skal udfyldes tvangsprotokol ved indgivelse af beroligende middel med magt – se bilag 1 (Gælder kun for Region Hovedstaden). Se Psykiatriloven - Indberetning og registrering ved tvangsprotokoller, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner Ansvar og organisering - Hospitalsdirektioner/sygehusledelser er ansvarlige for at distribuere dokumentet til relevante psykiatriske afdelinger. - Center-, afdelings- og klinikledelser i psykiatrien er ansvarlige for at dokumentet efterleves i relevante afdelinger. - Medarbejdere er ansvarlige for at arbejde i overensstemmelse med vejledningens forskrifter. Referencer - Psykiatriloven - Bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger - Årsberetninger fra Det Psykiatriske Patientklagenævn - Årsrapporter fra Det Psykiatriske Ankenævn Tværregionale dokumenter - Psykiatriloven - Tvangsbehandling - Psykiatriloven - Indberetning og registrering ved tvangsprotokoller, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner - Psykiatriloven - Eftersamtaler efter brug af tvang - Psykiatriloven - Beskikkelse af patientrådgivere og bistandsværger - Psykiatriloven - Klagesystemet Bilag Bilag 1 Fysisk magtanvendelse, personlig skærmning mm. - Tvangsprotokol skema 3B (Gælder kun for Region Hovedstaden)