Prostatacancer, behandling med denosumab mhp. forebyggelse af osteoporose Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Formål At beskrive forebyggelse af osteoporose relateret morbiditet hos patienter med prostatacancer, der behandles med kastration. Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedspersonale i urologiske afdelinger, der er involveret i behandling af prostatacancerpatienter i anvendelse af denosumab. Definitioner CRPC: Kastrationsresistent prostatacancer = 3 stigende PSA-værdier større end 2,0 ng/ml, minimum 50 % over nadir eller billeddiagnostisk tegn på progression, trods s-testosteron mindre end 1,7 nmol/l. nmCRPC: Non-metastatisk CRPC - ingen tegn på knoglemetastaser ved knoglescintigrafi eller viscerale metastaser ved CT-skanning. mCRPC: Metastatisk CRPC. SRE: Skeletal related event = Patologisk fraktur, rygmarvskompression eller behov for pallierende strålebehandling/operation. Indikation ###TABEL_1### Fremgangsmåde 1. Forholdsregler Patienten informeres: Rationale og risici samt om motion, kalk og D-vitamin tilskud. Vigtighed af god mundhygiejne/regelmæssige tandeftersyn understreges: - Skriftlig patientinformation udleveres. - Der anbefales 800-1.000 mg calcium samt 20 mikrog D-vitamin daglig. - Patienten instrueres i at søge egen tandlæge mhp. tandeftersyn og evt. fokussanering før 1. injektion. Bagerst i patientinformationen er en vejledning, som patienten kan videregive til egen tandlæge. - Tandstatus undersøges anamnestisk og ved inspektion. Patienter med eGRF mindre end 30 ml/min behandles med stor forsigtighed - evt. kontrol-biokemi efter 14 dage ved forventet Ca2+-nadir. Kontrol af ioniseret calcium foretages før hver injektion de første 6 måneder, idet hypocalcæmi oftest opstår i dette tidsrum. Hvis alle målinger er i normalområdet, kan intervallet mellem kontrollerne øges. Handlemønster ved forskellige s-Ca2+: ###TABEL_2### 2. Procedure vedrørende Prolia Patienter med prostatacancer har en øget risiko for osteoporose, og kastrationsbehandling øger dette yderligere. Osteoporose medfører øget risiko for fraktur med heraf følgende øget morbiditet og mortalitet. Ved hjælp af DXA-scanning kan patienterne undersøges for osteoporose, og ved T-score mindre end -2,5 har patienterne osteoporose og Prolia-behandling bør iværksættes. Hvis osteoporose ikke påvises, planlægges næste DXA-scanning efter nedenstående skema: ###TABEL_3### 3. Kontraindikationer Allergi for denosumab eller indholdsstoffer samt latex (findes i kanylehætten). Hypocalcæmi (se ovenfor). Dårlig tandstatus med risiko for eller planlagt tandbehandling nm-CPRC. 4. Opbevaring Opbevares i køleskab ved 2-8 ºC og i originale karton som beskyttelse mod lys. Holdbar i 30 dage ved stuetemperatur (25 ºC). Må ikke omrystes kraftigt. Tages ud af køleskab, så den er stuetemperatur ved injektion. Ansvar og organisering - Læge vurderer indikation og risici og ordinerer i journal og medicinmodulet. - Sygeplejerske dispenserer og administrerer. Referencer - Behandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer - Prevalence of osteoporosis during long-term androgen deprivation therapy in patients with prostate cancer. Urology. 2007. Morote J et al - Risk of fracture after androgen deprivation for prostate cancer. N Engl J Med. 2005. Shahinian VB et al - Prevention and treatment of osteoporosis during treatment of non-metastatic prostate cancer. Ugeskr Laeger. 2011. Eiken PA et al - Denosumab in men receiving androgen-deprivation therapy for prostate cancer. N Engl J Med. 2009. Smith MR et al - Fracture risk in Danish men with prostate cancer: a nationwide register study. BJU Int 2007. Abrahamsen B et al. - Denosumab versus zoledronic acid for treatment of bone metastases in men with castration-resistant prostate cancer: a randomised, double-blind study. Lancet 2011. Fizazi, K et al. - Denosumab and bone-metastasis-free survival in men with castration-resistant prostate cancer: results of a phase 3, randomised, placebo-controlled trial. Lancet 2012. Smith MR et al. Tværregionale vejledninger - Prostatacancer, overvågningsprogram (Watchful waiting) - Prostatacancer, Radikal prostatektomi via robotassisteret (RARP) og åbent (RRP) indgreb - Prostatacancer, akut androgen blokade Bilag Ingen.