Podning af sår

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål
At sikre ensartet og korrekt procedure ved podning fra sår.

Målgrupper og anvendelsesområde
Læger og plejepersonale ansat i Region Hovedstaden.

Definitioner
Podning: Mikrobiologisk prøve indeholdende diagnostisk materiale fra såret til bedømmelse af bakterievækst og resistens bestemmelse.
Anvend det til enhver tid anbefalede podesæt (podepind og transportmedie).
Aspiration: Væske der udtages fra en kavitet med en steril kanyle. Aspiratet anbringes i et sterilt spidsglas. Metoden anvendes ved større mængder af sekret.
Biopsi til dyrkning og resistens: En vævsprøve, som udtages med kniv eller biopsitang. Skal være vitalt væv. Anbringes i transportmedium eller et sterilt glas med få dråber isotonisk saltvand for ikke at udtørre vævet.

Fremgangsmåde

Podning foretages
- Ved kliniske infektionstegn: Rødme, varme, hævelse, smerte, ildelugt fra såret, øget sekretion samt evt. temperaturforhøjelse.
- Diabetiske sår med kontakt til knogle, led eller sene.
- Sår, hvor sårhelingen er gået i stå.

Forholdsregler
- Podning skal så vidt muligt foretages inden antibiotisk behandling iværksættes.
- Podning bør foretages inden lokal applikation af analgetika, da nogle lokalanalgetika har en antibakteriel virkning /ex. Tapin/Emla) og indenb rug af skyllevæske med PHMB.
- Podningssvaret bør have en konsekvens i form af behandling, hvorfor der ikke podes rutinemæssigt.

Fremgangsmåde
- Inden podning skal såret renses med lunkent vandhanevand eller isotonisk saltvand og evt. fibrin og nekrotisk væv fjernes. Overfladiske podninger fra pus og gamle vævsnekroser giver ikke korrekte resultater, fordi bakteriefloraen her ikke nødvendigvis er den samme som længere nede i såret.
- Ved overfladiske sår podes der ved overgangen til vitalt væv, hvor en evt. infektion findes.
- I dybe sår podes fra kaviteten.
- Podepinden gnides og drejes rundt i såret, så vævsvæsken kan hæfte sig på børstehovedet.
- Podepinden anbringes efter opsamling af prøvemateriale i plastikrøret og afknækkes.
Prøven mærkes og kan stå i højst 48 timer uanset stue- eller køleskabstemperatur.
På PTB (prøvetagnings blanket) noteres det hvor podning er taget fra og øvrige relevante data, som sårtype og evt. problemstillinger som f.eks. ildelugt, temperaturforhøjelse, tidligere og nuværende behandling med antibiotika. Print PTB og sæt stregkode på transportglasset.
Følgende bakterier kan forekomme: 
De hyppigste patogene bakterier: Hæmolytiske streptokokker og Staphylococcus aureus.
- I operationssår (cikatricer): ses desuden blandede bakterier med enterobakterier og anaerobe bakterier.
- Ved erysipelas/impetigo: hæmolytiske streptokokker og evt. Staphylococcus aureus.
- I ulcus cruris: ofte en blandingsflora.
De vigtigste patogene bakterier er: Hæmolytiske streptokokker, Staphylococcus aureus, Pseudomonas aeruginosa og anaerobe bakterier.
- I tryksår: ses ofte en blandingsflora.
De vigtigste patogene bakterier er: Staphylococcus aureus, Hæmolytiske streptokokker og Pseudomonas aeruginosa.
- I diabetiske fodsår: findes flg. mulige patogene bakterier: Staphylococcus aureus hos ca. 50 % af patienterne, Hæmolytiske streptokokker, Pseudomonas aeruginosa, Proteus species, enterococcus species og anaerobe bakterier.
- I bidsår: Pasteurella multocida, andre Pasteurella arter, Capnocytophaga canimorsus og Eikenella.

Ansvar og organisering
- Hospitalsdirektioner har ansvar for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger
- Center-, afdelings- og klinikledelser har ansvar for, at vejledningen implementeres og følges
- Det kliniske personale har ansvar for at skifte bandagen rettidigt, ud fra sårets morfologi, samt at skifte til en anden produkttype, når såret ændrer sig.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
- Finn Gottrup, Tonny Karlsmark: Sår, baggrund, diagnose og behandling pg. 130-135. 3 udgave, Munksgaard 2021.
- Red. Bermark, Susan og Melby, Britta Østergaard. Sår og sårbehandling en grundbog i sygeplejen. FADL 2017, 1 oplag

Bilag
Ingen.