Palliativ fysioterapi til indlagte patienter

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Formål
At understøtte et ensartet fysioterapeutisk grundlag for indsatsen til alvorligt syge og døende patienter.

Målgrupper og anvendelsesområde
Fysioterapeuter i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der behandler alvorligt syge eller døende patienter.

Definitioner
WHO: World Health Organisation
Palliation er ifølge WHO: ”At fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer både af fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.”

Fremgangsmåde
Formål med palliativ fysioterapi behandling er udelukkende lindrende, og den indgår som en integreret del af den pleje og behandling, patienterne modtager.

Mål og behandlingsmuligheder

1. Mål for den fysioterapeutiske indsats er afhængigt af den enkelte patients ønsker og behov:
- At fremme patientens kropslige forudsætninger for et hverdagsliv karakteriseret af værdighed, livskvalitet og autonomi.
- At fremme og vedligeholde størst mulig selvstændig funktionsevne.
- At forebygge og lindre plagsomme symptomer.
- At forebygge komplikationer på grund af nedsat mobilitet.
- At støtte patienten i erkendelsen af kropslige begrænsninger og tab og i udvikling af relevante mestringsstrategier.
- At støtte patienten til gode kropsoplevelser.

2. Den fysioterapeutiske indsats omfatter følgende behandlingsmuligheder:
- Fysioterapeutisk undersøgelse og vurdering.
- Mål og plan tilpasset en samlet palliativ indsats.
- Træning/genoptræning.
- Fysioterapeutisk behandling, f.eks. manuel terapi, massage, lungefysioterapi, mestring af dyspnø, ødem/lymfødembehandling - se Lymfødem, fysioterapi til sekundært - voksne
- Lindrende tiltag, f.eks. smertebehandling i form af, Transcutan Elektristisk Nerve Stimulation (TENS), akupunktur, lejring, afspænding og samtale.
- Forebyggende tiltag, f.eks. faldforebyggelse, forebyggelse af kontrakturer og decubitus - se Trykskader/tryksår - risikovurdering og sårklassifikation - voksne fra 18 år
- Vejledning, f.eks. i forhold til selvbehandling, fysisk aktivitet.
- Prioritering af aktiviteter i forhold til ressourcer.
- Vejledning og instruktion af pårørende og tværfagligt personale i forhold til forflytning og lejring.
- Udarbejdelse af genoptræningsplan eller formidling af henvisning til mobil fysioterapeut (i henhold til Serviceloven § 119 eller §122).
- Omsorg for pårørende.
- Hjælpemiddeltilpasning/rekvirering/udlån.
Patientens tilkendegivelser, herunder kropslige signaler, skal tillægges betydning, så den fysioterapeutiske behandling sættes i gang eller indstilles, hvis patienten verbalt eller kropsligt siger til/fra.

Tværfagligt/tværsektorielt samarbejde
Fysioterapeuten indgår som en integreret del af behandlerteamet omkring denne patientgruppe og deltager så vidt muligt i de patientkonferencer, hvor fysioterapeuten har været involveret i behandlingen. Fysioterapeuten kan også efter patientens ønske tage kontakt til kommunen eller anden fysioterapeut i primærsektor mhp. palliativ behandling i hjemmet efter udskrivelse, eller til fysioterapeut på hospice.
Ligeledes kan der være mulighed for at henvise til fysioterapi i udgående palliative teams, hvor disse findes.

Ansvar og organisering
- Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for distribuering af vejledningen til relevante afdelinger.
- Center-, afdelings- og klinikledelser for ergo- og fysioterapeuter har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning og hvor relevant konkretisering heraf.
- Den enkelte fysioterapeut har ansvaret for at kende og anvende vejledningen.

Referencer
- Falk, Bent. At være der, hvor du er. Om samtale med kriseramte. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1996, 4.oplag 2000
- Sundhedsstyrelsen: Forløbsprogram for Rehabilitering og Palliation i forbindelse med kræft (2012)
- Palliativ medicin – en lærebog, Munksgaard (2015)
- Moberg, Kerstin Uvnäs, Arn I, Magnusson D, (2005). The psychobiology of emotion: the role of the oxytocinergic system. Int J Behav Med.; 12 (2):59-65
- Grealish L et al, (2000) Footmassage. A nursing intervention to modify the distressing symptoms of pain and nausea in patients hospitalized with cancer. Cancer Nurs. Jun; 23(3): 237-43
- Syrett E, Taylor J(2003)Non-pharmacological management of breathlessness: a collaborative nurse-physiotherapist approach. Int.J. palliative Nursing, Apr, 9(4): 150-6
- Hochstetter JK, Lewis J, Soares Smith L (2005) An investigation into the immediate impact of breathlessness management on the breathless patient: randomised controlled trial. Physiotherapy. Sep; 91(3): 178-85
- International Concensus. London: Medical Education Partnership Ltd., 2006: Best practice for the management of Lymphoedema. Det danske sammendrag
- Fjelland, Ragnar og Gjengedal, Eva. Videnskab på egne præmisser, videnskabsteori og etik for sundhedspersonale. Munksgaard, Danmark, 1.udgave, 3. oplag 2003
- Jakobsen, Bo. Eksistensens Psykologi. København: Hans Reitzels Forlag A/S 1998, 5. oplag 2005.
- Wackerhausen Steen. Legemet som læringens subjekt, working papers no.3/1998, Network for Non-Scholastic Learning. Department of Philosophy, Aarhus University
- Serviceloven

Tværregionale vejledninger
- Lymfødem, fysioterapi til sekundært - voksne
- Trykskader/tryksår - risikovurdering og sårklassifikation - voksne fra 18 år
- Palliation og hjertepatienter - identifikation, samt sen og terminal palliativ behandling og pleje
- Palliative faser og lindring af symptomer hos den døende patient

Bilag
Ingen.