PLFT-behandling, forundersøgelse, behandling og postoperativ opfølgning Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Formål At sikre afdelingens patientforløb for PLFT overholdes og at forundersøgelse, behandling og postoperativ opfølgning sker i respekt for patient og pårørende samt afdelingens overordnede værdier. Målgrupper og anvendelsesområde Læger og sygeplejersker på urologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Definitioner PLFT: Prosta Lund Feedback Treatment er en ambulant mikrobølgeopvarmning af prostata, som fremkalder nekrose af prostatavævet. Kode KKED72. LUTS: Lower urinary tract symptoms (nedre urinvejssymptomer). TUMT: Transurethral Microwave Treatment Fremgangsmåde Afgrænsning af PLFT over for andre afløbsforbedrende indgreb, f.eks. TURP og PVP, er ikke afklaret. PLFT anses indtil videre som særlig velegnet til ældre, svagelige patienter, hvor et skånsomt indgreb er vigtigt, eller hvor patienten ikke ønsker TURP/TVP. PLFT er også velegnet til kirtler over 100 g. 1. Undersøgelser før PLFT Obligate - Objektiv undersøgelse inklusive rektal-eksploration. - Symptomscoreskema (DAN-PSS), anvendelse af og vandladningsskema. - Blodprøver: Som minimum: Hb, elektrolyter, PSA, PP, INR. - Urinprøver: Som minimum: Stix for ABS, leukocytter og nitrit. - TRUS (Prostatavolumen over 30 cm3, længde over 35 mm). (Lille antenne kan anvendes ved prostatae 20-40 cm3) - Cystoskopi med udmåling af colliculus-afstand. - Stillingtagen til patientens kondition i forhold til øvrige behandlingsmodaliteter. - Uroflow og residualurinbestemmelse (undlades ved KAD). - Trykflow-undersøgelse (kan undlades, hvis indikationen er urinretention). Absolut - Urinretention efter mindst ét forsøg på kateterfjernelse. - Dilaterede øvre urinveje sekundært til infravesikal obstruktion. - Nyrefunktionsnedsættelse. - Recidiverende svær makroskopisk hæmaturi. Relativ - Generende LUTS med infravesikal obstruktion. - Indikation for afløbsforbedrende kirurgi. - Recidiverende UVI. - Blæresten. 2. Præoperative forholdsregler På tidspunkt for indikation: - Vurdering af kontraindikationer: Kliniske og objektive indicier for at patienten ikke tåler ambulant indgreb - f.eks. vurdering af kardiovaskulær eller lungesygdom, diabetes mellitus og andre medicinske tilstande inklusive AK-behandling (skal pauseres før PLFT). - Skriftlig og mundtlig information af patienten: - Pro et kontra vedr. valg af operationsmetode gives og journalføres. - Oplysning om risici i form af urininkontinens, erektiv dysfunktion, retrograd ejakulation, urinvejsinfektion, blærehalskontraktur, urethralstriktur og mulighed for blodtransfusion gives og noteres. Endvidere oplysning om almindelige komplikationer i forbindelse med kirurgi (mindre end 1 %). - AK-behandling skal pauseres 2-7 dage før PLFT. Evt. kan tilbydes fraktioneret heparin op til operation (givet af hjemmesygeplejerske eller af patienten selv). - Præmedicin: Tbl Bioclavid 500/125 mg, Brufen 400 mg og Betmiga 25 – 50 mg. tilsendes patienten sammen med dato for behandlingen. 3. På behandlingsdagen Patienten møder (ikke fastende) på det aftalte tidspunkt og har om morgenen taget sin præmedicin. Patient i AK-behandling med marcoumar/maravan skal altid have foretaget blodprøvekontrol kl. 08.00 på behandlingsdagen. Tromboseprofylakse er ikke indiceret. Hvis patienten er i AK-behandling kan indgrebet gennemføres med INR op til 1,5. Operation (varighed ca. 1½ time) Ved behandlingen anlægges efter lokalbedøvelse behandlingskateter og temperatur-sensorer placeres i prostata, rektum og omkring penis. Der foreligger detaljeret vejledning i proceduren. Det er målet at destruere ca. 25 % af prostata. Behandlingen afsluttes med anlæggelse af silikonekateter Ch. 14-18/9. Patienten observeres ca. ½-1 time. Operationen må kun udføres af eller under supervision af speciallæge, som er uddannet i proceduren. Efter behandling Patienten medgives tbl.Bioclavid 500/125 mg i tre døgn samt tbl. Bioclavid ved seponering af KAD. Evt. recept på alfa-blokker til 28 dage. Dagen efter behandlingen kontaktes patienten telefonisk af den sygeplejerske, der deltog i behandlingen. Blærekateter skal ligge minimum 4-6 dage (ambulant seponering af KAD). Hvis patienten ikke spontant kan tømme blæren efter sep. af KAD, oplæres han i RIK eller anlægges nyt KAD i 4 uger. Ambulant kontrol Flow, residualurin og Symptomscoreskema (DAN-PSS), anvendelse af hos operatør efter 6 mdr. Ansvar og organisering - Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for implementering af dokumentet. - Center-, afdelings- og klinikledelser har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning og hvor relevant for lokal konkretisering heraf. Referencer Tværregional vejledning - Symptomscoreskema (DAN-PSS), anvendelse af Bilag Ingen.