Overgreb eller vold mod voksne patienter - sundhedspersonalets erkendelse, ansvar, handlemuligheder og handlepligt Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Genvej til indhold - Baggrund - Erkendelse af og tegn på overgreb - Handlepligt og handlemuligheder og patientens samtykke til videregivelse af informationer om overgreb Bilag - Bilag 1 Klassificering af overgreb - Bilag 2 Samtale med patient - Bilag 3 Kontaktadresser for voldsofre Formål Det er vejledningens formål: - At skærpe sundhedspersonalets opmærksomhed ved tegn på overgreb mod voksne patienter for at understøtte relevant omsorg, opfølgning, vejledning og forebyggelse. - At give sundhedspersonalet råd og anvisninger til identifikation og erkendelse af overgreb på patienter og handling, når åbenlyse eller mere diskrete tegn på overgreb optræder. - At vejlede om handlepligt og handlemuligheder, herunder videregivelse af helbredsoplysninger om patienten. Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen kan anvendes på samtlige afdelinger og henvender sig til ledere og sundhedspersonale med patientkontakt på alle regionens hospitaler og i psykiatrien. Vejledningen omhandler voksne patienter, dvs. personer, der er 18 år eller derover. Der er udarbejdet en tilsvarende tværgående vejledning, som vedrører børn og unge under 18 år. Definitioner Overgreb: Defineres som en handling, der påfører et andet menneske en uønsket fysisk, psykisk, social eller økonomisk skade og/eller omsorgssvigt (Bilag 1 og 2) Fremgangsmåde 1. Baggrund 1.1. Former for overgreb Overgreb defineres som en handling, der påfører et andet menneske en uønsket fysisk, psykisk, økonomisk eller social skade og/eller omsorgssvigt. Der er tale om - Fysisk vold - herunder også seksuelt misbrug - Psykisk vold - herunder trusler - Omsorgssvigt og vanrøgt - Økonomisk udnyttelse. Hvert område kan inddeles i tre grader: Lette, moderate og svære/grove tilfælde (Jf. Bilag 1 Klassificering af overgreb). Ved mistanke om Voldtægt: Vær opmærksom på særlige forholdsregler: Center for Seksuelle Overgreb - Rigshospitalet. 1.2 Ofre for overgreb og deres adfærd Alle mennesker kan blive udsat for overgreb, men ældre og svækkede patienter er særligt udsatte. Personer, der har været udsat for overgreb, holder ofte hændelsen for sig selv, hvilket kan have flere årsager. - Ofret kan være bange for skadevolderen, da det ikke er ualmindeligt, at skadevolderen har truet med hævn eller repressalier, hvis ofret fortæller andre om det, der er sket. - Nogle ofre ledsages til behandling af dem, der har udsat dem for overgreb, f.eks. af den voldelige ægtefælle, netop med henblik på, at ofret ikke skal orientere om den egentlige årsag til de opståede skader. - Ofre for vold, overgreb og misbrug er ofte flove og skamfulde over det, de har været udsat for, og de kan også være bange for omgivelsernes misbilligelse eller fordømmelse. Ofret kan i mange tilfælde føle sig skyldig og/eller bebrejde sig selv for, at overgrebet fandt sted. - Ofret kan være så påvirket af overgrebet, så han/hun ikke er i stand til at berette om overgrebet. - Ofret kan være hindret i at fortælle om overgrebet pga. demens eller mentalt eller fysisk handicap. I forhold til ældre patienter er det særligt vigtigt, at hospitalspersonale ikke fejltolker naturlige krisesymptomer, så som uvirkelighedsfølelse, desorientering, chok mv., som demens eller konfusion. ###TABEL_1### 1.3 Skadevolder Skadevolderen er den eller de personer, der har udført overgrebet. Skadevolderen kan være ukendt for patienten, men overgreb ses hyppigst udført af personer, som patienten kender: - Ægtefælle - familie - Ven - bekendt - Hjælper i patientens hjem - Personale i primær og sekundærsektoren - Personale på institution. 2. Erkendelse af og tegn på overgreb 2.1 Mødet med patienten Når mistanken om et overgreb melder sig, skal situationen belyses fra alle relevante sider, inden der tages videre handling. Når et overgreb er erkendt, dvs. at patienten har bekræftet dette, og der er tegn herpå, eller der er en begrundet mistanke om overgreb mod patienten, skal personalet henvende sig til den lokale ledelse eller i disses fravær, det ansvarshavende personale. Ansvaret for at klarlægge mistanken eller for at handle, påhviler ledelsen. Jf. Bilag 2 Samtale med patient. 2.2 Tegn ved fysisk vold - Gentagne, uforklarlige fald - Hæmatomer - Frakturer - Sår - Smerter. 2.3 Tegn på psykisk vold - Generaliseret angst (panik, dødsangst, kvælningsfornemmelser) - Fysiske reaktioner (svimmelhed, rysten) - Tilbagetrukkethed - Bevidsthedsforstyrrelser - Desorientering - Vrede og aggressivitet - Fortvivlelse og håbløshed - Formålsløs hyperaktivitet eller apati - Misbrug - Sorgreaktion - Spisevægring og vægttab. Overgrebene kan have stået på over kortere eller længere tid. Det er derfor forskellige reaktionsmønstre, patienten frembyder. 2.4 Tegn på overgreb i form af omsorgssvigt/vanrøgt Omsorgssvigt vil i voksengruppen primært forekomme hos personer med mentale handicaps og demens, men det kan også gælde for personer med svære fysiske lidelser, som derfor er afhængige af hjælp. Ofte vil det være fysiske tegn, der kendetegner omsorgssvigt: - Under- eller fejlernæring - Manglende eller utilstrækkelig hygiejne - Manglende medicinsk behandling eller pleje, f.eks. liggesår - Utilstrækkelig beklædning. Ved omsorgssvigt og vanrøgt kan der være tale om aktive handlinger (f.eks. at nægte en patient eller pårørende medicin, hjælp eller lignende) og passive former for manglende omsorg (f.eks. på grund af manglende evne eller mulighed). Endvidere er der situationer, hvor patienten ikke har fået den nødvendige omsorg og pleje, fordi vedkommende har nægtet at modtage den. 2.5 Tegn på overgreb i form af økonomisk udnyttelse Misbrug af økonomiske midler kan strække sig fra simpelt tyveri af penge eller værdigenstande til store træk på bankkonti m.v. Ved økonomisk udnyttelse kan ovennævnte symptomer optræde i større eller mindre omfang. Patienter med mentale handicaps har en øget risiko for at blive udsat for økonomisk udnyttelse. Der er ofte et afhængighedsforhold mellem patienten og den, der udfører overgrebet. 3. Handlepligt og handlemuligheder og patientens samtykke til videregivelse af informationer om overgreb 3.1 Indlæggelse under diskretion Nogle patienter beder om at blive indlagt under diskretion f.eks. fordi de ønsker, at skjule indlæggelsen for pårørende. I givet fald registreres dette i patientens journal. At være indlagt under diskretion indebærer, at personalet ved alle henvendelser udefra skal oplyse, at patienten ikke er indlagt, eller at man ikke kan se, at vedkommende er registreret som patient på hospitalet. Dette betyder også, at blomster og andre gaver til patienten skal afvises. OBS. Hvis patienten ønsker indlæggelse under diskretion (ønsket om diskretion kan afkrydses i SP), kan patienten gøres opmærksom på, at kun dele af samtykkeerklæringen behøver at blive udfyldt, og dermed vælger patienten aktivt at oplysninger f.eks. ikke formidles til ægtefælde eller egen læge. Se Bekendtgørelse 359 af 04/04/2019 om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. samt bilag 2. 3.2 Vold, misrøgt og misbrug Ved grovere tilfælde af vold, som medfører fare for menneskers liv eller velfærd, har sundhedspersonen efter straffelovens § 141 efter evne pligt til at forebygge forbrydelsen eller dens følger, om fornødent ved anmeldelse til øvrigheden, idet sundhedspersonen ellers kan blive straffet med bøde eller fængsel indtil 3 år herfor. Hvis forbrydelsen kan afværges på anden måde, er det dog ikke nødvendigt at foretage anmeldelse. Såfremt sundhedspersonens forsøg på forebyggelse ville medføre fare for eget eller dennes nærmestes liv, helbred eller velfærd, er der dog ingen straf. Ifølge straffelovens § 250 gælder der en generel pligt til at hjælpe og redde en person, såfremt denne er i en hjælpeløs tilstand, herunder må man heller ikke forlade en person under den pågældendes varetægt. F.eks. kunne man forestille sig den situation, at en kvinde var udsat for hustruvold, og man måtte således ikke forlade hende i mandens varetægt, såfremt han var gerningsmanden. Efter straffelovens § 253 straffes den, der undlader efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller at træffe foranstaltninger, som efter omstændighederne kræves til omsorg for personer ramt af ulykke. Alle har således en hjælpepligt. Mht. mindre grove tilfælde har sundhedspersoner hverken en pligt eller en ret til at foretage sig yderligere (udover behandling), når de er i kontakt med et voldsoffer, jf. dog nedenstående. Sundhedspersonen må således vurdere, om der er tale om så grov vold, at der er en pligt til at foretage en anmeldelse til politiet. En anmeldelse til politiet vil indebære videregivelse af helbredsoplysninger. Karakteren af overgrebet er afgørende for, om sundhedspersonalet kan videregive oplysninger til politiet uden patientens samtykke. Som udgangspunkt skal sundhedspersoner forsøge at indhente patientens samtykke forinden videregivelse af oplysninger, medmindre der altså foreligger særlige grunde til at undlade det, f.eks. ved megen grov vold. Afhængig af omstændighederne må sundhedspersonalet drøfte spørgsmålet om politianmeldelsen med patienten og i den forbindelse, om patienten er indforstået med videregivelsen af helbredsoplysningerne. Når patienten er offer for en forbrydelse, er det mest hensigtsmæssigt at overlade det til patienten selv at foretage anmeldelse. Men ikke alle ofre ønsker at anmelde forholdet, f.eks. ved husspektakler, hvor ægtemanden er gerningsmand/skadevolder, hvorfor den sundhedsperson, der er i besiddelse af den fortrolige oplysning, må afgøre, om hensynene bag en anmeldelse/videregivelse uden samtykke er meget tungtvejende, dvs. overstiger hensynet til patientens ønske om fortrolighed. I hvert enkelt tilfælde skal der foretages en konkret vurdering dels med hensyn til karakteren af videregivelsen og dels i forhold til tavshedsreglerne og baggrunden for disse, dvs. hensynet til patientens privatliv og hensynet til patientens tillid til sundhedsvæsenet. 3.3 Ved mistanke om økonomisk udnyttelse - Habile patienter Dersom personalet får mistanke om, at en patient bliver udsat for økonomisk udnyttelse, bør det overvejes, om patienten skal forholdes denne mistanke. Det må bero på en konkret vurdering af situationen, om personalet skal tale med patienten herom. Hvis patienten er klar over, at vedkommende bliver udsat for økonomisk udnyttelse, men ikke ønsker at gøre noget i den forbindelse, må personalet respektere dette. - Inhabile patienter I tilfælde, hvor patienten er inhabil, bør personalet overveje, om der skal reageres på mistanken, herunder ved at tage kontakt til patientens hjemkommune omkring igangsættelse af ansøgning af værgemål, jf. vejledning om værgemål - se Værgemål - ansøgning, tildeling og rettigheder. Dersom patienten allerede har fået beskikket en værge, skal der tages kontakt til denne ved mistanke om økonomisk udnyttelse. Hvis der er begrundet mistanke om, at patienten udsættes for økonomisk udnyttelse af den beskikkede værge, skal der rettes henvendelse herom til Familieretshuset. Bliver Familieretshuset gennem en henvendelse eller på anden måde opmærksom på forhold, som antages at stride mod interesserne for den, der er under værgemål, skal Familieretshuset iværksætte en undersøgelse af forholdene. Familieretshuset kan fratage værgebeskikkelsen, hvis værgen misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål. 3.4 Børn Offentligt ansatte har pligt til at underrette kommunernes socialcentre ved mistanke om mishandling/misrøgt af børn, jf. Servicelovens § 153. Loven giver også mulighed for dette i relation til vordende forældre, hvis der er begrundet formodning om, at barnet efter fødslen skal leve under yderst vanskelige eller utilfredsstillende forhold. (Se også Anmeldelsesskema og Unges Misbrug, Underretningspligt og regional vejledning Fysisk overgreb mod børn og unge eller mistanke herom, udredning og opfølgning (NBV)) 3.5 Patientens samtykke til at videregive informationer om overgreb Som udgangspunkt kræves patientens/værgens skriftlige samtykke, hvis helbredsoplysninger skal videregives til andre formål end behandling, f.eks. til pårørende, offentlige myndigheder o. lign. Se nærmere herom i vejledning om Udveksling af helbredsoplysninger - med og uden samtykke. 3.6 Information til patienten Pjecer og anden skriftlig information kan være godt at udlevere, men vær opmærksom på, om det er hensigtsmæssigt at udlevere pjecer og skriftlig informationsmateriale, hvis patienten skal tilbage til sit sædvanlige miljø. I stedet kan nyttig information skrives på et anonymt papir, som patienten kan gemme. Jf. Bilag 3: Kontaktadresser for voldsofre. Der er ikke tale om en udtømmende liste. Ligeledes er kontakterne ikke sat i prioriteret rækkefølge. Centre, klinikker og afdelinger kan sammensætte egne oversigter med kontakter i lokalmiljøet samt relevant information. Ansvar og organisering - Hospitalsdirektioner, center-, klinik- og afdelingsledelser er ansvarlige for - Implementering af vejledningen og for, at der lokalt fastlægges en proces for håndtering af sager, hvor der rejses mistanke om eller der er sikkerhed for, at vold mod patienten har fundet sted herunder hvem der kan træffe beslutning om kontakt til politi eller kommune - At der med relevante aktører i hospitalets lokale optageområde indgås aftaler om henvisning. - Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og anvende vejledningen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Anmeldelsesskema - Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (LBK nr. 936 af 02/09/2019) - Bekendtgørelse af lov om social service (LBK nr. 1114 af 30/08/2018): kap. 27 § 153 - Bekendtgørelse af straffeloven (LBK nr. 976 af 17/09/2019) - Bekendtgørelse af sundhedsloven (LBK nr. 913 af 13/07/2010) - Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. (BEK nr. 359 af 04/04/2019) - Center for Seksuelle Overgreb - Rigshospitalet - Joint Commission Resources Mission. How to recognize Abuse and Neglect. 2002 Illin. ISBN: 0-86688-726-1. - Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile - Mette Hartlev, ”Fortrolighed i sundhedsretten – et patientretligt perspektiv”, Forlaget Thomson, 2005, s. 590-604. - National Institute of Justice. Reducing crime against the elderly, 3rd ed. Washington: US Dept. of Justice, 1993 - Unges misbrug, Underretningspligt - Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende (VEJ nr. 9494 af 04/07/2002) Regionale vejledninger - Fysisk overgreb mod børn og unge eller mistanke herom, udredning og opfølgning (NBV) - Seksuelle overgreb mod børn og unge eller mistanke herom, diagnostik og behandling af (NBV) Tværregional vejledning - Udveksling af helbredsoplysninger - med og uden samtykke - Værgemål - ansøgning, tildeling og rettigheder Bilag Bilag 1 Klassificering af overgreb Bilag 2 Samtale med patienten Bilag 3 Kontaktadresser for voldsofre