Følgende patienter med colitis ulcerosa kan efter information om overvågningsprincipper og nytteværdi tage stilling til, om de ønsker at indgå i et overvågningskoloskopiprogram - Patienter som i sygdomsforløbet har haft ekstensiv colitis ulcerosa. Koloskopi tilbydes 10-13 år efter sygdomsdebut - Patienter med tidlig debut (under 19 år) af minimum venstresidig colitis ulcerosa (proksimalt for den rectosigmoidale overgang). Koloskopi tilbydes 10-13 år efter sygdomsdebut - Patienter med colitis ulcerosa og PSC. Koloskopi tilbydes i forbindelse med diagnostik af PSC Følgende patienter med Crohns sygdom kan efter information om overvågningsprincipper og nytteværdi tage stilling til, om de ønsker at indgå i et overvågningskoloskopiprogram - Patienter med Crohns sygdom og PSC. Koloskopi tilbydes i forbindelse med diagnostik af PSC