Hyponatriæmi - udredning og behandling af voksne (NBV) Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Genveje til indhold - Nationale behandlingsvejledning (NBV) - Akut behandling - Indledende vurdering - Behandling - Monitorering Formål Understøtte ensartet og opdateret udredning og behandling af patienter med hypontriæmi. Målgrupper og anvendelsesområde Læger i endokrinologiske og medicinske afdelinger som behandler patienter med hyponatriæmi i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Afgrænsning Omfatter kun summarisk behandling af hypervolæmisk hyponatriæmi. Dækker ikke - hyponatriæmi ved dialyse-krævende patienter - patienter med potentiel mistanke om forhøjet intrakranielt tryk Definitioner Hyponatriæmi: P-natrium under 135 mmol/L, hvor pseudo- og translokations-hyponatriæmi er udelukket. Fremgangsmåde SFR Endokrinologi i Region Hovedstaden og Region Sjælland har tilsluttet sig og henviser til at National Behandlingsvejledning fra Dansk Endokrinologisk Selskab - Hyponatriæmi skal følges og lægges til grund for udredning af disse patienter. Nedenstående findes en praktisk fremgangsmåde ved håndtering af patienten de første timer efter diagnosen er stillet. For videre behandling henvises til ovenstående NBV. Nedenstående findes også indsat som bilag 1 mhp. at kunne printes ud fra Word i lommeformat (A6). Hyponatriæmi – hos den akutte patient ###TABEL_1### Definition: P-Na under 130 mmol/l. Obs. translokationshyponatriæmi ved hyperglycæmi. - P-Na nedsættes 0,4 mmol/l per mmol/l stigning i P-Glucose over 6 mmol/l. Indledende vurdering: - Er patienten påvirket af hyponatriæmi? - Er patienten svært påvirket (kramper, nedsat bevidsthedsniveau)? Behandling skal startes umiddelbart via Intensiv Afd. - Er patienten moderat påvirket (delir, kvalme, svær hovedpine) overvejes også bolusbehandling med hyperton NaCl. - Der tages straks og inden behandling (undtagen hos svært påvirkede patienter for at undgå forsinkelse af behandlingen) supplerende blod- (p-osmolalitet, urat og carb.) og urinprøver (spoturin: Na, K, osmol.). - Er der umiddelbart udløsende årsager? - Thiazid diuretika, excessivt væsketab, alkohol eller leversygdom, hjerteinsufficiens, Addison. - Volumenstatus - Vurderes klinisk, anamnestisk, paraklinisk. Kan være svært! - Varigheden vurderes, har dog ikke betydning for den akutte behandling. Behandling: Hos den påvirkede patient: - Behandlingen foregår for svært påvirkede pt. (lav GCS, kramper) på intensivt afsnit. Ellers i medicinsk regi. - 2 ml/kg ml 3 % NaCl opløsning som bolus (gives over ca. 10 minutter). - Kan gentages 2 gange med 10 minutters interval indtil klinisk bedring. P-Na stiger ca. 2 mmol/l for hver bolus NaCl. Man kan fra starten ordinere tre bolusser, men infusionerne afbrydes, hvis symptomerne svinder. - Alternativt kan anvendes mere koncentrerede NaCl opløsninger i tilsvarende mængder afhængigt af lokale forhold. - Herefter afventes med yderligere væskebehandling medmindre patienten skønnes dehydreret. Hos den upåvirkede patient: - Ved tvivlsom volumenstatus afventes normalt med behandling til yderligere prøver foreligger. - Ved tegn til hypovolæmi infunderes isot NaCl 100 ml/time. - Ved tegn til isovolæmi startes ikke væskebehandling, evt. NaCl max. 50 ml/time. - Ved tegn til hypervolæmi behandles initialt normalt med loop diuretika. Monitorering: - Målet med akut behandling er at sikre reduktion af symptomer. Det kan dog være svært at vurdere grundet konkurrerende årsager til symptomerne. - Måling af p-Na umiddelbart efter afslutning af bolusterapi, primært for at undgå overkorrektion og planlægge videre behandling. - Initielt måling af p-Na min. hver 4. - 8. time. Kontrolintervaller efterfølgende afhængig af ændringer i p-Na. - Man må maximalt øge p-Na 8 mmol/l første døgn, 6 mmol/l følgende døgn. Ved tegn til overkorrektion gives vand po eller isotonisk glukose iv., evt. desmopressin. Yderligere på DES hjemmeside under NBV hyponatriæmi. Ansvar og organisering - Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret distribuering af dokumentet til relevante afdelinger. - Center-, afdelings- og klinikledelser har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning – og hvor relevant for lokal konkretisering heraf. - SFR Endokrinologi i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ansvaret for at denne vejledning opdateres med nyeste udgave af den nationale vejledning. - Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og anvende retningslinjen. Referencer - National Behandlingsvejledning fra Dansk Endokrinologisk Selskab - Hyponatriæmi Bilag Bilag 1 Hyponatriæmi - udredning og behandling af voksne - lommekort.docx Bilag 1 Hyponatriæmi - udredning og behandling af voksne - lommekort.pdf Hyponatriæmi NBV - Dansk Endokrinologisk Selskab