Hoste - udredning og behandling af voksne patienter med Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Genveje til indhold - Udredning - Anamnese og objektiv undersøgelse - Undersøgelser - Behandling - Hosteformer - Hostestillende medicin Formål At understøtte ensartet udredning og behandling af patienter med hoste i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedspersonale, overvejende læger, på lungemedicinske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Vejledningen er gældende for patienter på 18 år og derover. Definitioner Hoste: En fysiologisk reflektorisk forsvarsmekanisme, som renser luftvejene. Upper airway cough syndrome: Øvre luftvejs hoste syndrom. Overdreven slim produceres af næseslimhinden. Den overskydende slim akkumuleres i halsen eller bagsiden af næsen. Det er forårsaget af rhinitis, sinusitis, gastroøsofageal reflukssygdom (GERD), også betegnet øvre luftveje hoste syndrom (UCA). Fundoplikation: Er den operation, der foretages ved reflukssygdom. Fremgangsmåde 1. Udredning Anamnese og objektiv undersøgelse: - Medicin, tobak, anden eksposition (medicin, eksempelvis ACE-hæmmere). - Kvalitet og kvantitet af hosten, inkl. varighed og døgnvariation. - Mængde og karakter af evt. ekspektorat. - Faktorer der fremprovokerer hoste. - Associerede symptomer (feber, dyspnø, smerter, hæshed, vægttab og hæmoptyse). - Klinisk undersøgelse: Inspektion, perkussion, auskultation. Hoste af kortere varighed end 3 uger har ofte et infektiøst grundlag, er tit selvlimiterende og kræver ofte ikke udredning. Hoste af længere varighed bør derimod udredes. Bilag 1. Spørgeskema angående hoste Bilag 2. Fortolkning af spørgeskema angående hoste Vær opmærksom på faresymptomerne: - Hæmoptyse - Dyspnø - Feber - Brystsmerter - Vægttab - Hæshed - Inspiratorisk kigen. Undersøgelser: - Røntgen af thorax. - Spirometri, evt. med reversibilitetstest. - Ekspektorat til D+R og evt. til PCR (Polymerase Chain Reaction) for atypisk pneumoni ved mistanke om infektion. - Ekspektorat til undersøgelse for TB ved særlig mistanke - se tværregionale vejledninger: Tuberkulose - diagnostik og behandling af patienter med (NBV) og Tuberkulose, smitteopsporing ved patienter med (NBV) - Ved mistanke om astma – se tværregionale vejledninger: Akut astma, vurdering og behandling af patienter med (NBV) og Astma - behandling og kontrol af patienter i ambulant regi - Der kan forekomme epidemier af kighoste, som også rammer voksne. Ved mistanke bør der foretages podning fra nasopharynx, som sendes til dyrkning og evt. PCR undersøgelse. Serologiske markører kan overvejes. - CT af bihuler ved mistanke om kronisk sinuit. - Evt. bronkoskopi (afhængig af hvad der mistænkes). - Evt. laryngoskopi hos otolog. - Mistænkes Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) henvises til gastroskopi og pH-måling i spiserøret. 2. Behandling - For behandling af hoste i forbindelse med astma, lungecancer m.v. - se tværregionale vejledninger Akut astma, vurdering og behandling af patienter med (NBV) og Lunge-, lungehindekræft og lungeinfiltrat - udredning af (NBV) 2.1 Hosteformer A. Hoste variant astma (varig lidelse, behandlingen er derfor livslang) - Inhaleret kortikosteorid f.eks. budesonid 400 mikrogram x 2 eller fluticasonpropionat 250 mikrogram x 2. - Evt. tbl Singulair 10 mg til natten. - Evt. behandlingsforsøg med tbl Prednisolon 37,5 mg x 1 i de første 14 dage. B. Gastro-eosophageal reflux disease (GERD) (behandlingen er ofte varig) - Patienter med GERD og hoste bedres ofte med syreneutraliserende terapi. - Protonpumpeinhibitor (PPI) i høj dosis f.eks. pantoprazol 40 mg x 2 dgl. Behandlingen bør vare mindst 8 uger. - Evt. Metoclopramide 10 mg x 3 dgl. Behandlingen bør vare mindst 8 uger. - Evt. tbl Baclofen 5 mg x 3 stigende til 30-80 mg dgl. Behandlingen bør vare mindst 8 uger. Operationen fundoplication foretages sjældent. Herudover anbefales vægttab (hvis overvægtig), elevation af hovedgærde, rygestop, ingen måltider 3 timer før sengetid. C. Rhinitis (inklusiv postnasal dryp) - Allergisk rhinitis: Nasal kortikosteorid f.eks. Nasonex 50 mikrog, 2-4 pust bilateralt x 1 dgl. - Vasomotorisk rhinitis: Nasal kortikosteorid f.eks. Nasonex 50 mikrog, 2-4 pust bilateralt x 1 dgl. og/eller nasal antikolinergika, f.eks. Atrovent nasal 21 mikrog/dosis, 2 pust x 2-3 dgl. Maksimal effekt efter 2 uger. Evt. kan suppleres med oral eller nasal antihistamin f.eks. Allergodil 0,14 mg x 2 dgl eller oral leukotrienantagonist f.eks. tbl Singulair 10 mg til natten. - Non-allergisk rhinitis: Oral antihistamin f.eks. tbl Cetirizin 10 mg x 1 evt. suppleret med nasal antihistamin f.eks. Allergodil 0,14 mg x 2 dgl. - Non-allergisk rhinitis med eosinofili (NARES): Nasal kortikosteorid f.eks. Nasonex 50 mikrog, 2-4 pust bilateralt x 1 dgl. - Kronisk sinuitis med eller uden nasalpolypper skal have foretaget CT af bihulerne og bør i fornødent omfang vurderes af ØNH læge. Skal primært behandles med nasal steroid, men FESS operation (Functional Endoscopic Sinus Surgery) kan komme på tale. D. Postviral hoste uden "upper airway cough syndrome" - Inhaleret kortikosteorid f.eks. Giorna Easyhaler 400 mikrog x 2 dgl. Varighed af behandlingen vurderes på effekten af symptomerne. - Evt. tbl Singulair 10 mg til natten. - Evt. antikolinergika f.eks. Atrovent inhalationsspray 20 mikrog, 2 pust x 4 dgl. E. Kronisk hoste uden påviselig årsag - Hoste, som forbliver uafklaret og ikke responderer på specifik terapi, kan forsøges behandlet med non specifik hostestillende medicin. 2.2 Hostestillende medicin A. Centralt virkende hostestillende medicin - Tbl/mixtur Dexofan 15-30 mg 3-4 gange daglig. Er euforiserende og respirationsdæmpende i højere doser. - Tbl Noskapin 25-50 mg x 3. Sjældne bivirkninger. - Tbl Kodein 25-50 mg x 2-3 dgl. Bivirkninger kan være kvalme, obstipation, døsighed og svimmelhed. - Tbl Morfin 5-10 mg x 2-3 dgl. Bivirkninger kan være kvalme, obstipation, døsighed og svimmelhed. - Tbl Gabapentin 300 mg. Initialt 300 mg x 1 og op til 600 mg x 3. Bivirkninger i form af kvalme og døsighed/træthed. Bivirkninger kan ofte klares med dosisreduktion og langsom optitrering. - Tbl Tavegyl 1 mg x 2 dgl. Bivirkninger kan være døsighed og svimmelhed. B. Kombinationsprodukter - Pectyl brystdråber 1 ml indeholder 1,7 mg opium, 1,2 mg campher og 51,5 mg lakridsekstrakt, 5 ml 2-3 gange dagligt. Bivirkninger kan være svimmelhed, urinretention, synsforstyrrelser. C. Perifert virkende hostestillende medicin - Inhalation Lidokain/Steorid/Ipratropium kan forsøges, selvom evidensen for effekt er mindre end for de centralt virkende midler. Ansvar og organisering - Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for distribuering af vejledningen til relevante afdelinger. - Center-, afdelings- og klinikledelser i lungemedicinske afdelinger har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning - og hvor relevant konkretisering heraf. - Den enkelte medarbejder i lungemedicinske afdelinger er ansvarlige for at kende og anvende vejledningen. Referencer - Udredning og behandling af hoste, Colac Y, Laursen LC., Ugeskrift Læger 2013; 175:418-23 Tværregionale vejledninger - Tuberkulose - diagnostik og behandling af patienter med (NBV) - Tuberkulose, smitteopsporing ved patienter med (NBV) - Akut astma, vurdering og behandling af patienter med (NBV) - Astma - behandling og kontrol af patienter i ambulant regi - Lunge-, lungehindekræft og lungeinfiltrat - udredning af (NBV) Bilag Bilag 1. Spørgeskema angående hoste Bilag 2. Fortolkning af spørgeskema angående hoste