Hjertelungeredning af voksne for sundhedsfagligt personale Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Genveje til indhold - Tilkald hjælp og alarmér hjertestopholdet - Ring hjertestopnummer - Giv præcis besked - Hygiejnemæssige overvejelser Formål At sikre et fælles tværregionalt grundlag for sundhedsfagligt personale i erkendelse af hjertestop og alarmering samt påbegyndelse af hjertelungeredning ved hjertestop. Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen gælder for alle ansatte i Region Hovedstaden og Region Sjælland med klinisk patientkontakt og regionernes ambulancetjenester. Vejledningen omfatter ikke: - Genoplivning af børn med hjertestop. - Uafvendeligt døende patienter eller patienter, hvor der ikke er indikation for behandling enten ud fra en lægefaglig begrundelse eller ud fra en tilkendegivelse fra patienten. Definitioner AED: Automatisk Ekstern Defibrillator/hjertestarter. Klinisk hjertestop: En tilstand hvor personen er bevidstløs uden normal vejrtrækning og i øvrigt er uden tegn på liv. Hjertelungeredning (HLR) anvendes synonymt med det internationale begreb cardiopulmonary resuscitation (CPR). HLR består af hjertemassage og ventilationer. HLR kan kombineres med brug af hjertestarter. Fremgangsmåde Sundhedsfagligt personale med patientkontakt skal kunne erkende, alarmere og påbegynde HLR ved hjertestop. Gør følgende: - Undersøg om personen har hjertestop - Tilkald hjælp og alarmér hjertestopholdet - Start hjertelungeredning - Hvis hjertestarter findes: Hent og tilslut hjertestarter. I. Undersøg om personen har hjertestop Tilstanden klinisk hjertestop er defineret som en tilstand, hvor personen er bevidstløs uden normal vejrtrækning og i øvrigt er uden tegn på liv. Tilstanden kan erkendes uden hjælpemidler. Brug maksimalt 10 sekunder på at undersøge om en person har hjertestop. Er du fortsat i tvivl så kald hjertestop. 1. Er patienten bevidstløs? - Reagerer patienten? (Tal højt og rusk i patientens skuldre) – brug maksimalt 10 sekunder. - Hvis patienten reagerer ved at svare eller ved at bevæge sig, er patienten ikke bevidstløs og har ikke hjertestop. Patienten kan dog have anden kritisk tilstand. Vurdér derfor tilstanden og behov for assistance fra andet personale eller afdelingens vagthavende læge efter gældende retningslinjer. - Hvis patienten ikke reagerer med øjenåbning, ord/lyde eller bevægelser er patienten bevidstløs. - Kortvarige krampelignende bevægelser kan ses i begyndelsen af et hjertestop. Undersøg personen efter kramperne er ophørt. - Kald hjælp - råb efter hjælp og brug evt. nødkald. Gå videre til pkt. 2. 2. Er patienten "uden normal vejrtrækning": - Skab en fri luftvej ved at bøje hovedet bagover og samtidigt løfte hage og kæbe frem. Undgå dog bagoverbøjning af hovedet, hvis der er mistanke om samtidig skade på halsen. - Se om brystkassen bevæger sig, lyt om der er respirationslyde, og føl om der er åndedræt. - Umiddelbart efter kollaps kan der være en overfladisk vejrtrækning, vejrtrækningsforsøg eller gisp (agonal vejrtrækning). Det er ikke normal vejrtrækning og er et tegn på hjertestop. - Hvis der er normal vejrtrækning: Læg patienten i stabilt sideleje og giv ilttilskud, hvis det er muligt. II. Tilkald hjælp og alarmér hjertestopholdet Kald på hjælp fra andet personale. Alarmér hjertestop hurtigst muligt: Kald hjertestopkald og brug den normale procedure for alarmering af hjertestopholdet. Kald afdelingens vagthavende læge, hvis vedkommende ikke kaldes sammen med hjertestopholdet. 1. Ring hjertestopnummer - Det fælles hjertestopnummer på hospitalerne i Region Hovedstaden er 2222. Der kan ringes fra DECT-telefon, fastnettelefon og arbejdsmobiltelefon (mobiltelefon med regionsabonnement). - På de psykiatriske centre beliggende på samme matrikel som værtshospital anvendes 2222. - På øvrige psykiatriske centre beliggende på egen matrikel og enkelte satellitfunktioner anvendes telefon 0-1-1-2. - Ved hjertestop på hospitalets udendørs terræn, se lokal vejledning om hjertestopholdet skal kaldes eller kun 1-1-2. 2. Giv præcis besked om følgende: - Hvilket hospital/psykiatrisk center, der ringes fra. - At der er hjertestop. - Stedet for hjertestop: Angiv stedet så præcist som muligt, f.eks. præcis bygning, etage, afsnit og stue eller anden præcis lokalisation. Giv besked om særlige adgangsforhold, aflåste døre og lign. Ved hjertestop på terræn: Oplys nærmeste kendte punkt, som kan findes af hjertestopholdet. Bliv på stedet efter at meldingen er afgivet. - Opgiv telefonnummer, hvorfra der ringes (så opkaldet kan spores, hvis beskeden misforstås). Send om muligt en ekstra person ud for at vise vej for hjertestopholdet. III. Start hjertelungeredning (hjertemassage og ventilation) Hjertemassage/ventilation skal udføres i forholdet: 30 tryk/2 indblæsninger. Start altid med hjertemassage. 1. Hjertemassage - Trykstedet er midt på brystkassen, svarende til midt på nederste halvdel af brystbenet (sternum). Tryk lodret ned over personens brystkasse med strakte arme. - Tryk hårdt cirka 5 cm ned hver gang, dog maksimalt 6 cm. - Giv 30 tryk ad gangen. - Let trykket helt uden at miste kontakten mellem dine hænder og personens brystkasse før næste tryk. - Giv hjertemassage med frekvens på 100-120 tryk per minut. Undgå afbrydelser i hjertemassagen. 2. Ventilation - Giv 2 indblæsninger med ventilationsballon eller evt. mund-til-mund metode. - Giv indblæsning over 1 sekund til brystkassen netop hæver sig. - Hvis det er vanskeligt at få brystkassen til at hæve sig, undersøges for evt. obstruktion i svælg, og det forsøges at bøje hovedet yderligere bagover og løfte hagen. - Ved brug af ventilationsballon tilsluttes om muligt ilt med maximalt flow, typisk 10-15 liter per minut. Brug kun 2 forsøg på at give 2 indblæsninger - brug maksimalt 5 sekunder. Efter 2 forsøg fortsættes med hjertemassage. Hjertemassage foregår mest hensigtsmæssigt på et hårdt underlag som f.eks. på gulvet. Det er dog vigtigt, at hjertelungeredning ikke forsinkes for at rykke patienten fra sengen ned på gulvet. Hjertebræt anbefales ikke generelt, men kan lokalt anskaffes, hvis lokale madrasser vanskeliggør effektiv hjertemassage. Fortsæt hjertemassage og ventilation Fortsæt hjertelungeredning til hjertestopholdet eller anden ekspertise ankommer og overtager behandlingen. Undgå at afbryde hjertemassage i overdragelsesfasen. IV. Tilslut hjertestarter - Hvor hjertestarter anvendes, fremskaffes denne hurtigst muligt og tilsluttes patienten i henhold til instruktionen fra hjertestarteren. - Tænd hjertestarteren og følg vejledningen. Hygiejnemæssige overvejelser Sundhedspersonalet ifører sig på vej ind til en patient i isolation med enten dråbesmitte eller luftbåren smitte: Dråbesmitte: - Handsker - Overtrækskittel - Kirurgisk maske - Øjenbeskyttelse (visir eller beskyttelsesbriller) Luftbåren smitte (incl. Covid-19): - Handsker - Overtrækskittel - FFP3-maske - Øjenbeskyttelse (visir eller beskyttelsesbriller) Ansvar og organisering - Hospitals-, sygehus- og virksomhedsdirektioner samt center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for implementering af vejledningen. Referencer - European Resuscitation Council - Dansk Råd for Genoplivning Tværregionale vejledninger - Hjertestop - erkendelse, alarmering, behandling og dokumentation - Erkendelse og alarmering af hjertestop for medarbejdere uden klinisk patientkontakt - Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale - Dokumentation og audit af hjertestop - Avanceret efterbehandling ved vellykket genoplivning - Hjertelungeredning og avanceret genoplivning af børn - specielle forhold Regional vejledning - Genoplivning - uddannelse i Bilag Ingen.