Galdesyremalabsorption/galdesyrediarre Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Genveje til indhold - Klinik - Udredning - Tolkning af SeHCAT - Behandling Formål At beskrive en overordnet standard for udredning og behandling af galdesyrediarré hos voksne patienter. Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen henvender sig til læger, der er involveret i udredning og behandling af voksne patienter i specialet Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi på alle behandlingsniveauer i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Definitioner Galdesyremalabsorption/galdesyrediarre: Kronisk diarré, der skyldes ændringer i galdesyreomsætningen eller den enterohepatiske galdesyrecirkulation. Galdesyre-induceret diarré skyldes inkomplet optagelse af galdesyrer i terminale ileum. Den efterfølgende tilstedeværelse af galdesyrer i colon medfører en kraftig væskesekretion, resulterende i sekretorisk diarré – galdesyrediarré. Galdesyrediarré klassificeres efter ætiologi i tre typer: - Type 1: Sekundær til sygdom i terminale ileum inkl. kirurgisk resektion eller stråleskade. - Type 2: Idiopatisk eller primær galdesyremalabsorption. - Type 3: Sekundær til anden kendt sygdom såsom bakteriel overvækst, mikroskopisk colitis eller post-cholecystectomi tilstande. Fremgangsmåde Klinik Galdesyrediarré er en kronisk vandig diarré, der manifesterer sig i et klinisk spektrum fra løs afføring til talrige vandtynde, imperiøse, ofte måltidsudløste diarréer og eventuel fækal inkontinens. Udredning - Den diagnostiske test for galdesyrediare er SeHCAT (75Se-mærket taurinkonjugeret homocholsyre retentionstest). - Ikke alle afdelinger har adgang til SeHCAT, hvorfor empirisk forsøgsbehandling med galdesyrebindere kan anvendes (ingen evidens). Tolkning af SeHCAT Ved SeHCAT-undersøgelsen møder patienten fastende og indtager 75Se-SeHCAT. Y-stråling måles ved udgangspunktet og igen efter syv dage. Kvotienten imellem Y-stråling på dag 7 og dag 1 afspejler galdesyreretentionen og er testresultatet. Der er arbitrært fastsatte grænser for retentionen: - Over eller lig med 5 % svær galdesyremalabsorption. - Over 5 under eller lig med 10 % moderat galdesyremalabsorption. - Over 10 mindre eller lig med 15 % let galdesyremalabsorption. - Over 15 normal. Behandling - Pulver Cholestyramin (galdesyrebinder). Laveste mulige dosis bør anvendes (f.eks. 2 g x 2-3 dagligt), da man ellers kan inducere galdesyredepletering og steatore. Der skal søges enkelttilskud. - Alternativt kan anvendes Colesevelam. Der skal søges om enkelttilskud. Ansvar og organisering - Afdelingsledelsen har ansvaret for implementering af vejledningen. - Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og følge vejledningen. Referencer Tværregionale vejledninger - Cøliaki - Malabsorption, tilstande der kan føre til - Korttarmssyndrom - Laktosemalabsorption Bilag Ingen.